Sådan giver sport god integration

Idræt holder dig sund, giver højere IQ – og kan under de rette forhold også være et rigtigt godt middel til at integrere indvandrere.

Ny forskning fra bl.a. Københavns Universitet viser, at det er afgørende, om idrætsklubben lægger vægt på udvikling og indlæring i stedet for ren konkurrence.

»En tydelig positiv faktor for integration er klimaet omkring motivering i sportsklubben, hvor det handler om at lære og udvikle sig og måske arbejde kreativt sammen om udfordringer – det kan f.eks. være at klatre i par, hvor den ene klatrer skal sikre, at den anden kommer sikkert op,« fortæller Anne-Marie Elbe, lektor på Institut for Idræt ved Københavns Universitet og én af de seks forskere bag undersøgelsen.

En anden vigtig faktor for at skabe integration er, at træneren tør slække lidt på sin autoritet og lade sportsudøverne få indflydelse på træningen og hverdagen i klubben.

»Demokratisk lederskab er bedre end en skarp autoritet,« konstaterer Anne-Marie Elbe, der har stået i spidsen for den del af studiet, der netop har fokuseret på motivation i klubben og trænerens lederskab.

Det skal handle om andet end at vinde eller tabe

Anne-Marie Elbe har sammen med fem forskere fra andre europæiske lande analyseret spørgeskemasvar fra ca. 1.600 medlemmer af sportsklubber i Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien og Storbritannien.

Undersøgelsen omfatter både individuelle sportsgrene og holdsport og bygger på svar fra både eliteudøvere og amatører i alderen 13 til 19 år.

Svarene viser, at hverken typen af sport eller niveauet den bliver dyrket på spiller nogen rolle for, om personen føler sig integreret. Derfor har forskerne et samlet råd til alle sportsklubber, der kæmper for bedre integration:

»Vores anbefaling er, at træningsprogrammer designes, så udøverne arbejder sammen med udfordrende opgaver, hvor de udvikler nye evner som f.eks. når man sammen prøver en ny sport eller kaster sig over en dans. Det er vigtigt, at det ikke hele tiden skal handle om at vinde eller tabe eller om aktiviteter, hvor det er ’os mod dem’,« siger Anne-Marie Elbe.

Kvinder kan lettere blive integreret i Danmark

Forskerne har i spørgeskemaerne afdækket en persons følelse af at være integreret ved at stille en lang række spørgsmål, som har afdækket bl.a.:

• hvor stærkt personen er knyttet til deres etniske identitet (det oprindelige hjemland)
• hvor åbne han eller hun er over for andre menneskers ideer
• hvor god personen er til falde til i den nye kultur

(Du kan se de konkrete spørgsmål i boksen under artiklen.)

Hovedkonklusionerne går på tværs af landegrænser i Europa, men der er selvfølgelig forskelle i detaljerne.

I Danmark og øvrige undersøgte lande viser kvinder større potentiale for at blive integreret end mænd. Bortset fra i Spanien, hvor der ikke er nogen forskel mellem kønnene. Sådan nogle forskellige resultater kan have noget at gøre med, hvor indvandrerne kommer fra i de enkelte lande.

Forskerne har endnu kun kradset i overfladen, så de kan ikke komme med sikre forklaringer endnu, men eksemplet viser, at det er svært at trække én samlet standard for integration ned over flere forskellige lande.

»Selvom vi har identificeret faktorer, der er vigtig for integration i alle fem lande, så er det selvfølgelig vigtigt, at anbefalingerne bliver tilpasset specifikt til hvert enkelt land,« bemærker Anne-Marie Elbe.

Vil gerne teste ordentligt ude i klubberne

Forskernes undersøgelse giver et billede af, om folk føler sig integreret og hvad der kunne integrere dem.

De seks kolleger har en drøm om at fortsætte studierne ved bl.a. at uddanne trænere til at arbejde med indvandrere, som er svære at integrere (se boksen) for at teste, om deres anbefalinger rent faktisk ændrer noget. Men forskerne mangler stadig at finde penge til at gå videre.

Forskningen er lagt frem på en konference på Madeira i den europæiske forening for sportspsykologi (FEPSAC) og er ved at blive skrevet sammen til videnskabelige artikler.