Unge er blevet bedre til at håndtere skilsmisse
De unge i dag er blevet bedre til at udvise omsorg over for hinanden. Derfor klarer de sig også bedre gennem en skilsmisse, mener forskere.

En af årsagerne til, at de unge håndtere skilsmisse bedre end tidligere, kan være, at de har et bedre netværk og venner, der støtter op om dem. (Foto: Colourbox)

Mor og far kan være nok så enige om, at forholdet ikke kan reddes, men for barnet i huset kan den efterfølgende skilsmisse virke helt uforståelig. Måske helt uacceptabel.

Hvert år gennemgår titusinder af børn en skilsmisse. Risikofaktorer hober sig op, og det er til stor bekymring for samfundet.

Men kan det også forholde sig sådan, at jo mere almindelige skilsmisser er, jo bedre er teenagerne til at håndtere dem?

Ifølge forsker Henok Zeratsion fra Olso Universitet er svaret ja. I hvert fald for dem, der oplever skilsmisse sent.

Ingen forskel

Sundhedsøkonomen har fulgt en gruppe unge fra Oslo over tre år og undersøgt, hvilke reaktioner de havde efter deres forældres skilsmisse. Det viste sig, at de unge, der havde oplevet skilsmisse, efter de var fyldt 15 år, ikke var mere udsatte for psykiske problemer end deres jævnaldrende, hvis forældre stadig var i et forhold.

Det gjaldt både problemer som angst og depression, men også adfærdsproblemer som uro, hyperaktivitet, slåskampe og tyveri. Forskeren fandt ikke nogen væsentlig forskel mellem piger og drenge.

Studiet er baseret på Ung-HUBRO-undersøgelsen, en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 10. klasseelever i Oslo. De unge blev spurgt første gang i 2001/02, og fulgt op på i 2003/04.

Tidligere studier både fra Norge og andre lande har vist, at risikoen for, at unge udvikler psykiske problemer, er højere, hvis de har gennemgået en skilsmisse.

Skilsmisse er blevet mere acceptabelt

Måske er vi ved at opleve en ændring?

Måske. En undersøgelse blandt unge i Nord-Trøndelag, som blev gennemført i 1997 og gentaget i 2001, viste, at unge skilsmissebørn kæmpede mere med angst og depression end andre unge, vel at mærke, hvis de havde oplevet skilsmisse i barndommen.

Undersøgelsen sagde ikke noget om, hvis man oplevede skilsmisse senere, og det er derfor svært at sammenligne de to undersøgelser. Ikke desto mindre mener forskerne bag Oslo-undersøgelsen, at der er grund til at diskutere, om der er sket en ændring.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at skilsmisser skaber færre problemer end tidligere. Men de unge kan have udviklet metoder til at beskytte sig mod de helbredsmæssige konsekvenser, som skilsmisser er blevet mere almindeligt,« siger Henok Zeratsion.

Han mener desuden ikke, at de unge i dag bliver udsat for samme mængde stress og stigmatisering, som skilsmissebørn var tidligere.

»Vi ser ikke længere på disse unge som mennesker med særlige problemer eller diskvalifikationer. Det er mere acceptabelt at være skilsmissebarn,« siger han.

Udviser mere omsorg for hinanden

Forskerne har ikke undersøgt, hvorfor skilsmissebørn ikke har det sværere end deres jævnaldrende. Professor i samfundsmedicin Bjørgulf Clauss mener alligevel, at det er vigtigt at forsøge at svare på, hvad der kan være sket.

Selv mener han, at de unge i dag har et bedre netværk, der bidrager til, at de tackler skilsmisserne bedre, end de unge gjorde tidligere.

»Det jeg hører fra lærere er, at de unge er mere åbne over for hinanden. De støtter hinanden mere, er mere opmærksomme, mere individuelle og viser mere omsorg over for hinanden,« siger han.

Alle 10. Klasser i Oslo

I modsætning til tidligere studier har data fra Ung-HUBRO-undersøgelsen fra Oslo gjort det muligt at følge op på den samme gruppe unge. Først da de var 15/16 år og senere, da de var 18/19 år.

Men er de unge i Oslo anderledes end unge andre steder i landet, og kan det have påvirket de overraskende resultater?

»Vores data siger noget om, hvordan det er i en urban kontekst. Men vi taler her om en by med store sociale og etniske forskelle, hvilket skulle betyde, at den giver et repræsentativt billede. Det kan dog godt være, at vi har brug for mere forskning i, hvordan det forholder sig uden for byområderne,« påpeger Bjørgulf Claussen.

For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse blandt Oslos unge, der viser, at de unges psykiske helbred er blevet dårligere. Andre studier tyder på, at de unge i dag generelt har det sværere end tidligere.

Bjørgulf Claussen mener ikke, at dette påvirker resultatet fra undersøgelsen.

Unge, der har oplevet skilsmisse, har ikke en større tilbøjelighed til at begynde at ryge og drikke end deres jævnaldrende, ifølge en ny undersøgelse (Foto: Colourbox)

»Det er selvfølgelig en mulighed, men stigningen er ikke stor. Derfor tror jeg ikke, det påvirker vores konklusion. Unge, der oplever skilsmisse, lader ikke til at få flere mentale problemer end andre unge,« siger han.

Det, der imidlertid kan forklare resultatet, er, at gruppen, der oplevede skilsmisse, da de var mellem 15 og 19 år, var relativt lille, ifølge forskerne, nærmere bestemt 109 unge. Forskerne mener dog, at undersøgelsen viser en stor sandsynlighed for, at der ikke er forskel på unge, der har oplevet skilsmisse og andre unge, når det gælder mentale problemer og adfærdsproblemer.

De refererer også til en ny undersøgelse fra Finland, der peger i samme retning, som deres eget studie. Den viser, at unge, der bytter værger, ofte som følge af skilsmisse, ikke er mere udsat for depression end andre unge.

Skilsmissebørn har ikke større risiko for at udvikle et misbrug

Risikofaktorer som rygning, misbrug af rusmidler og brug af doping står som regel i kø, når der bliver forsket i unge.

Ofte finder forskerne en stærk og tydelig sammenhæng mellem skilsmisser og risikoadfærd.

Det gjorde de ikke i Oslo-undersøgelsen, hvor forskerne konkluderede, at risikoen for at skilsmissebørn skulle begynde at ryge, drikke og tage andre former for rusmidler, ikke var større end for andre unge. Dette gjaldt igen dem, der havde oplevet skilsmisse efter, de var blevet 15.

De, der havde forskellige former for psykiske problemer – hvad enten der var tale om angst, depression, uro eller hyperaktivitet – havde imidlertid større risiko for at begynde at ryge, drikke, snuse eller bruge andre rusmidler.

Bjørgulf Claussen mener, at studiet bør indgå i den offentlige debat om unge og hvordan vi ser på konsekvenserne af skilsmisser.

»Vi kan naturligvis resultaterne til at spekulere over, hvad der er sket med de unge i disse år. Hvis billedet af, at de reagerer mildere, taler sandt, er det interessant. Der har vært alt for lidt om konsekvenser af skilsmisser,« siger han og fortsætter:

»Blandt andet bør lærerne måske være mere opmærksomme på dem, der reagerer voldsomt – for det er der trods alt nogle, der gør. For eksempel de, der begynder at pjække og er meget væk fra skolen. Diskuter, hvorfor dette sker, i stedet for bare at skælde ud. Der kan være alvorlige konflikter i hjemmet, der ligger bag,« siger Claussen.

De yngste kæmper mere

I lighed med undersøgelsen fra Nord-Trøndelag, viste undersøgelsen blandt de unge i Oslo også, at de, der havde oplevet skilsmisse som børn, i højere grad var plaget af angst og depression end andre, og at problemerne aftog med alderen.

Det betyder, at jo yngre de unge er, når forældrene bliver skilt, jo større er risikoen for, at de får problemer, ifølge forskerne.

»Og jo yngre de unge er, jo færre muligheder har de for at søge alternativ støtte og omsorg, som de ældre unge har,« mener Henok Zeratsion.

»Flere undersøgelser viser, at skilsmisse – når det sker tidligt – har større negativ indflydelse på børnene. Børnene oplever det som stressende, de bliver bange, de føler sig afviste, fordi de ikke har nogen støtte og må se den ene forælder flytte. Mange har ikke samme kapacitet, som ældre unge har, til at søge alternativ støtte for at udfylde dette vakuum. På den måde bliver opbruddet mere ødelæggende for dem,« siger han.

Vi må ikke glemme de langsigtede konsekvenser

Psykologiprofessor Ingunn Størksen tog sin doktorgrad i unge og skilsmisser baseret på data fra HUNT-undersøgelsen i 1997 og 2001, og mener, det er fint, at de unge ser ud til at tackle forældrenes skilsmisse uden større risiko for psykiske problemer.

Hun er enig i, at unge er gode til at støtte hinanden og at samvær med venner og andet netværk spiller ind.

»Det er vel lige så vigtigt som forældrene i denne alder,« siger Ingunn Størksen.

»Det kan også tænkes, at forældre og lærere ved mere om problematikken og støtter de unge. Vi ved, at forældre og lærere generelt er vigtige støttepersoner for børn også i ungdomsårene, og det er vigtigt, at de voksne ikke trækker sig tilbage og tænker, at de unge klarer sig fint på egen hånd,« påpeger Størksen.  

Hun påpeger dog, at vi ikke må glemme de langsigtede konsekvenser af skilsmisse. I hendes egen forskning kom det frem, at unge voksne, der gennem livet havde oplevet en eller anden form for skilsmisse, havde større risiko for selv at lade sig skille. De havde også flere symptomer på angst og depression.

»Det kan tænkes, at unge, der oplever skilsmisse reagerer senere i livet. Det ved vi ikke,« siger hun.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.