Udbredt undervisningsteori hviler på et omstridt videnskabeligt grundlag
Trods manglende videnskabelig evidens er teorien om, at vi lærer bedst ved enten at se, høre, røre eller bruge kroppen, udbredt i Danmark.
 Læringsstile Dunn og Dunn læring folkeskolen elever

Lærere kan frit bruge læringsstile i deres undervisning, hvis de oplever, at metoden virker i praksis, men der er ringe videnskabelig evidens for virkningen, lyder det fra to uddannelsesforskere. (Illustration: Anne Sophie Thingsted/Shutterstock)

Lærere kan frit bruge læringsstile i deres undervisning, hvis de oplever, at metoden virker i praksis, men der er ringe videnskabelig evidens for virkningen, lyder det fra to uddannelsesforskere. (Illustration: Anne Sophie Thingsted/Shutterstock)

Har du nogensinde fået at vide i skolen eller på et kursus, at vi mennesker lærer bedst, når vi får enten skriftlige forklaringer, visuelle eksempler eller mundtlig information?

Eller måske, når  vi får lov til at bevæge  os eller til at røre ved noget, mens  vi suger viden til os?

Hvis svaret er ja, er det nok teorien om læringsstile, du er stødt ind i.

Det er en populær teori om, at alle mennesker skal undervises på forskellige måder for at lære mest muligt. Aarhus Kommune har inversteret 10 millioner i læringsstile og firmaet Mentor Danmark har givet lektiehjælp til over 25.000 danske familier ud fra teorien, men læringsstile får en dumpekarakter af flere forskere. 

»Læringsstile som en måde at forstå forskelle på individer er for det første ligesom stjernetegn i præcision og for det andet derfor et koncept, uddannelsesforskningen droppede for mange år siden, og for det tredje noget, der stadig sælges til velmenende undervisere og bureaukrater verden over,« lyder det for eksempel i et tweet fra Andreas Lieberoth, der forsker i pædagogik og videnskabsteori.

Flere systematiske litteraturgennemgange, også kaldet reviews, har undersøgt, om det virkelig passer, at mennesker lærer bedre, når de bliver undervist på en måde, der matcher deres ‘læringsstil’, uden at finde videnskabelig evidens.

Et virvar af teorier 

Til teorien om læringsstile knytter der sig ikke bare én, men en regulær myriade af metoder.

Der eksisterer over 100 læringsstilsmodeller, som hviler på den fælles præmis, at mennesker kan inddeles efter læringsstil. Men definitionen af de forskellige læringsstile varierer fra metode til metode.

For eksempel kan du ifølge psykolog Peter Honey og ledelsesudvikler Alan Mumford have enten aktivistisk, pragmatisk, reflekterende eller teoretisk stil. Forskerne Rita og Ken Dunn, der står bag den udbredte Dunn og Dunn-model mener derimod, at du enten har en taktil (følsesansen), kinæstetisk (bevægelse), visuel eller auditiv læringsstil. 

Mange af teorierne opstod i 1970’erne, hvor undervisere og indlæringsforskere begyndte at få øjnene op for det enkelte barns behov. 

Det betød, at der blev lavet en masse eksperimentelle studier, der hævdede at finde, at læringsstilsteorierne holder stik. Men siden da er kvaliteten af studierne blevet anfægtet voldsomt.

»Langt de fleste af læringsstilsteoretikere har lavet en del forskning og hævder, at læringsstilene skal bruges, fordi der er forskningsmæssig dækning for dem. Og det siger de stadig, selvom vi er nogle, der mener at have tilbagevist, at det hænger sådan sammen,« siger Jacob Klitmøller, der forsker i indlæringsteorier og tilhører den lejr, der afviser de eksperimentelle studier.

Læringsstile er klassificeret som en myte

Siden starten af 2000’erne har videnskabens verden i stigende grad stillet sig kritisk overfor de eksperimentelle studier. 

Flere forskergrupper har systematisk gennemgået den eksisterende forskning i læringsstile i store metastudier, herunder Jacob Klitmøller, som er lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 

I 2015 udkom Jacob Klitmøller med en gennemgang af 22 studier, der alle undersøgte, om elever lærer bedre, hvis de bliver undervist i den læringsstil, der ifølge Dunn og Dunn-teorien ligger naturligt til dem. Hans gennemgang havde to formål:

  • At undersøge evidensen for, at det forbedrer indlæringen hos elever at blive undervist ud fra en bestemt læringsstil af en lærer.
  • At undersøge kvaliteten af de eksperimentelle studier, som hævder at finde evidens for, at mennesker har en bestemt læringsstil.

»Min konklusion, som ligger i forlængelse af noget af den kritiske internationale litteratur på området, er, at kvaliteten af deres forskning ikke er tilstrækkelig god til, at vi kan være sikre på, at den effekt, de mener at finde, rent faktisk skyldes koblingen mellem undervisning og præferencer,« siger Jacob Klitmøller.

Som Jacob Klitmøller påpeger, er flere andre internationale studier nået til den samme konklusion. I størstedelen af den videnskabelige verden er teorien om læringsstile med andre ord blevet klassificeret som en myte og skrinlagt.

Hvad hævdede de 22 studier at vise?

I studiet gennemgik Jacob Klitmøller 22 studier, der undersøgte effekten af Dunn og Dunn-læringsstilsteorien. 

  • Ingen studier viste, at læringsstile fuld ud kan forklare, at elevers indlæring forbedres

  • Tre studier pegede på, at det er realistisk, at læringsstile forbedrer indlæringen

  • Syv studier pegede på, at læringsstile delvist kan forbedre indlæringen

  • 14 studier viste ingen signifikant effekt af at matche elev og lærer ud fra indlæringsstil

  • 12 studier havde resultater, der går imod Dunn og Dunns teori. F.eks. viste ni studier, at elever havde gavn af kinæstetiske indlæringsmetoder.

  • Selvom nogle af studierne pegede på en effekt, var kvaliteten meget svingende, og forskerne fandt betragtelige huller i metoden i flere af dem. 

  • Det betyder, at man ikke kan stole på resultaterne i studierne, lyder konklusionen af Jacob Klitmøllers gennemgang.

Kilde: ‘Review of the methods and findings in the Dunn and Dunn learning styles model research on perceptual preferences’, Nordic Psychology, 2015

Teorien om læringsstile er udbredt blandt lærere

Selvom mange forskere er enige om, at teorien om læringsstile er forkert, peger flere studier på, at den lever i bedste velgående blandt undervisere verden over.

For eksempel udkom der i 2020 en systematisk gennemgang af studier, der undersøgte, om 15.405 undervisere fra 18 forskellige lande troede på, at teorien om læringsstile holder stik. For mellem 89 og 98 var svaret: ‘Ja. Læringsstile påvirker elevers indlæring’.

Intet i studiet peger på, at teoriens tilslutning er faldet fra 2009 til 2020, som er den tidsperiode, studierne er blevet lavet inden for. Den stabile tilslutning kan skyldes, at studier, der hævder at finde en effekt, stadig flyder rundt på nettet og i folks bevidsthed, lyder det:

»Hvis lærere ser, at nogle forskere hævder, at læringsstile virker, mens andre hævder, at det gør det ikke, så skal de have arbejdet sig ind i de forskellige argumenter og forstå, hvem der egentlig har ret,« siger Jacob Klitmøller.

Læringsstile kan give lærere tunnelsyn 

Et problem ved underviseres udbredte tro på læringsstile er, at teorien kan få dem til at overser andre måder at hjælpe børnene på, mener Andreas Lieberoth, som er lektor ved DPU på Aarhus Universitet. 

»Hvis man tror, at der kun findes visuelle, auditive eller kinæstetiske læringsstile, kan man gå glip af andre ting, som er vigtige for et bestemt barn, for læringsstile siger for eksempel ikke noget om barnets selvkontrol eller behovsudsættelse, som også kunne være vigtigt at tænke med,« siger han.

Hvis lærere nøjes med at bruge teorien om læringsstile som et input i undervisningen sammen med andre metoder, kan man omvendt forestille sig, at det får lærerne til at reflektere mere over deres undervisning. 

På den måde kan læringsstile faktisk forbedre deres elevers indlæring, fordi de bliver mere opmærksomme på, hvordan de underviser, tilføjer Andreas Lieberoth.

Det ændrer dog ikke på, at det er en afledt effekt, som ikke ændrer på, at der ikke er evidens for, at specifikke læringsstile har indflydelse på elevers indlæring, sådan som de gamle eksperimentelle studier påstår, lyder det.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' - Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

TV-2 dokumentar blev gjort til forbillede

Teorierne om læringsstile lever ikke kun videre blandt enkelte undervisere, men også i kommunalt regi. I 2008 fik teorien storstilet medfart i Danmark, da TV2-dokumentarserien ‘Skolen - Verdensklasse på 100 dage’ rullede over skærmen. 

Serien handlede om Gauerslund Skole i Vejle, som i 100 dage blev instrueret af en ekspert i læringsstile, mens seerne kunne følge børnenes udvikling. Bertel Haarder, den daværende udenrigsminister, blev så begejstret for metoden, at han nedsatte en task force, som skulle overføre seriens gode resultater til danske folkeskoler.

Samme år investerede Aarhus Kommune 10 millioner kroner i undervisning i læringsstile ud fra Dunn og Dunn-modellen, som 10.000 lærere modtog kurser i. 

Kommunens beslutning var en del af en tidsånd, hvor inklusion og fokus på det enkelte barn var på tavlen, men i dag bruger skolelærere i Aarhus flere teorier at undervise elever ud fra, lyder det fra Børn og Unge, der har ansvar for aarhusianske folkeskoler. 

»Så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der arbejder så eksemplarisk med læringsstile i dag, som vi gjorde dengang. Men det er blevet en del af vores erfaringer, og arbejdet fra dengang har uden tvivl sat spor i vores praksis,« skriver Marianne Holst Nielsen, der er sektionsleder i Børn og Unge i Aarhus Kommune, i en mail til Brainstorm.

»Det, som kunne bruges, er blevet taget med videre, og så er der løbende kommet andre idéer ind. Det er en del af udviklingen af det pædagogiske arbejde i praksis - at forskellige indsatser og tilgange med tiden finder et leje og bliver sat i perspektiv,« lyder det videre.

Lektiehjælpsfirma underviser ud fra læringsstil

Aarhus’ millioninvestering i læringsstile ligger flere år tilbage, men også i dag bliver teorien  systematisk brugt til at undervise børn i stor skala. Læringsstile er eksempelvis et fast punkt på pensumlisten hos Mentor Danmark. En virksomhed, hvor forældre kan købe lektiehjælp til deres børn. 

Firmaets pædagogiske grundlag er, at børn er udstyret med forskellige læringsstile, der skal tages højde for i undervisningen, og ifølge deres hjemmeside har over 25.000 familier fået lektie- og eksamenshjælp ud fra teorien:

»Forskning om indlæring viser, at alle lærer forskelligt! Derfor tester vi elevens læringsstil inden forløbets start og forsøger at inddrage den i undervisningen,« lyder det på hjemmesiden

Mentor Danmarks administrerende direktør fortæller i en mail til Brainstorm, at de er bekendt med, at der er forskere, der er kritiske overfor læringsstile. Han medgiver, at det forbehold ikke fremgår på deres hjemmeside, siger, at der er nyt indhold på vej, som råder bod på det.

»Vi er bekendt med, at der både er kritikere og fortalere af læringsstile i forskermiljøet. MentorDanmark bruger også mange andre pædagogiske metoder som led i vores interne MentorAkademi - som man også kan læse om på hjemmesiden,« skriver Nicklas Kany i en mail til Brainstorm. 

Efter interviewet med Brainstorm har Mentor Danmark ændret teksten på deres hjemmeside, så der ikke længere står, at forskning viser, at læringsstile virker.

I denne video, som ligger på Mentor Danmark hjemmeside, giver firmaets læringsstils-ekspert Svend Erik Schmidt en introduktion til teorien om læringsstile. (Video: Mentor Danmark)

Skolen taber børn på gulvet

Mentor Danmark underviser ud fra den skandinaviske læringsstilsmodel, som er inspireret af Dunn og Dunn og udviklet af blandt andet den svenske forsker Lena Boström. Hun mener, at selvom de gamle eksperimentelle studier er enkeltstående, giver de evidens for, at læringsstile har en effekt.

»Jeg er ikke enig i, at der ikke findes evidens. Der findes forskellige typer af evidens for, at læringsstile fungerer på en eller anden måde. Så kan vi være kritiske overfor, hvad forskernes biases (skævvridende faktorer, red.) er, og hvordan der er blevet forsket i emnet, men der findes evidens,« siger Lena Boström, professor ved Institutionen för utbildningsvetenskap på Mittuniversitet i Sundsvall, Sverige. 

-Kan du forstå, hvis folk bliver forvirrede, for selvfølgelig kan forskere være uenige, men det er sjældent, man støder på felter, hvor der er så stor uenighed?

 »Bestemt, og det er heller ikke let at forstå kompleksiteten i forskning, men her tænker jeg, at man skal se, hvordan børn lærer. Jeg tror, alle er enige om, at børn lærer meget forskelligt. Den traditionelle undervisning svigter rigtig mange, i særdeleshed drenge og børn, der gerne vil bevæge sig,« siger Lena Boström, og fortsætter:

»Hvis skolen ikke kan finde gode måder at undervise dem på, taber vi de børn. Naturligvis skal forskningen bakke om undervisningsmetoderne, men forskning er hele tiden i bevægelse, så en usandhed i dag kan være en sandhed i morgen,« siger hun.

Lena Boström er tidligere gymnasielærer og har oplevet, at læringsstile fungerer i praksis, samt skrevet en ph.d. om emnet, hvor hun fandt en signifikant effekt. Den erfaring vejer tungere end, hvad de kritiske systematiske reviews viser, mener hun. Lena Boström peger også på, at hun er bekendt med amerikanske metastudier, der viser, at læringsstile virker.

Skal lærere holde op med at tage højde for elevers læringsstile?

Har Lena Boström en pointe? 

Hvis du nu er folkeskolelærer og har gode erfaringer med at undervise visuelt, auditivt eller kinæstetisk, sidder du måske og tænker: »Skal jeg så bare stoppe med det?«

Svaret er nej, ikke nødvendigvis. Der er intet i vejen med at undervise ud fra teorien om læringsstile, hvis lærere oplever, at det virker i den klasse, de underviser. Man skal bare ikke påstå, at effekten er forankret i videnskabelig evidens, mener Jacob Klitmøller.

»Når du spørger nogen, der ikke er forskere: ‘Hvorfor holder I ikke op med at gøre noget, som forskningen har vist, ikke virker?’ så har du nogle forudindtagelser om, hvad lærere skal lade sig styre af. Alle, der forsker i skolens hverdag, vil naturligvis gerne bidrage og tages alvorligt, men vi er et indspark i en anden profession. Lærerne skal finde ud af, hvad de vil gøre med resultaterne,« siger Jacob Klitmøller. 

Alt i alt er langt de fleste undervisere nok interesserede i, at gøre det, der virker for børnene. Men hvis lærere har mest lyst til at undervise børn på en måde, der bakkes op af videnskaben, har Andreas Lieberoth et godt råd:

»Det, der alt i alt lader til at fungere bedst, er lærere, som er årvågne og følsomme overfor børnene og generelt er til stede, for indlæringseffekterne af det er bare knaldstore,« siger han.

Hvis du vil høre om debatten om læringsstile, kan du høre denne episode af Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm:

Og du kan høre Lena Boström uddybe, hvorfor hun mener, der er evidens for, at læringsstile virker, i denne udgave af Brainstorm:
 
 
 
Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.