Ugens podcast: 5 videnskabelige steder, du skal besøge i din ferie
Skru ned for tempoet og op for videnskaben, når ugens podcast giver fem bud på videnskabelige steder, du skal besøge i din sommerferie.
sommer ferie podcast videnskab videnskab.dk

Du behøver ikke søge længere: Her er listen over fem sommeraktiviteter, du lærer noget af at besøge. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

Sommerheden virker ubrydelig i Danmark i år, og badevandets kølende temperaturer virker sikkert særdeles tillokkende.

Men selvom du skruer ned for arbejdsblusset i sommervarmen, er der ingen grund til at skrue ned for videnskaben.

Derfor har ugens podcast fra Videnskab.dk samlet fem videnskabelige aktiviteter til sommerferien, og flere af dem kan du sagtens besøge, mens du slikker løs på din is. 

Seneste podcast

En af dem er oplevelsescentret 'Kongernes Jelling', hvor man lige nu kan se en rekonstruktion af Harald Blåtands forsvarsmur, en såkaldt palisade.

»Det er, har vi fundet ud af, det største byggeri, vi overhovedet kender til, som vikingerne har lavet. Det er altså den her mur af egetræ, der har stået rundt om monumenterne i Jelling,« siger Adam Bak, der er museumsinspektør ved Kongernes Jelling til podcasten.

»Vi fandt den først for 10-11 år siden, og sidste mandag kom det på Verdensarvslisten sammen med de andre elementer, vi har herude,« fortsætter han.

Hør mere om Kongernes Jelling i podcasten, der også løfter sløret for fire andre videnskabelige sommeraktiviteter.

Sommervarme og sommerferie

Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, plejer at komme med ugens videnskabelige nyhedsoverblik i podcasten.

Men i anledning af denne specielle sommerudgave af podcasten forklarer han i stedet to af de bedste ting ved sommeren: 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker