Hvordan finder man ud af, hvor der har været huse i Jernalderen i Danmark? Man kan selvfølgelig grave efter fortidens bebyggelser, men hvordan finder man ud af, hvor der måske skal graves?

Luftfotos er en god måde at skabe et overblik på, og to arkæologer fra Holstebro Museum og Ringkøbing-Skjern Museum har givet sig i kast med at skabe et overblik over, hvor man  gennem farveforskelle i korn- og græsmarker kan finde spor af bebyggelser, der er op til flere tusind år gamle. Det gør de i bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark’. Den kan du læse mere om på Holstebro Museums hjemmeside.

Men arkæologerne støder også sommetider på spor, som de ikke ved, hvad er. Vi har samlet seks steder, blandt andet ved en jættestue fra stenalderen, hvor selv eksperterne er på bar bund - men måske du har et bud?

Man kan se spor i kornmarkerne selv flere tusinde år efter

Jorden gemmer på spor af bebyggelser, langt efter bygningerne er forsvundet. Målet med de mange luftfotos er at skabe et overblik over, hvor i landet eksempelvis vikingebebyggelser har ligget, og hvor man har bygget i andre perioder.

Læs også: Luftfotos afslører landskabet under vikingetid og middelalder

Men hvordan kan man overhovedet se det i dag?

»Det er også lidt fantastisk, men når man for eksempel har gravet huller i jorden til stopler til husene, så kan der er være kommet bedre jord ned i hullerne, og så vil der stadig den dag i dag være bedre betingelser for plantevæksten der. Især hvis hullerne er fra jernalderen - altså for 2.000 år siden - og senere,« siger Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør ved Holstebro Museum og forfatter til bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark.’

I galleriet øverst i artiklen kan du se seks steder, hvor arkæologerne kan se en række gådefulde spor, som de ikke kan forklare.

Du kan også se flere arkæologiske luftfotos i artiklen : Arkæologiske fund set fra himlen

Plyndret jættestue med mystiske aflange spor

På det andet billede i galleriet kan man se en høj, der indeholder en jættestue fra stenalderen.

»Engang troede man, at stenalderbønderne byggede dem til en høvding eller en speciel person, men man finder aldrig bare enkelte hele skeletter disse steder. Det har været en slags benhuse,  hvor man har samlet eksempelvis lårknogler fra en masse mennesker. Det har været et helligt sted af en art,« siger Lis Helles Olesen.

Denne jættestue er hårdt medtaget efter en plyndring, og foran indgangen er der fem lange spor, som arkæologerne ikke kan forklare.

»Der er fem afgrødespor lige ved siden af hinanden, og vi ved ikke, hvad det er. De har størrelse som grave, men det tvivler jeg nu på, at det er,« siger hun.