Elever skriver hurtigere, men husker dårligere med tablets

Man kalder dem tablet-skoler. Det er skoler, hvor eleverne bruger tablets, når de skal lære at skrive, læse og regne.

Sådan en skole er Åskollen i Drammen i Norge, fuld af digital entusiasme og tekno-optimisme efter rektor Lars Christian Gjøsæther at dømme.

Han er blandt de tidlige digitale indfødte, der sad på sit drengeværelse og kodede ind og arrangerede LAN-parties i stedet for at gå til fest. Og nu vil han gerne bidrage til den digitale dannelse af norske elever.

»Måden, eleverne lærer på, har ikke ændret sig, men de seneste par år har vi fået en hel masse teknologiske redskaber, som gør, at der bliver flere måder at lære på. Det skal skolen være med til at teste,« fortæller han.

Skolelederne har ikke tålmodighed til at vente på, at forskerne finder ud af, hvad der er bedst

Ligesom et stigende antal skoleledere rundtomkring i landet har Gjøsæther ikke tålmodighed til at vente på, at forskerne finder ud af, om enten blyant eller tablet er bedst.

Svaret er ikke entydigt og afhænger af, hvad målet er. Er det for eksempel vigtigst, at eleverne lærer at skrive hurtigt, pænt, eller at de bliver motiverede?

Sabine Wollscheid er forsker ved Nordisk Institut for studier om innovation, forskning og uddannelse (Nifu). Hun har gennemgået de internationale studier om brug af tablet i skriveindlæringen.

Selvom der skal mere forskning til, før der kan drages endelige konklusioner, kan vi alligevel blive lidt klogere.

Læs også: IPhones og tablets går mere ud over børns søvn end TV

Eleverne husker bedre, når de bruger blyant

Ser vi på elevernes kognitive evner (evnen til at tænke og opfatte), viser det sig, at eleverne husker bedre, hvis de lærer bogstaverne ved at skrive i hånden.

»Når eleverne for eksempel skriver flere varianter af bogstavet 'B', sker der en kobling mellem finmotorikken og hjernens kognitive processer. Der er en positiv forbindelse mellem hukommelse og koblinger mellem hjernens nervebaner. Jo flere koblinger mellem nervebanerne, desto bedre husker du,« forklarer Sabine Wollscheid.

Hvis man derimod får et fikst og færdigt bogstav serveret, giver det ikke den samme kobling mellem finmotorik og de kognitive processer.

Endnu en ting, som påvirker indlæringen, er den tid, det tager at skrive.

»Det tager længere tid at skrive i hånden end på tastatur. Dette tidsaspekt kan have en betydning for indlæringsprocessen,« har Anne Mangen, der er forsker ved Læsecenteret ved Universitetet i Stavanger, tidligere udtalt til forskning.no.

Men det er jo meget sjovere at skrive på en tablet. Det synes 3. klasse på Åskollen skolen i hvert fald.

Som en af drengene konstaterer:

»Jeg skriver meget langsommere i hånden. Og det bliver meget pænere, når jeg skriver på tabletten.«

Tablets er gode for drengene

Og det kan vise sig, at 3. klassen har en god pointe.

Flere undersøgelser viser nemlig, at eleverne skrive længere tekster, når de lærer at skrive på et tastatur. Desuden er de mere motiverede for at skrive.

Særligt drengene ser ud til at drage stor fordel af at begynde skrivetræningen på en tablet. Håndskrift kræver nemlig en fingerfærdighed eller finmotorik, som udvikles senere hos drengene end hos pigerne.

Hvor motiverende er det så, når du når til 3. klasse, og du helt siden 1. klasse har slidt med at få bogstaverne til at se pæne ud?

Læs også: Lys fra din tablet snupper nattesøvnen og kan føre til sygdomme

Det er en erfaring, som er begyndt at melde sig i det ene klasseværelse efter det andet.

Den pensionerede norske forsker Arne Traget har imidlertid længe gerne villet hive både blyant og viskelæder ud af klasseværelser.

»Skolerne er altid begyndt med at lære børnene de to sværeste ting først, nemlig læsning og skrivning. Det er ikke så underligt, at 20 procent får læse- og skrivevanskeligheder,« fortæller han i et interview med NRK.

Tablets giver længere og bedre tekster

Den svenske uddannelsesforsker Annika Angelii Genlott har sammen med professor Åke Grönlund ved Örebro Universitet studeret 5.000 elever ved Sollentuna skole. De har lige fra 1. klasse lært at skrive direkte på en tablet.

Ifølge studiets videnskabelige artikel resulterede det i, at teksterne blev længere, de havde en klarere gennemgående historie og et mere logisk flow end tekster, der var skrevet i hånden.

Allerede i slutningen af 1. klasse skrev eleverne som 3. klasse-elever. Læsefærdigheden blev forøget, og andelen af hurtiglæsere steg kraftigt.

Elever undgår nederlag

Genlott fortæller i et interview med Computer Sweden, at nøglen til succes er, at eleverne hele tiden kan dele teksterne med hinanden og derved få direkte tilbagemeldinger fra andre elever og lærere undervejs.

Ifølge Genlotts undersøgelser er det også en vigtig faktor, at lærerne har kompetance til at udnytte tablets i undervisningen, og at de har en gennemtænkt strategi.

Det er nemlig her, det ser ud til at svigte, når resultaterne udebliver i skolerne, der satser massivt på IKT.

Et norsk studie af flere end 20.000 elever på videregående uddannelser og deres lærere viste, at eleverne var meget mere fokuserede i timer med lærere, som både var gode klasselærere, digitalt kompetente og gode til at planlægge brugen af data.

Rune Krumsvik, der er professor ved Universitetet i Bergen, var lederen af undersøgelsen, og han fortalte forskning.no. tidligere på året, at forudsætningen for, at IKT bidrager til bedre læring, er en digital kompetence, som ikke lader til at være helt på plads i skolerne i OECD-landene endnu.

Tale som stavekontrol

Rektor Lars Christian Gjøsæther indrømmer, at det kan være en udfordring for Åskollen, men at det er vigtigt at dele viden, også blandt lærerne.

Susanne Steiner er lærer og en af skloens IKT-entusiaster. I dag har hun bedt eleverne om at skrive et brev til rektor, og de små fingre tapper løs på tastaturerne. På skærmene dukker ord op, som bliver til sætninger, som igen bliver til små historier om et gårdbesøg.

‘Vi spiser pølser og bagefter gik vi ud og legede’.

»Se på ordet,« siger Steiner og peger på ordet med en rød streg under. Hun mener, at det giver en umiddelbar indlæring at få at vide, at du har begået en fejl og skal forsøge igen. Sammen diskuterer de, hvordan teksten kan blive endnu bedre.

For de elever, som har svært ved at stave, findes der også en mundtlig stavekontrol, en såkaldt talesyntese. Hvis eleven skriver et ord forkert, kommer det også forkert ud af højtalerne.

Rektor Gjøsæther mener, at metoder som denne giver eleverne, som har svært ved at læsning og stavning, endnu flere værktøjer i værktøjskassen. Han forklarer:

»Disse elever falder også fra i andre fag. Vi ser, at de digitale værktøj kan kompensere for manglende læsehastighed meget længe.«

»Måske kan vi ikke måle værdien af dem i de nationale test, men forhåbenligt vil eleverne have det med sig videre i livet,« udtaler Gjøsæther.

Et eksperiment?

Forskerne fornemmer, at der er et stort pres for at tage tablets og digitale læremidler i brug. Samtidigt viser undersøgelser fra blandt andet Sverige, at hele seks ud af ti kommuner mangler en strategi for, hvordan de arbejder pædagogisk med IKT.

Situationen er ikke bedre i Norge. For nylig slog PISA-rapporten om IT i skolen fast, at skoleresultaterne ikke blev bedre i lande, som har investeret stort i IT, heriblandt Norge. Det blev snarere værre.

Så hvad er det egentlig for et eksperiment?

Læs også: Grise og mennesker kan konkurrere på iPad’en

Jørgen Sjaastad, som er forsker ved Nifu, er ikke meget for at kalde det, som i øjeblikket foregår på skolerne, for et eksperiment.

»Lad os hellere sige, at det er en af de største omstillinger, som den norske skole har gennemgået,« siger han og uddyber:

»Hvis det er noget, vi skal forske i, er man nødt til at tage tablets og de digitale læremidler i brug, så vi for eksempel kan begynde at måle langtidseffekterne,« tilføjer han.

Men først skal forskerne vide, hvad de skal måle. Hvad skal sammenlignes, og hvad er egentlig vigtigst at opnå i skrive- og læseindlæringen? Er det for eksempel hastighed, hukommelse, motivation eller inklusion? Eller er det helt andre ting?

Jørgen Sjaastad og Sabine Wollscheid er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, hvor eksperter fra forskellige fagområder skal afklare disse ting.

Strategi er vigtigere end værktøj

Imens må forældre, elever og pædagoger altså støtte sig til deres erfaringer og de tendenser, som forskerne ser.

De to Nifu-forskere har selv foretaget en såkaldt kvasi-undersøgelse af elevernes skrivehastighed. Selvom undersøgelsen ikke er videnskabelig grundig nok, mener de alligevel, at den afslører en vis tendens.

Læs også: Forsker forklarer, hvorfor din iPad påvirker fugles øjne

Konklusionen var, at eleverne som skrev på tablets, og som gik på tablet-skole, kom hurtigere op i skrivehastighed, end de elever som skrev i hånden, uanset om de gik på en tablet-skole eller ikke.

Det, mener Sjaastad, antyder, at lærere og skoleledere, som brænder for, og som ikke mindst har viden om det, de har med at gøre, får størst udbytte ud af at bruge tablet til indlæring.

»Det vi ser, og som forskningen også viser, er, at det, som giver resultater, er at have en gennemtænkt strategi. Det er vigtigere end værktøjet,« afslutter Jørgen Sjaastad.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark