De enorme stenstatuer på Påskeøen har længe været et mysterium. For hvordan kunne øens indbyggere for mange hundrede år siden flytte figurer på op til 800 ton uden maskiner? Den undren svarer ny forskning på.
Ved hjælp af 3D-modellering, fysik og forsøg i felten viser forskere, at folket på Rapa Nui – det lokale navn for Påskeøen – brugte reb og en særlig teknik til at vugge statuerne fremad i zigzagbevægelser.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra University of Binghamton, der står bag det nye studie i samarbejde med University of Arizona.
Forskerne byggede en 4,3 tons tung kopi af stenstatuerne og fik den til at bevæge sig 100 meter på bare 40 minutter - med kun 18 personer til at trække.
Ifølge professor i antropologi Carl Lipo, der har ført an i forskningsarbejdet, passer forsøget perfekt med, hvad fysikken forudsiger:
»Når man først har den i bevægelse, er det slet ikke svært – folk kan nøjes med at trække med én arm, og den bevæger sig virkelig hurtigt. Det svære er at få den til at gynge i første omgang,« forklarer han ifølge pressemeddelelsen.
Statuerne er bygget i en ganske særlig form, som gør dem egnede til den vuggende bevægelse. En bred, D-formet base og en svag hældning fremad. Også øens gamle veje underbygger teorien - de er omkring 4,5 meter brede og buer let indad, hvilket ifølge forskerne hjalp med at stabilisere statuerne, mens de ‘gik’.
Forskningen viser ifølge Lipo, at folket på Påskeøen var imponerende ingeniører: »De fandt ud af at gøre det her med de ressourcer, de havde. Det viser, hvor utroligt kloge de var.«
\ Thor Heyerdahl kom frem til samme konklusion
Hypotesen om de 'gående' statuer er ikke ny. Den legendariske norske arkæolog Thor Heyerdahl foretog lignende eksperimenter sammen med den tjekkiske ingeniøer Pavel Pavel i 1986.
De kom frem til samme konklusion om, at statuerne kunne være blevet trukket oprejst, men deres eksperimenter har løbende været udsat for kritik fra andre arkæologer, så hypotesen er ikke blevet accepteret af alle.
Forskerne bag det nye studie bygger oven på Heyerdahls forsøg og har med det nye studie forbedret metoden og frembragt ny viden for at imødekomme kritikerne.
Læs mere på side 20 i den videnskabelige artikel.
