Tilbage på lydsporet

»hejegvilgernetalemedbjørnpetersen,« siger jeg i telefonen.

Da docent i rytmisk musik Bjørn Bønne Petersen fra Det Jyske Musikkonservatorium tog telefonen, kunne han ud af denne ordstrøm forstå både, at jeg var kvinde, og at jeg gerne ville tale med ham.

De fleste af os kender godt fornemmelsen, når vi hører et sprog, som vi ikke forstår det mindste af. Det lyder som en lang række af lyde. Men hvor slutter et ord, og hvornår starter et andet?

Det er ikke det, du siger

Evnen til at hugge ordstrømmen op i enkelte ord, er noget af det første vi lærer, når vi tilegner os et nyt sprog. Det har bl.a. at gøre med det rytmiske aspekt af sproget. Men hvordan kunne docent Bjørn Bønne Petersen så vide, at det var en kvinde, der var i telefonen?

»Det har noget med klangfarve at gøre,« forklarer han. »Tonen i din stemme, det man på musiksprog vil kalde timbre, som er det frekvensregister din stemme befinder sig i, fortæller mig, at du er en kvinde.«

Den viden, han har om rytmer og frekvensregistre i musik, bruger han i et nyt ph.d.-projekt til at hjælpe mennesker, der er blevet døve, men som har fået hørelsen tilbage igen takket være et implantat, de har fået indopereret i øresneglen – også kaldet ‘cochlear implant’. Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og CFIN ved Århus Universitet. CFIN er Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab. Med andre ord hjerneforskning.

Musikken fra ungdomsårene

Bjørn Bønne Petersen indleder et træningsforløb med at tale om, hvilken musik de lyttede til, inden de blev døve. »Det pudsige er, at de alle har de stærkeste følelser forbundet med den musik, de lyttede til, fra de var 15 til 25 år. Det er simpelthen soundtracket til de store oplevelser.«

Bjørn Bønne Petersen tager så udgangspunkt i denne musik og opbygger et individuelt tilrettelagt træningsforløb. Her vil forsøgspersonerne blive trænet i at lytte efter rytme, de vil lære lytte efter klangfarve, og det forhåbningen er at det vil hjælpe dem til at kunne forstå talesprog bedre.

Nuancer går tabt

Takket være implantatet kan døve og svært hørehæmmede få hørelsen igen. Men det er en meget grov gengivelse af lyde, implantatet giver dem. Lige præcis talesprog kan volde mange problemer.

Implantatet, man får indopereret, kan slet ikke opfatte de samme frekvenser som det menneskelige øre. Der går et utal af nuancer tabt. Og det er netop disse nuancer, der hjælper os med at dele talestrømmen op i ord, og som hjælper os med at høre forskel på mande- og kvindestemmer, at høre om der er tale om et spørgsmål, bliver noget sagt ironisk, er man vred eller glad. Alt dette kan vi normalthørende med lethed afkode af en enkelt sætning.

I Danmark opererer man cirka 70 voksne om året. Fælles for dem er, at de er blevet døve, efter at de har fået et talesprog. Man opererer cirka lige så mange børn, som er født døve. Børnene skal opereres inden den såkaldt kritiske alder, som er cirka otte år.

Hjernen økonomiserer nemlig meget med pladsen, og det hjerneområde, der har med hørelsen at gøre – den auditive cortex – får ikke lov til at ligge jomfrueligt hen. Andre hjernefunktioner vil kolonisere området. Det vil ske omkring de otte år. Så det gælder om at sikre hjerneområdet inden det bliver invaderet af andre hjernefunktioner.

Intensiv musiktræning

De forsøgspersoner, som Bjørn Bønne Petersen vil samarbejde med, vil blive skannet lige efter de har fået indopereret implantatet. Når de har trænet deres rytme og fået melodisk træning i tre måneder vil de blive skannet igen. I alt træner de i seks måneder og træningsforløbet slutter med endnu en hjerneskanning. På denne måde vil man kunne se, hvordan hjernen udvikler sig under den målrettede musikalske træning. Håbet er, at man kan udvikle skræddersyet musikundervisning, der kan hjælpe døve eller svært hørehæmmede, som får indopereret et implantat.

»Der er utrolig megen forskning og dokumentation om selve det tekniske og kirurgiske aspekt af cochlear implantatet, men vi ved ikke særlig meget om, hvordan det er at leve med det, og der er slet ikke nogen forskning, der viser vejen for, hvordan vi kan hjælpe de opereredes lydopfattelse,« forklarer Bjørn Bønne Petersen.