Inklusion og specialpædagogik er for de fleste ikke længere fremmedord. Men på læreruddannelserne volder emnerne alligevel problemer.

En ny undersøgelse fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) viser, at halvdelen af de lærerstuderendes undervisere, som deltog i undersøgelsen, ikke føler sig ordentligt klædt på til at undervise i 'inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger'.

Og hvis det er tilfældet, at læreruddannerne ikke er gode nok til at undervise i inklusion, kan det have konsekvenser for de kommende folkeskolelærere og deres elever, siger rapportens hovedforfatter og professor ved DPU, Jens Rasmussen. Det vil betyde, at de lærerstuderende ikke bliver uddannet så godt, som det forventes.

»Måske skal de ligefrem i gang med efteruddannelse, med det samme de er blevet færdiguddannede,« siger Jens Rasmussen, som påpeger, at man dog skal huske på, at der er mange lærere på læreruddannelsen, som ikke føler, de har behov for oprustning.

Nye krav til undervisere er årsag til undersøgelse

Rapporten om læreruddannernes kompetencer er blevet lavet ud fra en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet sendt ud til landets 771 læreruddannere. 381 af dem deltog i undersøgelsen.

Underviserne er blandt andet blevet spurgt ind til, om de føler behov for et kompetenceløft i forhold til at undervise de lærerstuderende bedst muligt i inklusion. Her svarede 48 procent ud af 282 deltagere (som svarede på dét spørgsmål), at de har behov for at få styrket deres kompetencer.

Undersøgelsen er blevet lavet for at følge op på, om læreruddannerne kan leve op til de krav, der er til dem, efter læreruddannelsen blev ændret i 2013. Læreruddannerne skal kunne undervise på samme måde, som de studerende skal lære at undervise.

»Det forventes ikke bare, at de fortæller om læringsmålstyret undervisning. De forventes også at praktisere det selv,« siger Jens Rasmussen.

Når Jens Rasmussen siger, at læreruddannerne selv skal praktisere læringsmålstyret undervisning, betyder det, at der i den nye læreruddannelse findes helt konkrete mål for, hvad de lærerstuderende skal lære. Et af de mål er, at læreruddannerne skal kunne undervise de lærerstuderende i inklusion.

Undervisere på læreruddannelse er blevet forsømt

Men selvom reformen kræver, at læreruddannerne skal kunne udføre inkluderende undervisning, efterlyser 48 procent af deltagerne i undersøgelsen altså alligevel et kompetenceløft.

Det forklarer Jens Rasmussen med, at der ikke har været nok fokus på at efteruddanne underviserne på læreruddannelsen, efter at kravene til dem blev ændret med reformen.

»Læreruddannerne er blevet forsømt efteruddannelsesmæssigt, da man vedtog reformen i 2012. I forbindelse med folkeskolereformen har der været en stor efteruddannelsesindsats i forhold til folkeskolens lærere, fordi man i dag er meget bevidst om, at reformer må følges op af støtte til dem, som skal implementere reformen, men det har man ikke gjort for læreruddannerne,« siger Jens Rasmussen og fortsætter:

»Læreruddannerne er en overset profession. Det er faktisk et problem, for alle reformer kan kun lykkes, hvis de, der skal implementere reformen, også støttes.«

Læreruddannere kan dømme sig selv for hårdt

Undersøgelsen viser, at det ikke er vilje eller motivation til at leve op til reformen, som læreruddannerne mangler, siger Jens Rasmussen. Men mange savner kompetencerne til at kunne gøre det godt nok i forhold til deres egen opfattelse.

Og netop undervisernes egen opfattelse er vigtig, når man tolker på undersøgelsen, understreger DPU-professoren. Den kan nemlig spille ind på rapportens resultater.

»Sådan et savn af kompetencer kan jo også skyldes, at læreruddannerne stiller store krav til sig selv, sådan at de synes, de kunne gøre det bedre, selvom de faktisk gør det helt fint. Der er ingen tvivl for mig om, at læreruddannere vil gøre deres arbejde så godt som overhovedet muligt, så deres vilje og motivation skal man ikke stille spørgsmålstegn ved,« siger Jens Rasmussen.

Undersøgelse mangler nuancer

Lærernes høje krav til sig selv er imidlertid ikke det eneste, man skal overveje, når man læser undersøgelsen. Det mener Thomas Thyrring Engsig, som er lektor ved læreruddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland (UCN), og som ikke har været med til at lave undersøgelsen.

Han mener, at undersøgelsen har for meget fokus på læringsmålsstyret undervisning og ikke nok fokus på almen dannelse.

»Der ligger nogle implicitte antagelser og værdier i undersøgelsen om, hvad læring og pædagogik og dannelse er, og de er meget fokuseret mod det her læringsmålsstyret undervisning. Det jeg anfægter i det, er, at læringsmålsstyret undervisning er ét didaktisk greb blandt flere. Og jeg synes, det fylder forholdsvist meget i undersøgelsen her,« siger Thomas Thyrring Engsig.

Forsker ved læreruddannelsen er skeptisk

UCN-lektoren roser undersøgelsen for at spørge læreruddannerne, om de fagligt føler sig klædt på til at undervise de lærerstuderende, men han stiller spørgsmålstegn ved studiets resultater.

»Jeg synes, at det er nogle ret bastante konklusioner, der er foretaget i den undersøgelse, når man ser på svarprocenten, som er forholdsvis lav. Nogle steder er den nede på 36,9 procent. Og så skriver de godt nok noget om nogle frafaldsanalyser, men alligevel er det et spinkelt grundlag at lave holdbare konklusioner på,« siger Thomas Thyrring Engsig.

Behov for kompetenceløft bør undersøges nærmere

Men selvom lektoren er skeptisk over for undersøgelsen, bør man alligevel ikke fuldstændigt affeje den, mener han.

For selvom han ikke selv oplever, at de lærerstuderende føler sig usikre i forhold til at skulle ud og undervise i en mangfoldig skole, så vil det stille de kommende folkeskolelærere ringere, hvis deres undervisere ikke har de nødvendige kompetencer til selv at undervise inkluderende.

»På trods af den lave svarprocent, så er der noget, der peger på, at der er læreruddannere, som mangler kompetencer. Og det kunne jo være, at en af konklusionerne skulle være, at der er noget, der skal undersøges lidt mere dybdegående. Og måske skal man også tage læreruddannerne så seriøst, at man vil prøve at gå kvalitativt til værks og simpelthen tale med læreruddannerne. Det mener jeg, ville give nogle dybere svar og en mere bred viden omkring de her forhold,« siger Thomas Thyrring Engsig.

På DPU er Jens Rasmussen ikke uenig, men han mener imidlertid, at næste skridt må være at støtte læreruddannerne til at leve op til kravene i reformen.

»Når man gennemfører en læreruddannelsesreform, så er det med henblik på at uddanne de bedst tænkelige lærere. Så hvis man ønsker det, er det ikke nok, at politikerne laver en reform. Det er mindst lige så vigtigt, at man hjælper reformen på vej. En af de vigtige måder at hjælpe en reform på vej er ved at støtte og efteruddanne de, der skal implementere reformen, så de bedst muligt er i stand til at gøre det,« slutter han.