Stirrende øjne får os til at donere flere penge

Mors strenge blik, når hun bad os om at rydde op på værelset, virkede dengang, vi var små. Meget tyder nu på, at et helt enkelt trick kan have den samme effekt.

Hæng billeder af øjne op på væggene ved kritiske steder i huset - som ved opvaskemaskinen eller legetøjskassen - og se, hvad der sker!

Ifølge et studie af den såkaldte 'watching eyes effect', vil der blive orden i kaosset.

Ny forskning viser nemlig, at billeder af stirrende øjne også påvirker voksnes opførsel. Vi smider mindre skrald og giver flere penge til velgørende organisationer, når øjne hviler på os.

Måske fordi de stirrende øjne får os til at føle, at vi bliver iagttaget.

Billeder påvirker, om vi giver flaskepanten til velgørenhed

Når vi får pant tilbage fra sodavandsflasker og ølkasser skal vi ofte vælge: Stikker vi grådigt pantbonen i lommen, eller giver vi panten som bidrag til dem, som trænger mere end os?

Mathias Ekström, som er forsker ved Norges Handelshøjskole, ville afprøve om forestillingen om at blive iagttaget, fik folk til at donere mere, når de stod ved pantautomaterne.

Men på mange pantautomater i Norge kan man være heldig at vinde flere tusinde kroner, hvis man satser panten. Derfor er det ikke let at afgøre, hvor oprigtigt gavmilde folk er. Griskhed kan nemt blive forvekslet med spillegalskab i en sådan undersøgelse.

For at eliminere tilbøjeligheden til at blive fristet af den store gevinst, benyttede Mathias Ekström udelukkende pantautomater, hvor man ikke kunne vinde en sådan pengegevinst. Forsøgspersonerne kunne enten give pengene til et velgørende formål eller selv beholde dem.

Derefter tog forskeren rundt til 38 Coop-butikker i Sverige og klistrede to forskellige billeder på pantautomaterne. Det ene billede var et blomstermotiv, og det andet var af to vidtåbne, stirrende øjne. Ville billederne påvirke forbrugerne til at give mere til de velgørende organisationer?

Flere gav panten væk

Efter feltstudiet af pantautomaterne konkluderede forskeren, at automater, der er udstyret med stirrende øjne, får os til at handle mindre egoistisk.

Forsøget blev gentaget over 12 dage. I gennemsnit leverede 40 forbrugere hver dag tomme flasker i hver butik, og pengeautomaterne, som var udstyret med de stirrende øjne, fik 30 procent flere donationer. Det gjaldt også for de dage, hvor der kun var ganske få andre mennesker i butikken.

»Det understøtter konklusionen om, at diskrete, sociale symboler kan få os til at blive bevidste om vores sociale omdømme,« fortæller Mathias Ekström til forskning.no.

Fordi pantautomaterne typisk står placeret, hvor der ikke er mange, der går forbi, mener forskeren, at det, andre kunder ser, du gør, kun har en lille indvirkning.

Giver mere, når ander ser det

Han mener, at følelsen af at blive betragtet får os til at give mere, sandsynligvis så vi ikke fremstår egoistiske eller nærige.

Fra tidligere forskning ved vi, at vores adfærd kan blive påvirket af andres fysiske tilstedeværelse. Hvor produktiv en ansat er, kommer for eksempel an på om han eller hun er alene eller har kollegaer omkring sig.

Viljen til at give til velgørende formål stiger også, hvis andre kan se det, viser andre studier. Det tyder på, at vi tager andre menneskers observationer med i regnestykket, særlig når vores ry og rygte står på spil.

Men det er mærkeligt, at også billeder, som får os til at føle, at vi bliver iagttaget, lader til at have den samme effekt.

Flere feltstudier har nemlig vist, at billeder med øjne, der ‘ser’ på os, får os til at opføre os mere socialt ansvarligt:

Øjne reducerede cykeltyverier

Universitetet i Newcastle var længe plaget af mange cykeltyverier. Et eksperiment med plakater af strenge mandeøjne skræmte mange af cykeltyvene væk, viser et studie.

Året før eksperimentet startede, blev 70 cykler stjålet i hele området. Forskerne hængte store plakater op med et billede af stirrende mandeøjne ved de mest tyveriudsatte steder. På plakaterne stod der: 'Cykeltyve, vi holder øje med jer'.

Under teksten fandt man blandt andet det lokale politis logo.

Forskerne hængte tre af de 90 gange 60 centimeter store plakater op omkring det mest udsatte område, og én plakat ved to andre områder.

Antallet af cykeltyverier faldt dramatisk i de 12 måneder, som forsøget varede - fra 39 til 15 stjålne cykler per år. Det var et fald på hele 62 procent. Men plakaterne havde kun en effekt i de områder, hvor de hang.

Der var samtidigt en stigning af cykeltyverier fra andre områder omkring universitetet.

Smider mindre skrald, når der ikke allerede er affald på jorden

Det stod længe uklart, om det stirrende blik generelt får os til at blive mere velopdragne, eller om det bare får os til at tilpasse os dem, som er omkring os.

For at afklare det, manipulerede mange af de samme britiske forskere fra cykelstudiet et andet feltstudie.

Forskerne ville tjekke, om billeder af øjne kunne få studenterne til at holde op med at smide affald på jorden.

Forskerne iscenesatte fire situationer - med og uden affald på jorden, og med og uden et billede af iagttagende øjne klistret på muren.

De filmede herefter de studerende, som de gik forbi, ligesom de talte, hvor mange personer, som gik forbi, samtidigt med at de studerende nærmede sig forsøgsstedet.

Resultatet viste, at flere kastede affald på jorden, hvis der allerede lå affald. Forskerne fandt altså, at normer havde en effekt.

De stirrende øjne mindskede affaldet, men kun hvis der var mange mennesker omkring.

Billeder fører til mere social opførsel

Forskerne fandt ikke tegn på, at affald på jorden kombineret med billeder af øjne fik flere til at tilsvine omgivelserne.

Billederne af øjne fører til en mere social adfærd, uafhængigt af lokale normer, konkluderede forskerne.

Fundet er gode nyheder, som viser, at billeder af øjne kan bruges til at bekæmpe antisocial adfærd, mener forskerne fra School of Psychology ved universitetet i Newcastle.

Nudge forbrugerne i den ønskede retning

Professor Ellen K. Nyhus ved Universitetet i Agder har studeret påvirkning af forbrugernes adfærd. Hun har fundet frem til, at nudging (blid tilskyndelse til en bestemt ønskelig adfærd, men uden fratagelse af det frie valg) kan påvirke forbrugernes adfærd i en eller anden ønsket retning.

»Det vil sige, at man organiserer omgivelserne eller måden, beslutningen præsenteres, så sandsynligheden for en 'rigtig' beslutning stiger,« forklarer Ellen K. Nyhus.

LÆS OGSÅ: 'Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd?'

Et eksempel er, at hotellerne kan tilbyde mindre tallerkener ved buffetmåltiderne, så gæsterne spiser mindre, eller at man gennem opmuntring får folk til at tage trappen i stedet for elevatoren eller rulletrappen.

Effekten er afhængig af udformningen

Studier viser, at nudging-effekten ikke altid er så stor, og det er ikke alle forsøg på at nudge, som har den ønskede effekt - eller nogen effekt i det hele taget.

»Forbrugerne er sensitive, og ikke alle metoder virker. Det er vigtigt først at teste effekten på en lille skala, før man ruller den store skala ud,« fortæller Nyhus.

For eksempel testede forskerne ved Universitetet i Agder, Norge, om man kan påvirke unge mennesker til at betale mobiltelefonregningen til One Call, inden betalingsfristen udløb. Fire forskellige sms-beskeder blev sendt, og de forskellige sms’er havde en meget forskellig effekt, hvoraf nogle virkede bedre end andre.

Advarer mod overdreven brug

Brug af øjne, som overvåger de forbipasserende, kan også have en kortvarig effekt.

»Effekten bliver mindre, når folk bliver vant til dem, som hvis flere aktører begynder at bruge dem, så de bliver almindelige,« påpeger Nyhus.

Nudging er et af flere påvirkningsværktøjer, som både myndigheder og forretningerne benytter.

»Men sådanne redskaber er ikke en hurtig løsning, som virker i alle sammenhænge. Nogen gange er det måske bedre at regulere, informere og oplære,« advarer Nyhus.

© forskning.no Oversat af Stephanie lammers-Clark