Se video: Museernes vikingeskibe kan få grøn pels og smuldre

Ja, du læste rigtigt: Grøn pels.

Det er et af de fænomener, som kan opstå, når arkæologer og museumsfolk fra tid til anden trækker et ældgammelt skibsvrag fra vikingetiden op fra havbunden. Skibstræet er så nedbrudt, at selv efter det er konserveret, er det overfølsomt over for temperatur og luftfugtigheden på det museum, det havner på.

I et nyt studie har en gruppe forskere undersøgt, hvor stor betydning museernes indeklima har for forskellige skibsvrag – og hvor galt det kan gå med de gamle kulturskatte, hvis man ikke er varsom. Se resultatet i videoen herunder.

»Vi har fundet træstykker, der stammer fra forskellige skibsvrag rundt om i Europa, der er konserverede på forskellige måder og er blevet opbevaret forskelligt. Så har vi puttet stykkerne ind i et såkaldt klimaskab og udsat dem for svingende klima og taget billeder undervejs,« forklarer Martin N. Mortensen til Videnskab.dk.

Han er seniorforsker ved Nationalmuseet og en af forskerne bag et nyt studie.

Normalt sker nedbrydningen af de gamle skibe langsomt, så sammen med sine kollegaer har Martin N. Mortensen lavet en timelapse-video af de gamle skibsrester, mens de nedbrydes i turbo-tempo i klimaskabet hen over syv måneder.

\ Læs mere

»Drømmefund«: Arkæologer finder vikingeskibsbegravelse i Norge

Nyt studie er »ret elegant«

Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Studies in Conservation og møder positive reaktioner både fra en fagfælle og en museumsinspektør.

»Jeg synes, det er et ret elegant studie, der dels viser, hvor mange forskellige typer nedbrydning der kan forekomme i gamle skibsvrag og lignende arkæologisk træ, og dels viser det, hvor forskelligt indeklimaet påvirker disse genstande – alt efter deres konserveringshistorie,« skriver Morten Ryhl-Svendsen, der er lektor i konserveringsvidenskab ved Kunstakademiets Konservatorskole (KADK) i en mail til Videnskab.dk.

Han har ikke selv deltaget i undersøgelsen, men har læst det videnskabelige studie for Videnskab.dk og er tidligere kollega med to af forskerne bag.

Resultaterne vækker også interesse hos museumsinspektør ved Østfyns Museer Malene Refshauge Beck.

»En af museernes kerneopgaver er at bevare vores forhistoriske genstande. Det her studie er med til at belyse, hvordan vi kan gøre tingene bedre, og det er vigtig viden for museerne, hvis vi skal løse vores opgaver,« siger Malene Refshauge Beck til Videnskab.dk

Malene Refshauge Beck arbejder til dagligt på Vikingemuseet Ladby hvor Ladbyskibet, Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden, kan opleves, og hun har også læst studiet for Videnskab.dk.

Grøn pels

Det kunne måske lyde, som om forskerne bag studiet har brugt lidt for lang tid sammen med de gamle træstumper i klimaboksen – men der er selvfølgelig en god forklaring på den grønne pels, der vokser frem på skibsresterne. Det handler om grundlæggende kemiske processer og mineralet pyrit.

»Nedbrydningen kaldes pyritoxidation. De stumper, som fik den her grøn-gule, pelsede overflade har indeholdt pyrit, og når det kommer i kontakt med ilt, begynder det at oxidere,« forklarer Martin N. Mortensen.

Der er meget lidt ilt på bunden af havet, hvor skibsvragene ofte befinder sig, før de havner på museerne. Til gengæld er der svovlbrinte i vandet, og det kan gå i forbindelse med de jernnagler, som skibet er sømmet sammen med, mens skibet ligger på havbunden. Den proces skaber pyrit.

»Der kan sagtens dannes pyrit inde i træet, uden at det er et problem, så længe skibet ligger på havbunden. Men så snart det kommer op i iltholdig atmosfære, starter en oxidation,« forklarer Martin N. Mortensen.

Oxidation er en kemisk proces, hvor et stof – i dette tilfælde pyriten – får tilført ilt. Og det resulterer ikke kun i grøn pels.

»Én ting er, at man jo ikke vil have grøn pels på sine vikingeskibe, men de salte, der dannes under processen, skader faktisk også træet,« fortæller Martin N. Mortensen.

\ Læs mere

Se grafik over vikingernes rejser

Smulder og saltkrystaller

Normalt forbinder man ikke det at konservere ting, med at de går i stykker. Men for nogle af træstykkerne i klimaskabet var det netop det, der skete: De smuldrede væk, og årsagen er formentligt konserveringsmidlet.

Vi skal godt 100 år tilbage for at finde forklaringen.

Et vikingeskib har som regel en hel del år på bagen som skibsvrag, før det hales op af vandet, og i den tid når træet at blive fuldstændig gennemvædet. Så når træet kommer på land og begynder at tørre, er der stor risiko for, at det kollapser.

»Man vil jo nødigt have et fladt vikingeskib, så derfor har man haft en del metoder gennem tiden, hvor man har prøvet at konservere og bevare træet så godt som muligt,« fortæller Martin N. Mortensen.

For 100 år siden brugte man et imprægneringsmiddel kaldet alun, og det blev blandt andet brugt til at konservere det norske Oseberg-fund. Forskerne havde rester fra Oseberg med i undersøgelsen, og de smuldrede.

»Vi ville se, om det her alun optager eller afgiver fugt, og det gør det ikke. Men prøverne smuldrede alligevel. Vi tænker, det nok er træet, der optager og afgiver fugt, og mens træet ændrer størrelse, gør alunen ikke. Så træet må på en måde gnubbe sig selv i stykker på konserveringen,« siger Martin N. Mortensen.

Nogle træsplinter er mere hårdføre end andre

Som du sikkert bemærkede i videoen højere oppe, er det bestemt ikke alle skibsresterne, der får pels, krystaller eller smuldrer. En del af dem er faktisk temmelig hårdføre.

»Der var nogle, der klarede den uden at gå i stykker eller ændre sig. Det er et virkelig skrapt klima, vi har udsat dem for i lang tid, og det er jo fedt at konstatere, at nogle af dem klarer sig fint,« siger Martin N. Mortensen.

Netop fordi klimaet i glasboksen var meget skrappere end det egentlige indeklima på de fleste museer, er det også muligt, at nogle af de prøver, som gik i stykker under forsøget, ville have overlevet længe på et museum.

Men det betyder dog ikke, at museerne kan læne sig tilbage. Forskellene, på hvor ødelagte skibsresterne blev, viser, at museumsfolk skal være meget opmærksomme på både genstandens materialer, og hvordan det er blevet konserveret tidligere.

»De store forskelle understreger, at det er vigtigt for museerne, at de kender til materialer og konserveringshistorien for de genstande, som udstilles eller opbevares. Så kan de træffe en bedre beslutning om opbevaring,« siger Morten Ryhl-Svendsen.

Vikingeskibe er et tegn på magt og højt teknisk niveau

Museer er sat i verden for at bevare vigtige fund fra fortiden, og derfor er det vigtigt at bruge penge og ressourcer på at finde ud af, hvordan vi bedst bevarer gamle genstande som vikingeskibe, mener Malene Refshauge Beck.

»Alle fund fra fortiden, herunder vikingeskibe, er vigtige, fordi de fortæller om vores samfundsmæssige udvikling, håndværkets udvikling, vores historie, og hvor vi kommer fra,« forklarer Malene Refshauge Beck.

Ja fair nok, kan man måske tænke, for det giver jo god mening. Historiske genstande viser os noget om den udvikling, vores samfund har undergået, hvordan vi levede tidligere og den slags. Men stadig: Hvad er det lige, et vikingeskib kan sige os i den sammenhæng?

»Vikingeskibet viser, hvad vikingerne formåede rent håndværksmæssigt og i forhold til at rejse ud i verden. Skibet er et billede på det teknologiske niveau, der var dengang, og som vi har udviklet os fra,« forklarer Malene Refshauge Beck og tilføjer:

»Ud fra skibene kan vi se, at vikingerne havde et meget højt håndværksteknisk niveau. I sejl, reb, tømmer og besætning ligger et bevis på de enorme ressourcer, som nogle har rådet over. Så det handler også om strukturer i samfundet, om at have vilje, magt og ressourcer til at sejle til fjerne egne.«

\ Læs mere

Hvad skal vi med et naturhistorisk museum?

\ Læs mere

Museumschef: Den danske velfærdsmodel er ældre, end vi tror

Klik dig gennem galleriet og se, hvordan rester fra vikingeskibe nedbrydes forskelligt under store forandringer i temperatur og luftfugtighed. (Fotos: Mortensen et al., 2018)

Klik dig gennem galleriet og se, hvordan rester fra vikingeskibe nedbrydes forskelligt under store forandringer i temperatur og luftfugtighed. (Fotos: Mortensen et al., 2018)

Klik dig gennem galleriet og se, hvordan rester fra vikingeskibe nedbrydes forskelligt under store forandringer i temperatur og luftfugtighed. (Fotos: Mortensen et al., 2018)

1 / 3