Halloween er over os med uhyggelige græskarhoveder, sprøjtende blod og klistret spindelvæv. Højtiden er også kendt for gyserfilm med arrede klovnemunde og djævledukker, som skal få os til at hoppe i sædet og klemme kæresten hårdt i hånden.

Men hvis du virkelig ønsker at lade dig forføre af følelsen af frygt og komme et lag dybere i din egen angst, bør du spille horror-computerspil.

Spillene kan påvirke dig mere end filmklassikere som 'Fredag d. 13.' eller 'A Nightmare on Elm Street', lyder det fra to danske forskere, der står bag et nyt studie, som er udgivet i Academic Quarter.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker vi gys og gru

Oplever det, som var det en selv

Forskerne har analyseret optagelser af brugernes reaktioner på de forskellige scener i et computerspil og er ikke i tvivl om, at spillene overhaler filmenes gysereffekt.

I horror-spillet 'Amnesia: The Dark Descent' vågner du op i mørket uden at vide hvor eller hvem, du er. Spillet bruger psykologiske virkemidler som mørke og høje lyde, som vi gennem evolutionen har udviklet angst for. (Foto: Shutterstock)

»Responsen ved gysercomputerspil ser ud til at overstige alt, hvad vi ellers har set. Man projicerer sin egen person ind i spillet og bliver mere bange. Gysere i litteraturen og film har ikke den samme effekt,« forklarer Jens Kjeldgaard-Christiansen, der forsker i populærkultur på Aarhus Universitet og er den ene forfatter bag studiet.

Han har sammen med horror-forskeren Mathias Clasen fra Aarhus Universitet undersøgt gyserspillet 'Amnesia: The Dark Descent', som af flere medier og brugere er udråbt til verdens mest uhyggelige spil.

LÆS OGSÅ: Derfor fejrer vi Halloween

Indlevelsen er større i computerspillet

Du vågner op i et mørkt rum og kan høre dit eget åndedræt gispe uroligt efter luft. Du kigger flakkende til siderne og op i loftet. En sprække af blåt, tåget lys anes bag en brun trædør. Måske er det vejen ud?

Nogenlunde sådan er åbningsscenen i spillet 'Amnesia: The Dark Descent'. Du er angst og alene i mørket.

»Det, der er særligt ved computerspil i forhold til gyserfilm, er, at man er ansvarlig for, hvad der sker. Det er mig, det går udover, hvis jeg går den forkerte vej og ind i et monster. Spillerne glemmer, at det er fantasi, fordi de lever sig så meget ind i det,« siger Mathias Clasen.

»Computerspillet får os til at føle, at vi selv er i spiluniverset, og det bliver værre, jo mere realistisk det virker. Der er ingen tvivl om, at det øger skræmmefaktoren,« tilføjer Jens Kjeldgaard-Christiansen.

LÆS OGSÅ: Derfor er musikken til gyserfilm så skræmmende

Indimellem kan du høre børnegråd i 'Amnesia: The Dark Descent'. Du har lyst til at hjælpe og leder febrilsk efter barnet. Kun for at opdage, at stemmerne kun eksisterer i dit hoved. (Foto: Shutterstock)

Evolutionen har givet os et frygtsystem

Det er ikke så underligt, at vi føler angst, når vi spiller et spil som dette. Det er fyldt med skræmmende virkemidler, der bygger på vores evolutionshistorie, forklarer Mathias Clasen.

»Spillet indgyder til frygt og væmmelse, som er ældgamle forsvarsmekanismer, der gør os bedre i stand til at undgå farlige dyr og skadelige bakterier,« siger han.

Vi er altså biologisk set indrettet med et frygtsystem, som gør os i stand til at handle, hvis der er fare på færde. Det er det system, som i høj grad aktiveres, når vi fra skrivebordet lever os ind i vores spilkarakters situation.

»Spillet foregår i mørke rum med meget lidt information. Mennesket ser ikke godt i mørke, og derfor føler vi manglende kontrol og har en forventning om, at der lurer ondskab bag hvert et hjørne,« siger Mathias Clasen.

Forventningen om fare er ofte en god reaktion, mener Jens Kjeldgaard-Christiansen.

»I naturen har det været bedre at overvurdere en lyd og søge væk i stedet for at slå koldt vand i blodet og måske blive ædt.«

LÆS OGSÅ: Den store guide til monstre

Filmlektor tror ikke på resultatet

Studiets konklusion om en øget indlevelse i horror-spil i forhold til gyserfilm, møder dog ikke opbakning hos en filmforsker, Videnskab.dk har talt med.

»Jeg køber ikke nødvendigvis idéen om, at man lever sig mere ind i sin computer-avatar, end man gør i hovedpersonen i en fiktionsfilm. Vi lever os vanvittigt meget ind i film,« forklarer Birger Langkjær, der er lektor på institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Tværtimod mener han, at filmens mulighed for at time oplevelsen, gør den endnu stærkere end i spil.

»Filmen er tilrettelagt og designet til at give dig nogle helt specifikke oplevelser, som computerspillet ikke kan. Alt er timet og tilrettelagt i ægte Olsen Banden-stil,« siger han.

En anden forsker fra samme institut er enig i horror-spillenes potentiale til at være ekstra uhyggelige. 

»Interaktiviteten og identifikationen med avataren i spillet kan skabe nogle i særklasse uhyggelige oplevelser. Hvis man er vant til at spille computerspil, så synes man måske endda, at gyserfilm er tamme, fordi man bare kigger på,« siger lektor Andreas Lindegaard Gregersen og tilføjer:

»Dog afhænger oplevelsen også af spillerens forudsætninger. Hvis man ikke har spillet før, bliver man måske mere irriteret over ikke at kunne finde ud af det, end bange,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvor meget ved du om fredag d. 13.?

Vi vil lege med det gyselige

Én ting er sikkert. Det hårrejsende, pupil-udvidende og mavevendende er kommet for at blive.

»Vi bliver mere og mere interesserede i de her interaktive gyseroplevelser, som computerspil giver. Det er vores begestring for Halloween også et eksempel på. Det er blevet en trend at gå i haunted houses, og dem får vi flere og flere af i Danmark,« siger Jens Kjeldgaard-Christiansen.

Hvis du er blevet nysgerrig på det dragende mørke, er der ikke andet for end at hoppe i bangebukserne og drage ud i det danske Halloweenhelvede.

LÆS OGSÅ: Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle