Til tider kan det virke som om, batterierne er i stand til til formere sig i de mørke skuffer rundt omkring i huset. Når de ikke virker længere, hiver børnene dem ud af legetøjet, og de flade, livløse batterier bliver rodet sammen med de nye.
Nu kan man med en helt enkel test afgøre om batteriet er fladt eller ej: Man lader batteriet falde ned imod en hård overflade, og de flade batterier hopper.
Denne teori er blevet mødt med temmelig meget skepsis, og mange har påstået, at den overhovedet ikke har et videnskabligt grundlag.
Men nu er sagen afgjort. Rygtet er blevet godkendt af forskerene fra Princeton University i en peer-reviewed undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Materials Chemistry.
Undersøgelsen viser, at jo fladere batteriet er - desto mere hopper det. Hoppet blev målt ved at lade batterierne falde ned på en plade af plexiglas og så måle højden på hoppet. Korrelationen ophører, når halvdelen af batteriet er opbrugt.
Udover at fjerne al tvivl om metodens nytteværdi, har forfatterne også regnet ud, hvorfor batteriernes egenskaber og højde på hoppene ændrer sig, som de bliver afladet.
Hvordan virker et batteri?
De fleste engangsbatterier består af to kamre. Det ene er en positiv elektrode (katode), som indeholder mangandioxid. Det andet er en negativ elektrode (anode), som indeholder zink i en geléagtig opløsning og kaliumhydroxid, som er det strømbærende stof. Det alkaline batteri har fået sit navn fra elektrolytten, kaliumhydroxid, som er alkalisk.
- Når de to ender af batteriet forbindes, reagerer zink med kaliumhydroxid i anoden.
- Det får elektronerne til at strømme til mangandioxid i katoden, hvilket danner elektricitet. Imens denne proces står på, reagerer de forskellige kemikalier ved at danne zinkdioxid og en anden form for mangandioxid.
- Når alt zink har reageret, er der ikke noget der får elektronerne til at strømme, og så er batteriet fladt.
Holdet fra Princeton University dissekerede adskillige batterier, som var på forskellige stadier af afladning, og undersøgte derefter indeholdet af dem under et mikroskop. De opdagede, at når batteriet var ved at blive fladt, skete der en fysisk, såvel som kemisk, forandring i batteriet.
(Foto:Huguette Roe/Shutterstock)
Zinkdioxid formes omkring zinkpartiklerne i den geléagtige opløsning, hvilket langsomt gør opløsningen hård - nærmest som ler, der bliver til keramik. Materialet er i starten tætpakket med partikler, og iltningsprocessen skaber små broer mellem partiklerne. Derved produceres et materiale, der minder om et netværk af sammenkædede fjedre, som får det til at hoppe.
Enhver, som hat tabt en kage på gulvet, ved godt at kagen ikke hopper - men det kan være, at den kageformen, den lå i, gør.
Det højeste hop er, når batteriet er cirka halvt fuldt, og højden på hoppet flader ud, selvom der stadig dannes zinkdioxid.
Så, hvis det hopper, ved vi, at batteriet ikke er nyt - selvom det er ikke et udtryk for, at batteriet er helt fladt. Men det er stadig en let og hurtig måde at tjekke om, der ligger friske batterier blandt de mange flade i de halvglemte skuffer rundt omkring.
Mark Lorch hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
