Sanskrit, tokharisk og oldlatin: Lyt til uddøde sprog
Sprog opstår, udvikler sig og uddør. Her kan du lytte til seks sprog, som ikke længere bliver talt.
Uddøde sprog lyt til tokharisk sanskrit keltisk latin græsk

Indskriften på stenene står på det indiske sprog sanskrit. Sproget er uddødt som modersmål i Indien, men nogle få munke hævder, at de stadig taler det. (Foto: Shutterstuck)

Indskriften på stenene står på det indiske sprog sanskrit. Sproget er uddødt som modersmål i Indien, men nogle få munke hævder, at de stadig taler det. (Foto: Shutterstuck)

Du kender måske diskussionerne fra medierne om, hvordan danske ord ikke længere bruges, og nye ord kommer til. Sprog udvikler sig, og fra tid til anden er der sprog, der helt forsvinder.

Men hvordan talte man egentligt i Indien for 3.000 år siden, eller da 'Iliaden' blev digtet i det gamle Grækenland?  

Med hjælp fra Thomas Olander, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, har Videnskab.dk trukket seks uddøde sprog op fra kisten, så du blandt andet kan høre, hvordan den store oldgræske fortælling Iliaden lød på originalsproget.

Lyt til seks uddøde sprog

Kør musen over de blå megafon-symboler på landkortet og hør de uddøde sprog. De er indtalt af Thomas Olander for Videnskab.dk.

Hvornår er et sprog uddødt?

Det er lidt forskelligt, hvornår et sprog stemples som uddødt. En af måderne, man kan definere det på, er følgende: 

  • Et sprog er uddødt, når ingen længere taler det som modersmål.
  • Modersmål er det sprog, et barn vokser op med og lærer af forældrene som det første. Når et barn lærer andre sprog med tiden, kaldes det andetsprog.
  • Et sprog kan altså godt være uddødt, fordi ingen længere taler det som modersmål, men stadig blive talt i et område som andetsprog.

Kilde: Thomas Olander, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Det store indoeuropæiske sprogtræ
Thomas sprogtræ

Urindoeuropæisk er det sprog, alle indoeuropæiske sprog (også dansk) stammer fra. (Illustration: Videnskab.dk)

Sprogtræet viser primært de sprog, som denne artikel handler om. Der er derfor en masse indoeuropæiske sprog, som ikke er med på illustrationen – sådan et træ ville vokse ind i himlen. Træet giver dog en idé om, hvordan sprog er beslægtet, og hvor de stammer fra.

Urindoeuropæisk er det sprog, alle indoeuropæiske sprog  stammer fra. De indoeuropæiske sprog er knyttet til Eurasien, som er den store, sammenhængende landmasse, som Europa og Asien udgør til sammen.

Vi har ingen skriftlige kilder på urindoeuropæisk, men de indoeuropæiske sprog ligner hinanden så meget, at de må have en fælles oprindelse.

Mange af de sprog, du hører i artiklen, er såkaldte sproggrene. Det vil sige, at de ikke tales længere. De fleste har dog udviklet sig til sprog, vi kender og taler i dag.

Kilder: Thomas Olander og Den Store Danske

Vi sætter fokus på uddøde sprog

I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog og sprogs udvikling.

Over de næste par uger kan du både lytte til og læse om sprog, der er ved at forsvinde, sprog som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.

Dette er den sjette artikel i serien. Andre artikler i serien:

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk