Kun få dage gammel kan 2012 allerede byde på flere tilfælde, hvor videnskabelige tidsskrifter har trukket artikler tilbage eller alarmeret læserne, fordi forskningsresultaterne ikke holder vand. Det skriver nyhedsbloggen Retraction Watch.
Forskerne bag en ældre artikel om screening for prostata-cancer i tidsskriftet Urology har selv trukket deres artikel tilbage, Experimental Biology and Medicine har anulleret en artikel om stamceller, og tidsskriftet Cancer har udtrykt en ”Editorial Expression of Concern” om to artikler om lungekræft.
»Baseret på de oplysninger, vi har modtaget indtil nu, udsteder vi et udtryk for bekymring for at advare vores læsere,« skriver redaktørerne af Cancer.
Dermed ser det ud til, at tendensen fra sidste år fortsætter:
2011 var et år med exceptionelt mange tilfælde af annulleringer af videnskabelige artikler. Enten fordi forskerne bag selv trak deres artikler tilbage, eller fordi redaktørerne af tidsskrifterne måtte trække i nødbremsen.
2011 godt år for farverig forskerfusk
Hvor mange forskningsartikler, som er trukket tilbage i 2011, er der ingen, der har det præcise overblik over. Men i oktober kunne et af de førende videnskabelige tidsskrifter, Nature, berette, at Web of Science, den ene af de to store globale artikeldatabaser, regnede med at registrere mere end 400 tilbagetrækninger i 2011.
Dertil kommer alle de artikler, som ikke trækkes tilbage, men hvor redaktørerne advarer læserne om, at der kan være fejl i.
Det er en voldsom stigning i forhold til starten af 00’erne, hvor ca. 30 videnskabelige artikler om året blev dømt ude. Også selvom man medregner den generelle stigning i antallet af videnskabelige publiceringer.
Det får Retraction Watch, der er dedikeret til at overvåge de videnskabelige tidsskrifters annulleringer, til at kalde 2011 for »et vældigt godt år”« - hvis man altså vil skrive om snyd i de videnskabelige kredse.
Farverige forskere, der ikke kun har bedrevet dårlig forskning, men angiveligt bevidst har snydt med deres forskning, bidrager også til billedet af 2011-boomet:
Én mand bag storfusk: Diederik Stapel
\ Fakta
Top 5: De snød mest
Joachim Boldt: 89 artikler
Naoki Mori: 32 artikler
Bulfone-Paus: 13 artikler
Claudio Airoldi: 11 artikler
Anil Potti: 7 artikler
Kilde: Retraction Watch
Diederik Stapel, som, indtil skandalen rullede, var leder af instituttet for adfærdsøkonomi ved Tilburg-universitetet I Holland, har fået annulleret mere end 30 artikler. Stapel har sandsynligvis selv produceret forsøgsdata bag opsigtsvækkende resultater om menneskets natur, f.eks. en artikel i det prestigefyldte Science om at beskidte omgivelser øger fordomme, som vi også har skrevet om her på Videnskab.dk.
Den medievante Stapel er nu suspenderet, og en undersøgelse af mange andre af hans resultater, som f.eks. at reklamer for skønhedsprodukter får kvinder til at føle sig grimme, er i gang.
Ifølge The Scientist kan op mod 100 artikler være det pure opspind, produceret udelukkende på Stapels skrivebord.
Stak af med beviser: Judy Mikovits
Judy Mikovits, direktøren for Whittemore Peterson Institute i Nevada, endte med at blive arresteret, da hun angiveligt stak af til Californien med laboratoriets bærbare computere.
Mikovits ville ikke aflevere de bærbare i forbindelse med en undersøgelse af de resultater, som ligger bag en artikel fra 2009, hvor hendes forskningsgruppe overraskende konkluderede, at kronisk træthedssyndrom skyldtes en såkaldt XMRV-virus.
Denne artikel var også publiceret i Science, men efter at flere forskningsgrupper ikke kunne reproducere Mikovits resultater, måtte det anerkendte tidsskrift i juli udstede en Editorial Expression of Concern, da Mikovits nægtede selv at trække artiklen tilbage.
Lige før jul trak Science artiklen helt tilbage, og få dage efter fulgte tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) efter og trak den eneste anden artikel, som støttede Mikovits resultater tilbage.
Dansk forsker under anklage: Milena Penkowa
Amerikanske medier som LiveScience og The Scientist kan berette om flere af den slags sager i 2011, men vi er også godt med i Danmark:
Milena Penkowa har været forsidestof i de danske aviser i 2011 på grund af beskyldninger om fusk med både forskning og regnskaber. Sagen om den videnskabelige snyd kører stadig hos Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som ifølge Københavns Universitets hjemmeside forventes at komme med en afgørelse en gang i 2012.
Allerede nu er flere af hendes videnskabelige artikler dog trukket tilbage:

The Journal of Physiology trak en artikel efter en fælles aftale mellem Penkowas medforfattere på artiklen og tidsskriftets chefredaktør, David J. Paterson.
Experimental Physiology fulgte samme fremgangsmåde, da de i juli trak en artikel tilbage på grund af genbrug af en figur fra en anden videnskabelig artikel.
I begge tilfælde har Penkowa selv ikke underskrevet aftalen om tilbagetrækning.
Gjorde selv opmærksom på uregelmæssigheder
En tredje Milena Penkowa-artikel, publiceret i tidsskriftet The Faseb Journal, fik i maj 2011 en ”Notice of Concern”. Det skete, efter at Penkowas medforfatter på alle tre artikler, professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet, selv rettede henvendelse til Faseb og gjorde opmærksom på de mistænkte uregelmæssigheder.
Bente Klarlund Pedersen måtte i øvrigt trække sig som videnskabelig redaktør på netop The Journal of Physiology og Experimental Physiology i 2011 på grund af mistanken om fusk i artiklerne.
Rekord i afsløringer kan være positivt tegn
2011 har på mange måder være et ekstremt år, når det gælder sager om fusk med forskningsresultater. Men antallet af annullerede artikler er steget støt gennem de sidste ti år, så de højt profilerede sager er kun en del af forklaringen på rekordåret.
»Jeg tror ikke, at der er opstået et pludseligt boom i uredeligt eller fejlagtigt arbejde« siger professor John Joannidis fra Stanford University til Nature News.
John Joannidis arbejder med at følge ’farvede resultater’ i sundhedsvidenskaberne, og han støttes af forskningsetikeren Nicholas Steneck fra University of Michigan:
»Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at vi opdager mere snyd og at systemet reagerer mere på videnskabelig uredelighed. Det er blevet mere acceptabelt for tidsskrifterne at tage del i processen,« siger Nicholas Steneck til Nature News.
Større fokus på videnskabelig uredelighed
I Nicholas Steneck øjne handler stigningen primært om:
- En øget opmærksomhed på videnskabelig uredelighed.
- Bedre software til at spore plagiering af tekst og manipulering af billeder.
- Større åbenhed om fejl hos tidsskrifterne.

Decideret videnskabelig uredelighed: 44%
(- Forfalskede data: 11%)
(- Selv-plagiering: 17%)
(- Plagiering: 16%)
Ærlige fejl, hvor forskeren selv opdager og reagerer på fejl: 28%
Resultater, der ikke kan reproduceres af andre: 11%
Andre årsager: 17%
(Figur: Peter Hyldgård)
Andre mere kritiske røster mener, at den øgede konkurrence blandt forskere om midler og stillinger, og den enorme fokus alene på de videnskabelige artikler også kan være en årsag.
Desuden er hastigheden i de videnskabelige processer også steget markant. Nye teknikker indføres hele tiden og der er stort pres på for både forskere og tidsskrifter om at komme først med nye opdagelser.
Alt dette øger risikoen for, at dårlig eller ligefrem opdigtet forskning slipper igennem til publicering, uden at forskerne for alvor kontrollerer hinandens arbejde, enten som medforfattere og kollegaer eller som fagfælle-bedømmere (peer review) og redaktører på de videnskabelige tidsskrifter.
Som Nature skrev i en selvransagende leder i 2010, da de samme år måtte trække hele fire artikler tilbage:
»Tidligere episoder har vist, at risikoen for, at samarbejdende forskere - især dem, der er geografisk fjernt fra hinanden - måske undlader at kontrollere data fra andre laboratorier, selvom de som medforfattere i sidste ende også bærer ansvaret.«
De videnskabelige tidsskrifter skal reformere deres arbejdsgange
Der er derfor brug for en reformation af hele systemet, mener de to mænd bag Retraction Watch, Adam Marcus og Ivan Oransky, der begge til daglig bestrider høje stillinger inden for amerikanske forskningsjournalistik.
I december skrev de en kommentar i Nature, hvor de efterlyser en ”af-glorificering” af de videnskabelige tidsskrifter:
»Der er behov for et system for offentliggørelse, som er mere præstationsorienteret i sin evaluering af videnskabelig produktion. Det bør udvide registreringen af en videnskabelig undersøgelse, ud over den enkelte videnskabelig artikel, herunder yderligere materiale som værdifulde blogindlæg om resultaterne, mediedækning og det antal gange artiklen er blevet downloadet.«
Annulleret forskning cirkulerer videre
Desuden efterlyser Adam Marcus og Ivan Oransky, at de videnskabelige tidsskrifter er bedre til at annoncere deres tilbagetrækninger, da mange forskere ikke opdager dem, og derfor bliver ved med at bruge og referere til den annullerede forskning.
Det er derfor ikke nok at annullere fusk og dårlig forskning. Det skal også implementeres i de videnskabelige reference-systemer, mener Marcus og Oransky.
Så langt er de videnskabelige tidsskrifter endnu ikke, og de har heller ikke samme praksis omkring håndteringen af tilbagetrækninger og advarsler til læserne.
Uanset de bagvedliggende årsager og de mulige løsninger på problemet, ser det derfor ud til, at vi også i 2012 kan vente os mange saftige og pinlige afsløringer af videnskabelig snyd og slendrian.
\ Flere former for snyd
Penowa-sagen viser, at grænsen mellem hvornår forskerne snyder bevidst eller blot udfører dårlig videnskab flydende. Hvis Penowa, som hun beskyldes for, har fremstillet falske rotte-data, er sagen klar: hun har snydt.
Når det gælder genbrug af samme figur i to artikler, så er der derimod tale om begrebet ’selv-plagiering’, som også tæller som dårlig videnskabelig praksis, men hvor resultaterne ikke nødvendigvis er forkerte.
Det samme gælder, når forskerne er lige lovligt flittige med copy-paste-funktionen og hugger afsnit fra andres artikler. Det var det, den tyske politiker Karl-Theodor Zu Guttenberg i februar 2011 blev afsløret i: Det ’videnskabelige wikiLeaks’, GuttenPlag Wiki, kunne vise, at op mod 70 procent af hans doktor-disputats rummer plagiater.
Karl-Theodor Zu Guttenberg måtte forlade alle sine politiske poster og der blev rejst en sag mod ham. I november frafaldt anklagemyndigheden dog sagen, selvom den fandt 23 strafbare copyright-overtrædelser, da de blev vurderet til at have minimal økonomisk betydning.
































