Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Svensk forbud har øget modstanden mod prostitution

Annonce:

I Danmark er det tilladt både at sælge og købe sex af personer over 18 år, men det er det ikke i Sverige, hvor man i 1999 indførte et forbud mod at købe sex.

Målet med kriminaliseringen af kunderne var »på længere sigt at få et prostitutionsfrit samfund«, siger May-Len Skilbrei, prostitutionsforsker og professor ved Institut for kriminologi og retssociologi ved Universitetet i Oslo til Forskning.no.

Hun står bag et nyt studie, som forsøger at give et kritisk overblik over den forskning, der findes om 'Sexkjøpsloven' og dens konsekvenser.

Købesex er viklet ind i politik, og derfor, siger professoren, bliver forskningsresultaterne ofte tilsvarende tendensiøse.

Overordnet set er der for mange ukendte faktorer, til at kunne besvare om forbuddet reelt har virket, eksempelvis antallet af prostituerede i Sverige før og efter forbuddet.

Gadeprostitution er mindsket i omfang, men det kan skyldes andre faktorer end forbuddet:

  • Internettets udbredelse
  • Udlændingelovgivningen og udvisninger
  • Gentrificeringen af det offentlige rum
  • Ændringer i narkotikapolitik: hvor der er behandlingstilbud til misburgere, er der også mindre prostitution
  • Faktorer som migration, teknologi, byudvikling, ligetillingspolitik og velfærd

Desuden er gadeprostitution generelt mindsket i flere europæiske lande - også lande, der ikke har indført forbud.

Annonce:
Til gengæld ser man en holdningsændring til købesex:

Undersøgelser fra 1999, 2002 og 2008, viser at omkring 80 procent af svenske kvinder støtter forbudet, mens støtten blandt mænd er faldet fra 70 til 60 procent i samme periode.

May-Len Skilbrei efterspørger til slut et bedre grundlag for forskningen.

Det fulde studie er publiceret hos Idunn.no.

ele