Bondens humør smitter af på koen

Nummer 1408 letter sin tunge krop og ryster med rumpen. Hun fornemmer, at Erik Nålby har iført sig sit Felleskjøpet-outfit og er på vej ind i stalden. Han nynner og fløjter, så køerne ikke blive forskrækkede.

For 1408 og hendes veninder står den snart på ros og kælen på ryggen.

»Hende her kan godt lide at blive klappet. Det kan du se på øjnene,« siger Erik Nålby og lægger mugeskovlen fra sig.

Han arbejder på Unnelsrud gård i Drammen og ved, at hans opførsel har en stor betydning for stemningen i stalden. Selv er han en rolig fyr. Fåmælt, men bestemt. Og med god tid.

»Det nytter ikke noget at stresse i stalden. Det mærker dyret med det samme. De bliver mere urolige, og så bliver arbejdet større,« siger Erik Nålby, som er chef på gården.

Din opførsel påvirker køerne

Det, bonden i Drammen har erfaret gennem 30 år i stalden, er nu blevet målt og systematiseret af forskere ved Veterinærinstituttet.

Og resultaterne var ikke til at tage fejl af: Bondens humør smitter af på køerne.

I sidste instans får det konsekvenser for både reproduktion, mælkeproduktion og kvaliteten af mælken.

»Vi er dykket lige ned i følelserne i stalden og ser en klar sammenhæng mellem bondens opførsel og køernes adfærd. For eksempel får de bønder, som kæler og klapper, rolige, tålmodige og mere positive køer,« siger forsker Kristian Ellingsen.

Omvendt får utrygge og stressede bønder utrygge og stressede køer. Det kan så føre til, at bonden bruger mere magt for at håndtere dem.

»På den måde bliver det en ond cirkel. Det viser bare, hvor vigtigt det er at være kritisk i sin opførsel og det daglige samspil mellem bonde og køer,« siger Ellingsen.

Kalvens kropssprog afslører dens humør

Tidligere forskning har været optaget af at observere dyrenes adfærd i stalden.

Ellingsen og hans kollegaer har nu som noget helt nyt også inkluderet bonden og brugt en separat adfærdsmetode til at karakterisere adfærden hos både kalvene og personen, som passer dem.

Udstyret med blok og pen drog en observatør rundt til 110 gårde i Sydnorge fra 2006 til 2008.

Ud fra kalvenes kropssprog vurderede han, om de viste tegn på at være glade, rolige, ængstelige, aggressive, apatiske, sociale eller 25 andre humørtyper (se faktaboks).

Og tilsvarende for bonden: Opførte han eller hun sig dominerende eller usikkert, snakkede de med kalvene, var de inkluderende eller rolige. Der var i alt 17 mulige adfærdstyper (se faktaboks).

Bønderne fik ikke at vide, at deres adfærd også blev observeret, da dette kunne påvirke deres opførsel. De blev i stedet bedt om at måle brystomfanget på fem af kalvene, hvilket er en almindelig metode til at beregne dyrets vægt.

Da bønderne efterfølgende fik at vide, at de også var blevet observeret, sagde samtlige af dem ja til at lade forskerne bruge deres data.

Stressfri zone på gården

På Unnelsrud gård, som drives af fire bønder under navnet 'Skoger samdrift', er de enige om, at det langt fra er alle, som egner sig til at passe dyr.

»Vi havde en her, som skulle tage køerne ind fra marken. Men han var så stresset og havde så dårlig tid, at dyrene spredte sig i alle retninger og ikke ville hjem,« fortæller Peter Borge, en af de fire ejere.

Han mener, at personlighed og tilstedeværelse er vigtigt, når du skal arbejde med dyr.

»Hvis du som udgangspunkt er en stresset person, så vil du rent ud sagt ikke få succes. Og så får du heller ikke arbejde her,« siger han.

Fire bondetyper

Forskerne mener at kunne inddele bønderne i fire typer:

1. De, der klapper og kæler med dyrene
2. De, der er tålmodige og rolige
3. De dominerende, hidsige og aggressive, som støjer og bruger tvang
4. De usikre og nervøse, som er ukomfortable med at håndtere dyrene

Bondens stil påvirker kalvenes adfærd enten positivt eller negativt.

For eksempel scorede kalve, som blev passet af personer, der kommunikerede aktivt og klappede og kælede med dem, højt på karakteristikker som venlig, fornøjet og social.

Personer, som nøjedes med at behandle dyrene stille og tålmodigt, havnede i overvejende grad på den positive side af humørskalaen omend i noget mindre grad.

Derimod havde de dominerende og aggressive bønder kalve, som oftere var nervøse, frustrerede og ængstelige, mens bønderne, som var nervøse og usikre, havde kalve, der oftere var apatiske, udviste ligegyldighed eller tegn på at kede sig.

Ellingsen påpeger, at de fleste gårdpassere er gode til at håndtere dyrene.

»Men studiet viste tilstrækkeligt med negative forhold til, at vi ser nogle tendenser,« påpeger han.

Køer er forskellige og utilregnelige

Men selv den mest tålmodige bonde kommer til kort, når koen er i sit onde.

I pauselokalet på Unnelsrud gård florerer der historier om persongalleriet i stalden. For alle har deres favoritter eller omvendt.

De husker den godmodige nummer 850, som gav 70 ton mælk, før hun blev slagtet, og den stride nummer 703.

»Hun var en ordentlig mundfuld,« siger malkebonden Per Borge.

»Og hvis nogen er ubehagelige, for det sker jo indimellem, at der er en, som er utilregnelig, så er det bare at indlevere dem til slagtning,« tilføjer han.

Ellingsen er enig i, at der er individuelle forskelle mellem køerne.

»Men vi mener alligevel, at der er noget, som er universelt og finder sted i samspillet mellem bonde og køer. Det mener vi at have vist i undersøgelsen,« siger han.

Bedre kød og mere mælk

Han mener, at vi bør være mere opmærksomme på opførsel og den daglige interaktion mellem bonde og køer, og ser gerne, at det bliver en større del af agronomuddannelsen.

Den stigende interesse for dyrevelfærd giver et lille håb, ifølge forskeren.

»Et godt forhold mellem dyr og mennesker er vigtigt for god dyrevelfærd og giver gennemgående trygge dyr, som er lette at håndtere. Det kan også få betydning for produktionsresultaterne,« siger Ellingsen.

»Vi ved blandt andet, at stressede køer udskiller stresshormoner, som medfører mindre mælk og dårligere frugtbarhed,« siger han.

For bønderne i Drammen er det en selvfølge. Stress og dårlig dyrevelfærd giver udslag både i mængden af mælk og kvaliteten.

»Norge er måske de bedste i verden, når det gælder dyrevelfærd, hvilket er et fantastisk salgsargument. Vi bidrager gerne til det. Men det kræver, at vi også i fremtiden bruger den tid, som vi har brug for,« siger han og retter dermed en klar kritik mod politikerne.

»Hvis ikke landbrugsminister Sylvi Listhaug bekymrer sig om kvaliteten, så er det skræmmende,« tilføjer han.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle