Kronisk træthedssyndrom koblet til virusinfektion
Et smitsomt retrovirus er fundet i patienter med kronisk træthedssyndrom. Det kan bringe videnskaben tættere på årsagen til sygdommen.

Ny forskning antyder en stærk sammenhæng mellem infektion med et særligt retrovirus, XMRV, og sygdommen kronisk træthedssyndrom (ME/CFS). (Foto: Colourbox)

Ny forskning antyder en stærk sammenhæng mellem infektion med et særligt retrovirus, XMRV, og sygdommen kronisk træthedssyndrom (ME/CFS). (Foto: Colourbox)

Bemærkning fra redaktionen: Den videnskabelige artikel, der danner basis for denne journalistiske artikel, er blevet trukket tilbage af tidsskriftet Science i december 2011 pga. tvivl om resultaternes gyldighed.

 

Kronisk træthedssyndrom er hidtil af nogle blevet betragtet som en psykisk lidelse, men et nyt fund tyder på, at den uudtømmelige træthed snarere skyldes en smitsom sygdom.

Forskere fra Whittemore Peterson Institute i USA har fundet den samme virusinfektion i over 95 % af 330 testede patienter med kronisk træthedssyndrom, mens kun få procent af de raske forsøgspersoner havde den smitsomme retrovirus i blodet.

»Fundet er overordentlig interessant og meget vigtigt. Jeg synes, man skal taget det meget alvorligt, og man skal forfølge den videnskabelige opdagelse, for at se om det kan være rigtigt,« siger professor Bodil Norrild fra Institutet for Cellulær og Molekulær Medicin på Københavns Universitet.

Tvivl om årsagssammenhæng

Retrovirussen, der blev fundet i blodet hos patienterne med kronisk træthedssyndrom, hedder XMRV (xenotropisk murine leukemia virus-relateret virus) og inficerer kroppen via kropsvæsker på samme måde som hiv-virus. Virussen formår at kopiere sit RNA til DNA og indsætte det i kroppens arvemasse, så kroppens celler selv begynder at producere virussen.

Men bare fordi mange patienter i den amerikanske undersøgelse havde XMRV i blodet, betyder det ikke, at virussen nødvendigvis er årsag til sygdommen. Bodil Norrild mener, at det endnu er for tidligt at sige om virussen ligger til grund for sygdommen, eller om der blot er tale om en blind passager.

»Jeg tvivler på, at der er en årsagssammenhæng, for så ville man nok have fundet det før, for de her patienter er blevet tjekket for alt muligt. Men man kan da ikke afvise, at man har gjort en genial opdagelse,« siger hun.

Kan være genetisk nedarvet

Hun påpeger, at kronisk træthedssyndrom ofte løber i familier, og at det derfor kan være en genetisk nedarvet sygdom. Hvis den smitsomme virus alene var årsag til sygdommen, ville man ifølge den danske professor se en meget større spredning af sygdommen.

»Hvis det kommer ud som en aktiv virus i blodet, så kunne man også se det meget hos stiknarkomaner, som jo også smitter hinanden med hiv, når de bruger samme kanyler,« siger hun.

Hun efterlyser derfor yderligere undersøgelser.

»Der er tale om et mindre studium. Det betyder, at det skal bekræftes andre steder i verden og i mange flere patienter, før man tør tro på det. Der ikke nogen tvivl om, at det er et meget gennemarbejdet materiale, men derfra og til at slutte at det er årsagen, der er meget langt,« siger Bodil Norrild.

Skal tages alvorligt

Fakta

VIDSTE DU

Postviralt Træthedssyndrom/Myalgic Encephalomyelitis (tidligere kaldet Kronisk Træthedssyndrom) er af WHO klassificeret som en neurologisk sygdom i hjernen under kode G93.3.

Der findes endnu ingen helbredende behandling

Hvis den smitsomme retrovirus viser sig at være årsag til sygdommen, vil man kunne udvikle antivirale stoffer, der ligesom i hiv-medicin vil kunne dræbe virussen.

Men fundet af retrovirussen i blodet kan også få umiddelbare konsekvenser for de kronisk trætte patienter, der indimellem bliver mistænkt for at simulere deres sygdom.

»Jeg håber, at man vil tage sygdommen lidt mere alvorligt. De ramte mennesker er utroligt plagede og ude af stand til at føre en normal hverdag i masser af tilfælde. Mange patienter føler, at de bliver sendt rundt i systemet, uden at man ved, hvad man skal gøre ved dem, og mange tror ikke på, at de har det så slemt, som de har det,« siger Bodil Norrild.

 

Bemærkning fra redaktionen: Den videnskabelige artikel, der danner basis for denne journalistiske artikel, er blevet trukket tilbage af tidsskriftet Science i december 2011 pga. tvivl om resultaternes gyldighed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk