Nu skal det være lettere for forskere at forstå hinandens videnskabelige artikler. Derfor skal de droppe den tunge tekst og i stedet beskrive deres forskning i tegneserie-form.
Tegneseriers blanding af tekst og billeder gør det nemlig lettere at overskue komplekse, videnskabelige sammenhænge. For eksempel sprøjtegiftes rejse gennem naturen til os mennesker. Eller hvordan computerprogrammering fungerer.
Det vurderer danske forskere, der i øjeblikket søger forskningsmidler til et tværvidenskabeligt projekt - Comicscience: The potential of comics in science and science communication - hvor de vil undersøge, hvordan tegneserie-genren kan bruges i den videnskabelige proces.
»Tegneserier har potentialet til at forklare vanskelige videnskabelige problemer. Ikke kun i en formidlingssituation, men også som et redskab i forskningen. Vi vil undersøge, hvordan man kan bruge tegneserier til at kortlægge komplekse sammenhænge,« sagde Rikke Cortsen fra Nordic Network for Comics Research, Syddansk Universitet, da hun præsenterede idéen i forbindelse med tegneseriefestivallen Copenhagen Comics.
Tegneserier giver bedre overblik
Rikke Cortsen har fundet et naturvidenskabeligt sidekick i Chris Kjeldsen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
På den såkaldte ’akademiske tegneseriedag’ fortalte han, at deres undersøgelser primært vil tage udgangspunkt i tegneserier, men at de også vil inddrage diagrammer, kort og grafikker. Det er de visuelle elementer, man allerede i dag kan finde i videnskabelige artikler.
Tegneserier kan dog noget, som hverken et kort eller en grafik kan. I en tegneserie kan man springe mellem en masse komplekse forløb, uden at læseren mister overblikket.
En tekst bliver nemt rodet, hvis man springer mellem informationerne. Men i en tegneserie hjælper tegningerne hjernen med hurtigt at samle gamle tråde op. To tegninger af en særlig celle kan så at sige ’hænge sammen’, selvom de findes vidt forskellige steder i tegneserien.
\ Fakta
I forbindelse med tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, 1. og 2. juni 2013, blev der afholdt ’akademisk tegneseriedag’ på Københavns Universitet Amager.
»Vi synes, det er interessant, at man kan lave den salgs forbindelser. Det er blandt andet med udgangspunkt i dét, vi vil udvikle en praktisk demonstration,« sagde Rikke Cortsen.
Vil lave en ’skabelon’ til forskerne
Det er nok de færreste forskere, der både er knaldgode til at tegne, og samtidig har den nødvendige viden om tegneserier.
Derfor vil Rikke Cortsen og Chris Kjeldsen samarbejde med professionelle tegneserie-skabere om at udvikle ’skabeloner’ for, hvordan man kan gribe udfordringen an.
Håbet er, at forskere kan opdage helt nye sammenhænge, når de arbejder med deres data på en ny facon. På den måde kan tegneserie-genren indgå i den videnskabelige proces.
»Vi regner med, at tegneserie-skabere kan bidrage til at udvikle fortællinger, der kan hjælpe med at skabe overblik i videnskabelige problemstillinger. Vi håber på den måde at finde enklere tilgange til at opdage løsninger på videnskabelige problemer,« sagde Rikke Cortsen.
Tegneserie forklarer datalogi
Chris Kjeldsen fortalte, at projektet begynder på temmelig bar bund. Kun meget få forskere har tidligere forsøgt sig med den – i videnskabelig sammenhæng – alternative formidlingsgenre. Men en af dem er tegneserieforskeren Scott McCloud, der har skrevet/tegnet et af standardværkerne inden for tegneserieforskningen, ’Understanding Comics’.
»Scott McCloud har gjort tegneserien til en del af den videnskabelige proces. I ’Understanding Comics’ undersøger han tegneserie-genren i tegneserie-form.«
»Han gør noget lignende i sin ’Google Chrome Comics’, der skaber et overblik over datalogiske sammenhænge. Han forklarer objektmodeller indenfor programmering, så det faktisk bliver både forståeligt og fascinerende,« sagde Chris Kjeldsen.
