Norske fiskere har i nogle år eksperimenteret med at bruge fisketanke til at have levende fisk ombord på fiskerbådene.
På den måde kan de hente sprællevende fisk, som enten kan bruges til fiskeopdræt eller som helt dugfriske leverancer til de lidt mere kræsne kunder.
På samme måde bruger opdrætserhvervet både med lastrum fyldt med vand til at fragte laks levende fra dammene til lakseslagteriet.
Måske blev samme princip brugt af romerne i middelhavsområdet for næsten 2000 år siden.
Det er i hvert fald sådan, et arkæologisk fund fra Adriaterhavet kan tolkes.
I 1986 blev vraget af et romersk fartøj fundet på bunden af Adriaterhavet ved Italiens kyst, mellem Venedig og Trieste. Fartøjet blev undersøgt af marinearkæologer, som gjorde en mærkelig opdagelse.
En 130 cm lang stump af et blyrør og et hul i skroget kan ikke forklares ud fra, hvad man ved om romersk skibskonstruktion. Blyrøret var tilpasset skroget og sat fast med søm.
Man har også fundet et 80 cm langt blyrør, som er blevet knækket over.
Den bedst mulige tolkning er, at det er resterne af et pumpesystem. Men hvad blev det brugt til?
Fragtede levende fisk
Carlo Beltrame fra Universitá Ca’ Foscari i Venedig og hans kolleger lancerer en mulig forklaring i tidsskriftet The International Journal of Nautical Archaeology. De mener, at pumpesystemet har været brugt til at hente frisk søvand til en tank, som blev brugt til opbevaring af levende fisk.
Et af problemerne ved at fragte levende fisk er, at vandet skal skiftes jævnligt, så der er nok ilt til fiskene.
Man har ikke tidligere gjort arkæologiske fund, som støtter ideen om, at romerne fragtede levende fisk over længere afstande.
Hvis Beltrame og kollegerne har ret, kan det ændre vores opfattelse af romernes handel og forbrug af mad fra havet.
Amforaer med saltet fisk
Skibet, som kan rumme nøglen til denne nye viden, forliste engang i midten af det andet århundrede efter vor tidsregning.
Det var fuldt lastet med amforaer, der var høje keramikvaser, som blev brugt til alt muligt, inklusive vin, olie og fisk.
Amforaerne ombord på skibsvraget var fyldt med sardiner og makrel i saltet og bearbejdet form, samt den romerske specialitet gæret fiskesovs. Det tunge, 16 meter lange fartøj havde ikke mindre end 600 af disse beholdere ombord, da det havarerede.
Ganske kuriøst havde det også en tønde med knust glas med, som var på vej til genbrug.
Der er ikke fundet spor af den hypotetiske fisketank og heller ikke af pumpen. Det kan være blevet ødelagt sammen med flere dele af fartøjet i løbet af årene på havbunden.
Arkæologerne kan imidlertid ikke finde nogen anden god grund til, at de folk, der har bygget skibet, har boret et hul langt nede i bådens skrog og placeret et blyrør der.
Romerske fartøjer havde lænsehuller til at pumpe uønsket vand ud af skroget, men de er udformet på en helt anden måde med udløb over vandlinjen og passer ikke med, det hul, der er dybt nede i skroget.
»Ingen sømand ville have boret et hul i kølen og dermed risikeret at få vand ind i skroget, hvis ikke der var en rigtig god grund til at gøre det,« skriver Beltrame og kolleger.
Ifølge deres tekniske beregninger kunne man med en simpel håndpumpe og en tank på fire kubikmeter fragte 200 kg levende fisk over længere distancer i en båd på denne størrelse.
Uklare kilder
Flere skriftlige, romerske kilder beskriver fartøj, som fragter levende fisk, heriblandt Plinius den Ældre.
Men kilderne er ikke helt entydige og kan tolkes på forskellig vis. De kan således ikke bruges som bevis på, at levende fisk blev fragtet over længere afstande i forbindelse med almindelig handel.
De nye arkæologiske fund fra bunden af Adriaterhavet understøtter antagelsen om, at levende fisk var en vigtig handelsvare i Romerriget i stil med saltet og tørret fisk.
Fragt af levende fisk kan have gjort det muligt for både rige og almindelige mennesker at have nem adgang til frisk fisk, mener Beltrame og hans kolleger.
Også i Adriaterhavet kan der have været behov for at fragte levende fisk. De italienske arkæologer henviser til, at der er fundet flere store såkaldte vivaria, det romerske modstykke til vore dages dambrug, langs kysten af halvøen Istrien i vore dages Slovenien og Kroatien.
Ifølge forskerne kan levende fisk fra disse anlæg have forsynet den romerske storby Aquileia i nutidens Norditalien.
De mener således, at det sunkne skib kan have været brugt til at fragte levende fisk fra Istrien til Aquileia.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Romersk mosaik, som viser forskellige fisk fra Middelhavet. (Kunstner: Ukendt)
Dette blyrør, som blev fundet i et skibsvrag ved Italiens kyst har sat arkæologerne på sporet af ny viden om, hvordan romerne fragtede fisk. (Foto: D. Gaddi, The Nautical Archeological Society)
