Selvom det danske sommervejr kunne have været bedre i år, vælger mange at feriere i Danmark på grund af COVID-19.
Det giver os den perfekte anledning til at hive vores podcast fra 2018 frem fra arkiverne. Den giver dig nemlig inspiration til fem videnskabelige aktiviteter, som du kan lave på sommerferien i Danmark - både som barn og voksen.
\ Videnskab.dk's podcast
Videnskab.dk udgiver en podcast om ugen.
Her er tre af de seneste podcasts fra Videnskab.dk:
En af dem er oplevelsescentret 'Kongernes Jelling', hvor man lige nu kan se en rekonstruktion af Harald Blåtands forsvarsmur, en såkaldt palisade.
»Det er, har vi fundet ud af, det største byggeri, vi overhovedet kender til, som vikingerne har lavet. Det er altså den her mur af egetræ, der har stået rundt om monumenterne i Jelling,« fortæller Adam Bak, der er museumsinspektør ved Kongernes Jelling til podcasten.
»Vi fandt den først for 10-11 år siden, og sidste mandag kom det på Verdensarvslisten sammen med de andre elementer, vi har herude,« fortsætter han.
Hør mere om Kongernes Jelling i podcasten, der også løfter sløret for fire andre videnskabelige sommeraktiviteter.
Sommervarme og sommerferie
Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, plejer at komme med ugens videnskabelige nyhedsoverblik i podcasten.
Men i anledning af denne specielle sommerudgave af podcasten gør han dig i dette afsnit klogere på to af de bedste ting ved sommeren:

































