Dem på HHX er nogen snobber, der går op i mærkevarer og er mega-materialistiske. Og dem på STX, de er nogle hippier, der kun kan lide genbrug og guitarspil. Sådan har fordommene mellem STX (alment gymnasium) og HHX (handelsgymnasium) længe lydt.
Forfatteren til specialet, lærer og nyuddannet cand.negot. Jette Ernst, understreger vigtigheden af at tage den nye viden til sig.
Den peger nemlig i retning af, at det store fokus på unge som individualiserede personer kan være forfejlet, eller i hvert fald overdrevent.
»Vi stopfodres i samfundet med for eksempel Anthony Giddens’ tanker om, at vi er ekstremt individualiserede. Og det er ikke kun en teori, der bliver talt om, men også en ramme for tanker, handlinger og lovgivning. Det fylder altså hele tiden, men er det nu også rigtigt?« spørger Jette Ernst hypotetisk.
Vil være individuelle, men ligner hinanden
Jette Ernst underviser på HHX-uddannelsen i en større dansk provinsby, og i forbindelse med hendes videreuddannelse til cand.negot, besluttede hun sig for at kortlægge tøjstilens betydning for unge på henholdsvis HHX og STX. Hun undrede sig over det paradoks, som hendes elever udtrykte, når de talte om stil: De ville være individuelle og skille sig ud… men de lignede alle sammen hinanden.
\ Fakta
På STX klædte eleverne sig mere afslappet, og gik i noget ret almindeligt tøj. Det var okay for drengene at kunne lide dyrere mærker, mens pigerne var strengere; for dem var second hand-tøj godt, og det var vigtigt ikke at lade sig diktere af moden, men heller ikke gå klædt, så det osede at Bilka, fortæller Jette Ernst.
»Og samtidig, så gjorde de meget ud af at trække dem fra nabogymnasiet, STX, frem. Det var dem, de IKKE lignede. Derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende at kortlægge, hvad stilen udtrykker, og hvilke meninger, der ligger bag den,« forklarer Jette Ernst.
Hendes undersøgelse viser, at stil især handler om identificering, og at de unge, der taler så meget om nødvendigheden af at ’have sin egen stil’ i virkeligheden er enormt konforme, og kun gør det, der kan anerkendes af vennerne. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og dybdeinterviews i to 2.g-klasser, én fra HHX og én fra STX
Identificerer sig med forretningslivet
For både HHX og STX gælder det, at ungdomsuddannelsen spiller en stor rolle for, hvad en elev identificerer sig med. På HHX handler det især om at vise, at man sigter mod en fremtid indenfor forretningslivet. Man drømmer om karriere, succes og penge.
»Gennem stilen viser man, at man identificerer sig med de værdier. De unge køber dyre brands, selvom de måske ikke har råd til dem, fordi de køber for at vise, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De definerer deres stil som ’stilet pop’ fremfor ’popstil’, fordi logoer skal være diskrete, mens de i folkeskolen skulle være så store som muligt,« fortæller Jette Ernst.
Tolerante, men kun over for det (aner)kendte
Eleverne på STX har noget helt andet på spil, når de klæder sig på, selvom det også gælder for dem, at de identificerer sig stærkt med deres ungdomsuddannelse. Frem for penge og succes handler det om tolerance, fokus på indre værdier og på ’det autentiske menneske’. Det betyder også, at tøjstil, i hvert fald udadtil, bliver mindre vigtig.
\ Fakta
Spørger man eleverne på STX om, hvad HHX-eleverne går i, får man følgende svar: Drengene på HHX går i t-shirts med nøgne damer på, og pigerne går næsten altid går i høje hæle. HHX-eleverne mener til gengæld, at STX-eleverne er ’hippier’.
Alligevel lagde eleverne en direkte linje mellem tøjstil og personlighed.
I den STX-klasse, Jette Ernst interviewede, gik der også en pige, der i højere grad klædte sig som på HHX. Og hende havde de selvdefinerede ’rummelige’ og ’tolerante’ STX-elever svært ved at greje. De var meget kritiske over for hende som person på grund af hendes tøj, fortæller Jette Ernst.
Tolerancen skulle altså fortolkes inden for skolens rammer, og det at lægge afstand til HHX-eleverne fyldte meget, når STX-eleverne skulle definere deres egen stil.
Unge har brug for fællesskaber
At have sin egen stil og være unik er også et vigtigt parameter for eleverne på STX. Men i realiteten var det kun få af eleverne på det almene gymnasium, som havde en stil, der var helt deres egen. Eleverne i Jette Ernsts fokusgruppe sagde da også, at de ikke rigtig havde modet til at skille sig ud.
»De er i virkeligheden meget konforme, for de unge gør kun det, vennerne kan godkende, både på HHX og STX. Det er grunden til, at eleverne fra STX kunne sidde og bagtale den pige i klassen, der klædte sig HHX-agtigt. Hun faldt så meget uden for rammen for, hvad de kunne godkende, at de ikke opfattede hende som ’en af deres egne,« forklarer Jette Ernst.
\ Fakta
Jette Ernst fortæller om teorierne, hun har brugt i sin analyse: »Jeg har brugt Pierre Bourdieus klasseteori og Michel Maffesolis teori om ny-tribale fællesskaber. Bourdieus klasseteori forstår forbrug indlejret i en social og kulturel kontekst, i dette tilfælde de to skoler og kammeratgrupperne der. Det er de relationelle forskelle som giver eleverne identitet, dvs. de distancerer sig fra dem, de ikke vil ligne. Begge teoretikere siger, at vi som mennesker er fællesskabsorienterede, i modsætning til andre indflydelsesrige senmoderne teoretikere som eksempelvis Anthony Giddens, der mener, at det moderne menneske er stærkt individualiseret.«
»Jeg har brugt teori af den franske sociolog Pierre Bordieu, der siger, at vores identitet får kulør af samspillet med andre, og han siger i modsætning til Giddens, at vi er fællesskabsorienterede og lever i små, tribale fællesskaber. Sådan et fællesskab er klassen og ungdomsuddannelsen, og det skal vi anerkende, når vi opbygger uddannelserne,« siger Jette Ernst.
Tøjstilen er kun en skal
Tøjstilen er altså dybest set kun en skal, som en masse meninger og symbolikker gemmer sig bagved. Og derfor understreger Jette Ernst vigtigheden af at være opmærksom på den store betydning, fællesskaberne har for de unge.
»Vi skal styrke de her tribale fællesskaber, hvis de unge trives dér. Jeg har hørt om skoler, der forsøger sig med at lade eleverne styre deres eget skema, så de ikke har faste klasser, og der tror jeg, at man rammer forkert,« understreger hun.
»Jeg vil ikke sige, at indretningen af skolesystemet med fokus på den individualiserede elev er et problem. Det bliver det først, hvis de unge falder fra på grund af det. Jeg har sat fokus på det her og vist, at noget ikke stemmer. Og det kan bidrage til, at vi får større viden om, hvordan vi bedst rammer de unge og fastholder dem i uddannelsessystemet,« slutter Jette Ernst.
