Nyindskrevne fysikstuderende ved udvalgte amerikanske og kinesiske universiteter har deltaget i en undersøgelse, hvis formål var at teste sammenhængen mellem de studerendes faktaviden og deres dybere videnskabelige forståelse.
I én af prøverne, hvor de studerende blev testet i fakta-kundskaber indenfor fagfeltet, scorede de kinesiske studerende i gennemsnit 90 procent af det totale antal mulige point, mens de amerikanske studerende kun fik 50 procent.
Det høje fakta-niveau som de kinesiske studerende havde tilegnet sig i det kinesiske skolesystem afspejlede sig imidlertid ikke i bedre evner til at tænke videnskabeligt.
Samme niveau i logik
I en test udformet til at måle evnen til videnskabelig logik og tænkemåde, scorede de kinesiske og amerikanske studerende ret ens - 75 procent i gennemsnit. Resultatet blev karakteriseret som ganske lavt, specielt for de studerende, som håber på at gøre karriere som forsker indenfor naturfag eller teknologistudier.
De studerende blev blandt andet testet på deres evne til at udforme og teste hypoteser på et selvstændigt grundlag. De kinesiske studerende fik altså i snit ikke bedre score på dette felt, på trods af en højere score i fakta-kundskaber.
Undersøgelsen, som er blevet publiceret af tidsskriftet 'Science', er udført ved Ohio State University i USA. Studerende fra fire amerikanske og tre kinesiske universiteter deltog.
Ikke nok med fakta
Begge grupper bestod af nyindskrevne studerende og de blev dermed målt på hvad de har lært på 12 år i skolesystemet.
\ Fakta
/L%C3%A6ring.jpg)
»Undersøgelsen viser at studerende ikke nødvendigvis udvikler de ræsonnerende evner, de behøver for at opnå succes, selvom de lærer fakta slavisk,« siger Lei Bao, forsker og hovedansvarlig for undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Han understreger at fakta-kundskaber alene ikke er nok for at opnå succes indenfor naturvidenskabelige studier - endnu mindre i dag end nogen sinde før. Bao leder til daglig Ohio State University's Physics Education Research Group, som arbejder med at udvikle nye modeller for læring indenfor naturvidenskab og teknologifag.
Nye modeller
Der lægges vægt på at såkaldt 'udforskende læring', hvor de studerende arbejder i grupper og bruger interaktiv teknologi, skal gøre dem bedre i stand til at tænke selvstændigt. Hvordan de studerende lærer, anses som lige så vigtig som hvad, de lærer, når det gælder om at tilegne sig den videnskabelige tænkemåde.
Bao mener at både det kinesiske og det amerikanske uddannelsessystem har stærke og svage sider. I Kina har de studerende fem år med fysikundervisning og en national test bag sig, før de slipper ind på universitetsniveau.
I USA er fysikundervisningen under universitetsniveau mere varierende, i nogen grad valgfri og ofte en del af et mere omfattende integreret naturfag. Valgfriheden og mangelen på kontinuitet giver mere varierende og ofte svagere basiskundskaber.
Den norske Professor Svein Sjøberg fra Universitetet i Oslo er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Sjøberg er selv fysiker af uddannelse og leder det internationale ROSE-projekt (The Relevance of Science Education) som studerer læring af videnskab og teknologi i et internationalt sammenlignende perspektiv, med speciel vægt på holdninger og interesser.
Ikke overrasket
Han ser det som naturlig at kinesiske studerende scorer højt på faktakundskaber. Det hænger sammen med at uddannelsessystemet i Kina i stor grad er orienteret mod prøver og læring af fakta.
I Øst- og Sydøstasien lægger man generelt stor vægt på nationale prøver, og lande som Singapore og Taiwan kommer ofte højt på internationale kåringer. Desuden er det kun de allerdygtigste, som har mulighed for at gå videre til en højere uddannelse.
»Kinesiske universiteter er et utrolig selektivt system. Man skal være skolens bedste. Blot nogle få får chancen,« siger Sjøberg.
Fakta ikke nok
I USA og mange andre vestlige lande er universiteterne i langt højere grad åbne for alle. Enhver sammenligning må derfor tage disse forhold med i sin betragtning, understreger professoren.
Samtidig er han på ingen måde overrasket over at faktakundskaber og mere ræsonnerende evner ikke nødvendigvis går hånd i hånd.
»For at bruge en simpel metafor: Forestil dig at du har en stor dynge af mursten eller legoklodser. Det, at du har kendskab til alle byggestenene, betyder ikke at du kan bygge en katedral eller udøve stor ingeniørkunst,« siger Sjøberg.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
