Skakforsker afviser snyd i omstridt parti med Magnus Carlsen
Verdensførende forsker i skak finder ingen spor af snyd, fortæller han til Videnskab.dk, hvor han også forklarer om sin metode.

Verdens bedste skakspiller, Magnus Carlsen, er i vælten i disse uger. Efter at have tabt et parti mod 19-årige Hans Niemann, har Magnus Carlsen mere end insinueret, at han er blevet udsat for snyd. (Foto: Shutterstock)

Verdens bedste skakspiller, Magnus Carlsen, er i vælten i disse uger. Efter at have tabt et parti mod 19-årige Hans Niemann, har Magnus Carlsen mere end insinueret, at han er blevet udsat for snyd. (Foto: Shutterstock)

Blev den norske verdensmester - og måske bedste skakspiller nogensinde - Magnus Carlsen offer for snyd, da han 4. september 2022 fik prygl i et parti af den 19-årige amerikaner Hans Niemann?

Spørgsmålet har tændt op under en af skakverdenens største dramaer i nyere tid. Magnus Carlsen mere end insinuerer, at han er blevet snydt. Selv afviser Hans Niemann, der i skrivende stund er nr. 49 på verdensranglisten, beskyldningerne. 

Da de to elitespillere igen - og for første gang siden nordmandens nederlag - stod over for hinanden i et parti lynskak, resignerede verdensetteren demonstrativt efter bare ét træk. Dermed fastholder Magnus Carlsen sin protest mod Hans Niemann. 

Videnskab.dk har hevet fat i skakforskningens største autoritet på området, professor Kenneth Regan, der forsker i skak-snyd ved amerikanske University at Buffalo, for at høre, hvem der har ret.

Konflikten mellem Carlsen og Niemann 

Efter nederlaget 4. september trak Magnus Carlsen sig fra den pågældende turnering med en kryptisk melding på Twitter. 

Udmeldingen har skabt anklager og konspirationer mod 19-årige Hans Niemann, der beskyldes for at snyde. Hans Niemanns har selv kastet brænde på konfliktens bål, da han efter sin sejr gav følgende kommentar:

»Det må være pinligt for verdensmesteren at tabe til mig - jeg har ondt af ham«.

Den unge amerikaner indrømmer, at han tidligere har snydt i online-skak, da han var 12 og 15 år gammel. Men han afviser nogensinde at have snydt i et fysisk spil: 

»Hvis de gerne vil have mig til at være helt nøgen, så er jeg det. Jeg er ligeglad, for jeg ved, jeg er ren. Hvis de vil have mig til at spille i en lukket kasse uden for elektronisk rækkevidde, så gør jeg det,« har han sagt i et interview med arrangørerne af turneringen ifølge DR. 

Snyd i et fysisk spil vil kræve, at man er i kommunikationen med omverdenen. Derfor tjekkes spillerne altid for, om de har ulovlige kommunikationsapparater på sig, inden de sætter sig ved bordet. 

Kenneth Regan har analyseret Magnus Carlsen og Hans Niemans parti og sammenlignet det med 106 af amerikanerens tidligere spil fra de seneste to år. På den baggrund finder han ingen tegn på snyd, fortæller Kenneth Regan til Videnskab.dk:

Ved hjælp af en egen-udviklet algoritme og en database, der indeholder tusindvis af skakpartier fra verdens topspillere har Kenneth Regan udviklet en metode, der kan bestemme, om et parti bliver spillet som et menneske, eller som en computer ville spille det. 

»Både den screening, jeg foretog på aftenen 4. september lige efter spillet, og min komplette test dagen efter, viser, at Hans Niemanns træk var helt inden for normalen,« skriver Kenneth Regan i en e-mail til Videnskab.dk. 

Bruger samme metoder som forsikringsselskaber

Professor Kenneth Regan har været med til at udvikle og skrive de officielle retningslinjer, der bruges til at forhindre og finde snyd i professionel skak. 

Hans metode består af to stadier:

Første stadie screener partiet for snyd, allerede en time efter et spillet parti. Screeningen fælder ikke dom, men bruges blot til at udvælge spillere, der muligvis har snydt. Hvis screeningen boner ud hos en spiller, underkastes spilleren en avanceret analyse.

Hans Niemanns parti gav ingen udslag i screening-processen. Men på grund af anklagerne om snyd, tog Kenneth Regan alligevel spillet under lup i en avanceret analyse - metodens andet stadie. 

Analysen i andet stadie gennemtrawler alle spillerens træk i partiet og sammenligner dem med, hvordan spilleren tidligere har spillet. Analysen giver en statistisk sandsynlighed for, at hvert enkelt træk er udtænkt af spilleren selv eller en computer. 

»Jeg er, så vidt jeg ved, den eneste forsker, der foretager den slags analyser,« fortæller Kenneth Regan, der forklarer, at metoden minder om den slags analyser, som forsikringsselskaber bruger.

Når et forsikringsselskab for eksempel foretager en risikoanalyse af et hus, baseres det på en hulens masse data om, hvor sandsynligt det er, at huset bliver ramt af hændelser som brand, vejr- og vandskader og så videre. 

»I mit tilfælde er hændelserne skaktræk,« forklarer Kenneth Regan, der selv er mesterspiller og var medlem af Anti-Cheating Committee of the World Chess Federation i 2013-14. 

Du kan gennemspille det omstridte parti mellem Magnus Carlsen (hvid) og Hans Niemann (sort) i modullet her:

Sofistikeret metode

Adjunkt i matematik på Københavns Universitet og skak-entusiast Christian Furrer er bekendt med Kenneth Regans metoder og kalder dem for »sofistikerede«: 

»I et spil skak findes nemme stillinger, hvor det ikke gør en stor forskel, om man får hjælp fra en computer, og kritiske stillinger, hvor det kan være rigtig godt at få hjælp af en computer,« påpeger Christian Furrer, der forsker i forsikringsmatematik. 

»Hvis en almindelig stormester (som der findes cirka 2.000 af i verden, red.) kan få lov til at snyde én til to gange under en kritisk stilling i et parti, er det nok til, at han kan spille med i verdenstoppen,« pointerer Christian Furrer og tilføjer: 

Hvad, der udgør en kritisk stilling i skak, er omdiskuteret. Men forenklet sagt vil en skakstilling være kritisk, hvis:

  1. der er ét træk, der er klart bedre end de resterende 
  2. og trækket alene kan identificeres efter dybe såkaldte variantberegninger - det vil sige beregninger af mange forskellige forløb. Den slags beregninger skakcomputere er særligt skarpe til.  

»Regan tager højde for de kritiske stillinger - som der er et par stykker af under hvert parti - og tillægger dem meget større vægt i sin analyse end nemme stillinger. Hvis der bliver truffet for gode beslutninger dér, vil det være tegn på snyd. Men han finder ikke noget på Niemann her,« forklarer matematikeren, der vandt DM i skoleskak i 2013. 

Carlsen møder kritik 

Magnus Carlsens demonstrative beslutning om at trække sig efter bare et træk i omkampenmod Hans Niemann har mødt kritik i hjemlandet. 

»Det er fuldstændig uacceptabel opførsel at tabe med vilje. Det er det mest usportslige, som findes i konkurrenceverdenen,« sagde Jon Ludvig Hammer, der er skakekspert på norsk TV2, om beslutningen. 

»Nu er al tvivl i hvert fald fejet af brættet. Magnus Carlsen mener, at Hans Niemann er en fusker og nægter at spille mod ham,« vurderer Jon Ludvig Hammer.

Niemann er ikke renset

Med granskningen fra skakforskningens højeste sted er Hans Niemanns navn så rent, som det kan blive lige nu. Men den unge amerikaner er stadig ikke renset helt for anklagerne om snyd.

»Når man forsøger at kigge på folks spil og lave statistiske analyser af snyd, kan man nemt opdage dårlige spillere, der helt åbenlyst snyder og bruger computertræk,« siger Christian Furrer.

»Men hvis man ser bort fra de naive tilfælde og kigger på topspillere, kan man højest nå frem til en sandsynlighed for, at vedkommende har snydt eller ikke har snydt. Det kan aldrig bevises fuldstændigt med statistiske metoder,« forklarer matematikeren.

En mere sofisitkeret form for snyd kan derfor være svær at dæmme op for. 

»Med al respekt for Regans arbejde, er det ikke en skudsikker metode. Det er den bedste analyse, der findes, men derfra til at sige, om han har snydt eller ej, det skal man være meget forsigtig med,« forklarer Christian Furrer. 

»Det må være pinligt for verdensmesteren at tabe til mig - jeg har ondt af ham«. Hans Niemann lagde ikke fingre imellem i interviewet, efter at han havde slået Magnus Carlsen. (Video: Saint Louis Chess Club)

Taler ind i en større frygt

Carlsen og Niemann-kontroversen er uden tvivl god underholdning. Men problemet taler også ind i en mere grundlæggende frygt i eliteskakken. 

Skakkens topspillere har - også før matchen mellem Carlsen og Niemann - været ramt af en frygt for ‘sofistikeret’ snyd. Snyd, der næsten kun kan opdages, hvis man finder bevismaterialet i form af en trådløs modtager eller anden form for materiale. 

I Hans Niemanns tilfælde går de vildeste - og mest spøgefulde  - konspirationsteorier så vidt, at der spekuleres i, om han har haft et sexlegetøj gemt i endetarmen, der har vibreret og guidet ham til de - eller det - rigtige træk via trådløs kommunikation. 

»Udgangspunktet må altid være, at vi må antage, at folk ikke snyder. Det, der har gjort sagen så kompliceret, er kombination af, at Hans Niemann som teenager har snydt i online-skak og synes at søge dramaet. Den kombination af omstændigheder er med til at tænde for de bekymringer, som topspillere i forvejen har. Men hele sagen udstiller et behov for at gøre mere for, at det skal være svært at snyde,« mener Christian Furrer. 

»Det er en interessant tid i skakken nu, hvor der kommer en yngre generation af spillere, der er vokset op med online-skak, hvor de måske som børn har været fristet til at slå computeren til og snyde,« tilføjer matematikeren. 

Ét tiltag, der skal dæmme op for snyd, er, at skakturneringer nu sendes ‘live’ med 15 minutters forsinkelse. På den måde kan medsammensvorne snydere, der overværer partiet, ikke give hint til spilleren med det samme. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk