X-Files er forbillede for moderne TV-mystik
X-Files er sammen med den politiske drama-serie West Wing, og det senere mysterie-melodrama Lost, et godt eksempel på, at komplekse serier ikke nødvendigvis kun findes på kabel-tv-stationerne.

X-Files vender tilbage i nyt mini-serie format. (Foto: 20th Century Fox)

X-Files vender tilbage i nyt mini-serie format. (Foto: 20th Century Fox)

 

Nu vender X-Files tilbage på tv-stationen Fox med de to FBI-detektiver Mulder som den troende, Scully som videnskabskvinden og med den nye tagline: 'The truth is still out there'.

Det bliver dog i et nyt kortere mini-serie format.

Men den oprindelige X-Files tv-serie (1993-2002) var sammen med blandt andet Buffy the Vampire Slayer, Twin Peaks og West Wing en del af fortroppen til de nye komplekse serier allerede i begyndelsen af 1990'erne – ifølge tv-forskerne Jason Mittell og Jeffrey Sconce.

Jeffrey Sconce tager udgangspunkt i X-Files med sin karakteristik af den komplekse tv-series nye struktur som efterfølgende serier både har kopieret og forfinet – det ses for eksempel i The Wire og House of Cards.

X-Files bliver for Sconce (og Mittell) indbegrebet af, hvordan den nye komplekse tv-serie kombinerer det episodiske fortælling og føljetonstrukturen i en mere integreret form.

'Ugens monster' gjorde serien upopulær

I sin analyse af X-Files skelner Sconce mellem mytologien, som går på tværs af sæsoner som i sidste ende måske bliver endelig afklaret og 'monster of the week', hvor handlingen bliver afsluttet i de enkelte afsnit .

I X-Files er seriens ’enigma’ (gåde) at opklare og blotlægge regeringens konspiratoriske tiltag for at skjule sandheden fra offentligheden.

Fakta

Referencer: Jeffrey Sconce (2004): “What if? Charting Televisions New Boundaries”. In Television after TV. Lynn S Piegen & Jan Olsson (Red.). Duke University Press: Durham. Jason Mittell (2015): Complex Television. The Poetics of Contemporary Television Storytelling. NYU Press: New York. Catherine Johnston (2001): ”The X-Files” In. The Television Genre Book. BFI Publishing: London.

Hvor mytologien udfoldes over mange afsnit (og sæsoner), så er der i episoderne et såkaldt ’ugens monster’, det vil sige en afrundet historie eller en sag, som bliver lukket.

Mittell argumenterer for, at X-Files aftagende popularitet i de senere sæsoner, netop skyldes en splittelse mellem flere 'monster of the week'-episoder som ikke altid kunne passe ind i den overordnede mytologi.

X-Files dyrkede det spektakulære

Den komplekse tv-serie er også karakteriseret af det, Mittell kalder for ’operationel æstetik’ – det vil sige, når en serie i én eller flere episoder udfolder ’spektakulær storytelling’.

Det kan komme til udtryk, når serien bryder med sin normale stil og fortælling – så vi som tv-seere bliver ekstra opmærksomme og kan nyde ’det spektakulære’.

I X-Files ses det i et afsnit, som for eksempel Triangle, der indeholder en tidsrejse tilbage til 1939 via Bermuda-trekanten, og det bliver en afsluttet episode, hvor det der sker, ikke får afgørende konsekvenser i det videre forløb.

Mange af de nye komplekse serier er eksempler på hybrid-genrer, og det var X-Files også: Catherine Johnson (2001) kalder i udgangspunktet serien for en paranormal detektivserie (hvor der ikke altid findes en logisk løsning) kombineret med forskellige grader af horror, science fiction, thriller og komedie.

Tidstypisk paranoia kendetegner X-Files

X-Files var en meget populær serie, som i 1990'erne skildrede en usikker verden, en verden hvor det paranormale underminerer opfattelsen af både virkelighed og sandhed, påpeger Johnson.

Den oprindelige X-Files-serie kørte fra 1993 til 2002. Serien havde premiere med nye afsnit 24. januar 2016 på amerikansk tv. (Foto: 20th Century Fox)

Stilmæssigt blev denne dunkle tematik og uigennemsigtighed understreget i X-Files' visuelle udtryk.

Det er et forandret tv-landskab som den nye X-Files mini-serie skal opleves i  – et landskab hvor mange af seriens oprindelige tematikker har fået nye network-tv-serie iklædninger som science fiction-dystopier med videnskaben som omdrejningspunkt, som det ses i Orphan Black, og krimier med forskellig grad af overvågnings- og regeringsparanoia, som i Person of Interest og The Blacklist.

X-Files’ centrale tematikker om overvågning og paranoia, koblet med modsætningen mellem tro og videnskab, er stadig emner, som optager seriefortællinger.

 

X-Files er forbillede

X-Files tilhører som nævnt fortroppen af komplekse tv-serier med et velproduceret æstetisk udtryk, brug af special effects og den normbrydende kombination af en serie-mytologi og ’ugens monster’.

I et tv-historisk perspektiv var X-Files med til at danne udgangspunktet for de komplekse tv-serier, der i dag har medvirket til en opgradering af tv-fortællingens kulturelle status.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.