Bibliotekernes rolle er under forandring i disse år. Udlån af bøger er langt fra tilstrækkeligt, hvis man skal udfylde rollen som et centrum for folkeoplysning, og mange biblioteker eksperimenterer derfor med også at blive oplevelseshuse, kulturarrangører og steder for informationssøgning.
Mens man let kan indsamle viden om brugernes lån af bøger, er det sværere at få at billede af, hvordan brugerne tager imod de øvrige tilbud, som bibliotekerne stiller til rådighed:
Hvor længe er folk i de forskellige afdelinger på biblioteket bruges det som et socialt rum bliver der lagt mærke til særlige udstillinger?
De spørgsmål er der udsigt til at få besvaret, efter at en forskergruppe på Aalborg Universitet har kastet sig over arbejdet med at udvikle en ny videnskabelig metode til at følge og kortlægge besøgende på eksempelvis biblioteker ved hjælp af moderne teknologi.
Overraskende resultat om kvinder og mænd
Ph.d.-studerende Valinka Suenson fra Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet har gennemført forskningsprojektets første store undersøgelse på Hjørring Bibliotek, der betragtes som landets mest moderne folkebibliotek.
Statistisk udvalgte biblioteksbrugere blev udstyret med en lille chip, som ved hjælp af sensorer i bibliotekslokalerne kunne måle, hvordan og hvor længe brugerne benyttede bibliotekets forskellige tilbud via kontakt mellem den lille RFID-chip og 25 opsatte sensorer i bibliotekets lokaler.
\ Fakta
HJØRRING BIBLIOTEK
Hjørring Biblioteket har siden åbningen i nye lokaler oplevet en stigning på 53 procent i besøgstallet og en udlånsstigning på 7-10 procent.
4000 fagfolk har besøgt biblioteket for at se, hvordan Hjørring Bibliotek grebet nyindretningen an.
Indretningen, som designfirmaet Bosch & Fjord står bag, er utraditionel, blandt andet fordi det er kunstnere og ikke arkitekter, der har været med til at udforme rummene.
En analyse med så præcise data om biblioteksbesøg har ingen i Europa tidligere foretaget, og på den måde er der tale om grundforskning, som først er blevet teknologisk mulig inden for de seneste 3-4 år.
Metoden er ny, og også de konkrete resultater fra Hjørring har givet ny viden.
»Vi havde ikke til hensigt at lave en kønsopdeling af datamaterialet. Det er vokset frem af sig selv, for der har vist sig at være tre forskellige adfærdsmønstre blandt brugerne, når man ser på mænd og kvinder,« fortæller Valinka Suenson, der har bearbejdet de mange data fra de fire dage med frivillig brugerovervågning på Hjørring Bibliotek.
»Generelt er der cirka lige mange mænd og kvinder, og i hverdagene kommer de hver for sig og alene. Når mændene kommer alene, kan vi se på bevægelseskortene, at de samles i det gamle bibliotek med chesterfieldstole, magasiner og bøger fra lageret, mens kvinderne færdes mere spredt på biblioteket,« forklarer Valinka Suenson.
\ Fakta
VIDSTE DU
Forskningen viser, at piger og kvinder kommer enten alene eller sammen med venner på biblioteket, mens drenge og mænd kommer enten alene eller sammen med familie.
Lørdag er den store familiedag, hvor mange mænd kommer og er sammen med deres børn
»Om lørdagen ser det helt anderledes ud. Her kommer mænd og kvinder sammen med familien, og der er klart mest ophold i børnebiblioteket.«
Succes med de unge
For bibliotekets udviklingschef Børge Søndergård er de præcise resultater en guldgrube af informationer, der kan bruges til at videreudvikle det moderne bibliotek, som Hjørring har vundet stor anerkendelse for.
»Den gennemsnitlige besøgstid er en halv time, hvilket er meget flot og overraskende. Noget tyder på, at vores arbejde med “det tredje sted”, altså idéen om at gøre biblioteket til opholds- og værested, er lykkedes,« fortæller Børge Søndergård.
»Det overraskede os også, at kønsfordelingen er næsten lige, for vores formodningen var, at der var langt flest kvinder. Denne fejlslutning skyldtes, at vi tidligere har bygget vores vurderinger på udlånstal, og her er kvinder hyppigere lånere end mænd. Nu har vi en kønsfordeling baseret på det reelle besøgstal,« siger han.
Vi havde ikke til hensigt at lave en kønsopdeling af datamaterialet. Det er vokset frem af sig selv, for der har vist sig at være tre forskellige adfærdsmønstre blandt brugerne, når man ser på mænd og kvinder
Valinka Suenson
Blandt undersøgelsens øvrige resultater, som har vakt hans interesse, er de unges brug af bibliotekets tilbud.
En fjerdedel af de besøgende er mellem 11 og 20 år, og denne gruppe står også for en fjerdel af det samlede udlån. I resultatdatabasen, der præsenteres gennem Google Earth, kan man også se, at de 11-20-årige færdes i hele biblioteket.
»Der er naturligvis også stor forskel på, om man er for eksempel 12 eller 19 år, men det ser ud som om, de føler sig godt tilpas næsten hvor som helst på biblioteket. Vi har gerne villet finde et svar på, om vi har skabt et ungdomsbibliotek, sådan som det blandt andet var vores mål, da det nye bibliotek åbnede i 2008 – og noget tyder på, at det er lykkedes,« konstaterer Børge Søndergård.
Artiklen er lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.
\ Debut med en ny type måling
For Valinka Suenson har undersøgelsen i Hjørring ikke kun handlet om at blive klogere på biblioteksbesøgende.
For hende har projektet “Walking the Library” været et pilotprojekt om, hvordan man i det hele taget kan bruge teknologi til at kortlægge folks færden i kulturhuse, idrætshaller, skoler og lignende.
»Vi er blevet meget klogere på at arbejde med teknikken, men metoden er stadig så ny, at det vil være lidt naivt at tro, den kan bruges alle steder, bare fordi vi har haft denne succesoplevelse. Måske vil vi i fremtidige undersøgelser komme steder, hvor det ikke giver så meget mening, men indtil nu er vi ikke stødt på nogen barrierer. Og alle bør have interesse i at vide, hvem deres brugere er,« påpeger Valinka Suenson.
Under forberedelserne i Hjørring måtte hun sammen med lektor Henrik Harder og resten af forskerholdet ændre hele undersøgelsens setup, fordi det store antal RFID-modtagere på biblioteket forstyrrede hinanden, og radius på senderne måtte også justeres for at få mere præcise målinger. Både de tekniske erfaringer og den efterfølgende behandling af data fra undersøgelsen er af stor betydning for Valinka Suensons forskning. Hendes ph.d.-projekt er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og fortsætter endnu halvandet år.
