Se billederne: Leonardo da Vinci forudså helikopteren og kampvognen
Han er kendt for at have ført penslen til malerier som Mona Lisa og Den sidste nadver, men Leonardo da Vinci producerede også de første udkast til helikopteren og kampvognen. Selvom det lyder som banebrydende opfindelser, var det ikke dem, der gjorde ham kendt.

Hvis Leonardo da Vinci skulle til en jobsamtale i dag, så kunne han skrive følgende professioner på sit cv.

  • Opfinder
     
  • Kunstner
     
  • Billedhugger
     
  • Ingeniør
     
  • Arkitekt

Derudover havde manden også færdigheder inden for byplanlægning, anatomi og geometri.

Kombinationen af alle disse professioner er aldeles speciel, mener en tidligere lektor, der har forsket i Leonardo da Vincis samtid.

»Han er renæssancens universalgeni, som kan lidt af alting, men han er mere atypisk end typisk. Der var ingen, der kunne kombinere videnskaber som ham,« siger overinspektør ved Sønderborg Slot Carsten Porskrog Rasmussen, der er tidligere lektor i historie på Aarhus Universitet.

En ny udstilling på Koldinghus viser mangfoldigheden i Leonardo da Vincis spektakulære opfindelser, som er blevet bygget på baggrund af hans tegninger.  

Se billederne fra udstillingen i galleriet over artiklen.

Teknologien manglede til Leonardo da Vincis opfindelser

Når universalgeniet Leonardo da Vinci ikke malede Mona Lisa og Den sidste nadver, så brugte han masser af tid på opfindelser, som slet ikke var teknisk mulige, da Leonardo da Vinci levede i slutningen af 1400-tallet. 

Og det rørte ham tilsyneladende ikke, at datidens teknologi haltede bagefter, for i Leonardo da Vincis bevarede noter er der detaljerede tegninger af forskellige flyvemaskiner, vanvittige krigsinstrumenter, mekaniske køretøjer og en enkelt cykel.

»Han har haft nogle personlige egenskaber, som gjorde, at han havde succes inden for mange områder. Han havde for eksempel en fabelagtig observationsevne, en høj IQ, og så var han eftertragtet, hvilket gav ham økonomi og luft til at lave alt muligt andet,« siger Axel Johnsen, der er museumsinspektør på Koldinghus.

’Når du én gang har smagt flyvning’

Fakta

Leonardo da Vinci blev født i 1452 i den Italienske by Vinci tæt på Firenze.

Fra 1470-78 var han i lære hos billedhugger og maler Andrea del Verrocchio.

Leonardo da Vinci var ansat mange steder i sin levetid. Først hos en fyrste i Milano, hvor han i sin tid arbejdede med udviklingen af krigsmaskiner og fæstningsanlæg, samt ændring af vandløb.

Det var også i Milano, at han på klostret Santa Maria delle Grazie lavede vægmaleriet Den sidste nadver.

Da Milano blev erobret af franskmændene i 1499 drog Leonardo til Firenze, hvor han var ansat af bystyret frem til 1506. Det var i disse år han malede Mona Lisa. (1503 – 1507).

Kilde: Den Store Danske

Men hvor fik han inspirationen fra til sine opfindelser? Svaret skal blandt andet findes i himlen.

Evnen til at flyve betagede Leonardo da Vinci, og det giver han udtryk for i sine noter, som også er spækket med forskellige udkast til flyvemaskiner, der skulle få mennesket til at stige til vejrs.

»For når du først én gang har smagt flyvning, vil du gå på jorden med opadvendt blik, for dér har du været, og dér vil du længes efter at vende tilbage til,« skriver Leonardo da Vinci. 

En af hans opfindelser viser for eksempel et tidligt bud på en helikopter, men det var et tvivlsomt projekt i Leonardo da Vincis samtid, mener Axel Johnsen.

»Helikopteren var et dødfødt projekt, og det vidste Leonardo da Vinci godt. Den ville aldrig komme op at flyve, men ikke desto mindre er princippet om en luftskrue, der bevæger sig op gennem luft rigtigt nok,« siger han og tilføjer.

»Da helikopteren blev opfundet i 1900-tallet, så anvendte de ikke Leonardo da Vincis bud på en helikopter.«

Leonardo og hans vanvittige krigsinstrumenter

Et andet område, hvor Leonardo da Vinci kunne få lov til at udfolde sin opfindsomhed var i krigskunsten.

Han leverede velfungerende krigsmaskiner som for eksempel en let transportabel katapult og en selvbærende bro, hvor soldaterne ikke behøvede søm og nagler til at bygge den.

Men han opfandt også nogle mere tvivlsomme maskiner, såsom en kegleformet kampvogn med plads til otte mand.

Kampvognen er ikke bygget i fuld størrelse, hvor der skulle være plads til otte mand. Mændene driver kampvognen fremad ved at dreje på to håndsving, som får hjulene til at køre. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)

»Man må trække lidt på smilebåndet, for hvor mange tons ville den her ikke veje?  Men den er interessant, fordi vinklen på 45 grader giver den optimale beskyttelse, fordi kuglerne vil blive slået af på den indgangsvinkel,« siger Axel Johnsen. 

Kampvognen var udstyret med adskillelige geværer, så den kunne skyde i alle retninger.

Selvom det kan lyde som en frygtindgydende maskine at rende ind i på kamppladsen, så var den let at flygte fra, for den var kun i stand til at køre ligeud.

Se videoen i bunden af artiklen af en flok soldater, der bygger og kører Leonardo da Vincis kampvogn.

400 år i glemmebogen for Leonardo da Vincis tegninger

Flyvemaskiner og kampvogne lyder umiddelbart som imponerende opfindelser tiden taget i betragtning, men det var ikke dem, som gjorde Leonardo da Vinci kendt.

De detaljerede tegninger med opfindelserne blev først betragtet som noget værdifuldt flere århundreder efter hans død.

»Hans genialitet bliver glemt i mange århundreder, og det skyldes, at alt det, der er nedfældet i bøger og manuskripter, ikke var beregnet til publicering. Først i 1900-tallet, at får man øjnene op for, at de her rester i virkeligheden rummer skatte,« siger Axel Johnsen.

Kombinationen af videnskaber

Det var i højere grad Leonardo da Vincis kunstneriske evner, der gav ham sin succes i 1400-tallet.

En af årsagerne til hans succes på lærreder var hans realistiske måde at gengive mennesker og natur på.

Fakta

Leonardo da Vinci vendte tilbage til Milano i 1506, hvor han dyrkede sine tekniske og videnskabelige studier.

I 1517 tog Leonardo da Vinci imod en invitation fra den franske konge Frans I om at slå sig ned i Frankrig, hvor han indtil sin død i 1519 var ’kongens udvalgte maler, arkitekt og mester i mekanik’.

Der findes kun mellem 12–17 bevarede malerier af Leonardo da Vinci, man mener, at han måske kun har produceret i alt 35 værker.

Af Leonardo da Vincis mange tegninger og noter findes der kun cirka 5.000 sider af i alt 24 – 25.000 manuskriptsider.

Kilde: Den Store Danske, museumsinspektør Axel Johnsen

»Leonardo da Vinci brugte meget tid på at studere kroppens anatomi, så han på den ene side kunne forfine sin kunst, men på den anden side fastholde anatomien. Og det er vel det mest fascinerende ved ham. Han kunne kombinere videnskaber og skabe noget nyt, og det var der ikke mange, der kunne,« siger Axel Johnsen.

Leonardo da Vinci udtrykker sig blandt andet om den menneskelige fod i sine efterladte noter.

”Menneskets fod er mesterlig ingeniørkunst og et kunstværk,” skriver han.

Leonardo da Vinci var ikke en rigtig lærd

På trods af Leonardos mange talenter, anså de andre lærde ham ikke som deres overmand. Nærmest tværtimod, fortæller Axel Johnsen.

»Han blev ikke opfattet som en rigtig lærd, fordi han ikke kunne læse latin og græsk, og det kunne han have haft stor gavn af. Hvis han kunne læse latin, kunne han have sparet sig mange overvejelser, som var gjort før ham,« siger Axel Johnsen. 

Selvom han ikke kunne begå sig i græsk og latin, så mener Axel Johnsen, at Leonardo da Vinci er en helt særlig person både dengang og i dag.

»Denne her udstilling med Leonardo da Vincis historie viser, at det virkelige geni opstår i krydsfeltet mellem videnskaber. For mig som historiker er det en stor tilfredsstillelse, at han kunne kombinere fag på den måde, i stedet for kun at arbejde med ét enkelt område,« siger han til sidst.

Udstillingen med Leonardos opfindelser kan opleves på Koldinghus frem til 4. maj 2014. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.