Hvordan finder man ud af, hvor der har været huse i Jernalderen i Danmark? Man kan selvfølgelig grave efter fortidens bebyggelser, men hvordan finder man ud af, hvor der måske skal graves?
Luftfotos er en god måde at skabe et overblik på, og to arkæologer fra Holstebro Museum og Ringkøbing-Skjern Museum har givet sig i kast med at skabe et overblik over, hvor man gennem farveforskelle i korn- og græsmarker kan finde spor af bebyggelser, der er op til flere tusind år gamle. Det gør de i bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark’. Den kan du læse mere om på Holstebro Museums hjemmeside.
Men arkæologerne støder også sommetider på spor, som de ikke ved, hvad er. Vi har samlet seks steder, blandt andet ved en jættestue fra stenalderen, hvor selv eksperterne er på bar bund - men måske du har et bud?
Man kan se spor i kornmarkerne selv flere tusinde år efter
Jorden gemmer på spor af bebyggelser, langt efter bygningerne er forsvundet. Målet med de mange luftfotos er at skabe et overblik over, hvor i landet eksempelvis vikingebebyggelser har ligget, og hvor man har bygget i andre perioder.
Læs også: Luftfotos afslører landskabet under vikingetid og middelalder
Men hvordan kan man overhovedet se det i dag?
»Det er også lidt fantastisk, men når man for eksempel har gravet huller i jorden til stopler til husene, så kan der er være kommet bedre jord ned i hullerne, og så vil der stadig den dag i dag være bedre betingelser for plantevæksten der. Især hvis hullerne er fra jernalderen - altså for 2.000 år siden - og senere,« siger Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør ved Holstebro Museum og forfatter til bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark.’
I galleriet øverst i artiklen kan du se seks steder, hvor arkæologerne kan se en række gådefulde spor, som de ikke kan forklare.
Du kan også se flere arkæologiske luftfotos i artiklen : Arkæologiske fund set fra himlen
Plyndret jættestue med mystiske aflange spor
På det andet billede i galleriet kan man se en høj, der indeholder en jættestue fra stenalderen.
»Engang troede man, at stenalderbønderne byggede dem til en høvding eller en speciel person, men man finder aldrig bare enkelte hele skeletter disse steder. Det har været en slags benhuse, hvor man har samlet eksempelvis lårknogler fra en masse mennesker. Det har været et helligt sted af en art,« siger Lis Helles Olesen.
Denne jættestue er hårdt medtaget efter en plyndring, og foran indgangen er der fem lange spor, som arkæologerne ikke kan forklare.
»Der er fem afgrødespor lige ved siden af hinanden, og vi ved ikke, hvad det er. De har størrelse som grave, men det tvivler jeg nu på, at det er,« siger hun.
Rejkjær ved Tim sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er der to grøfter, som kunne tyde på, at der har ligget en gård eller et afvandingsspor til marken. Lis Helles Olesen tror, at sporet stammer fra mellem 1800-1900-tallet, men det kan muligvis være ældre. Men på kort fra 1817 er der ingen bebyggelse, så sporet kan være endnu ældre. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Ved Fiskbæk, syd for Videbæk, ligger den fredede gravhøj Hejrehøj. Den stammer fra bondestenalderen og rummede engang et jættestuekammer. Da man opdagede højen i 1883, var den allerede hårdt medtaget efter plyndring. Ved indgangen er der fem aflange spor, som arkæologerne ikke kan finde ud af, hvad kan være. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
I Janderup Sogn i Varde Kommune ligger der ved Grydvad Mølle dette usædvanlige spor på marken. Arkæologerne troede først, at der kunne have ligget et forsvarsværk her. Ifølge Lis Helles Olesen kunne det godt være en grøft gravet omkring en landsby fra jernalderen. Hun hælder dog mest til, at grøften har været til regulering af vandstanden for en mølledam, som ligger i området. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Ved Galgehøj i Tønder Kommune ligger der to tætliggende firkantede grøfter. Ifølge Lis Helles Olesen har der højst sandsynligt ligget enten en gård eller en fold med et dige omkring. Men selv på 200 år gamle kort er der ikke optegnet noget, og man må derfor gå ud fra, at gården er endnu ældre. Hun fortæller, at man også havde grøfter omkring gårde i den yngre jernalder. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Ved Landsbyen Jersore ligger en gådefuld firkant på en mark. Arkæologerne er helt på bar bund i tolkningen af dette anlæg. Måske kan der være tale om en gårdtoft eller måske en form for fold? Det vides ikke, men det er en anlægstype, man indtil videre er stødt på tre steder. To af dem er ved Galgehøj på forrige billede. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Syd for landsbyen Krogsbølle i Nordfyns Kommune ligger en masse mærkelige rektangulære spor. En gennemgang af de historiske kort giver ingen svar. Både på kort fra 1783-84 og 1867 er der almindelig dyrket mark. »Man burde forvente, at en sådan graveaktivitet ville finde sted på et areal, som ikke var i omdrift. Så måske kan vi trods alt fastslå, at hullerne er gravet for mere end 200 år siden. Men det gør os jo ikke klogere på deres funktion,« skriver arkæologerne. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
500 meter øst for herregården Gyldensteen ved Bogense ses nogle gådefulde aftegninger i kornet. Både i venstre og højre side af billedet ses rektangulære spor. På et kort fra 1804 er der en mulig forklaring. Her er der nemlig indtegnet et vandhul i venstre side, som passer til det gule område, men der er ingen forklaring på de mange rektangulære spor. (Foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
