For omkring 100 år siden kunne man mange steder høre kvinder, der sang, mens de malkede køer i stalden, vaskede herremændenes tøj eller syede badekåber i deres stuer.
Hør sangforsker Lene Halskov Hansen fortælle om hverdagssang, og lyt med på 1900-tallets sange i denne podcast.
Men hverdagssangen forsvandt gradvist, da man fik mere moderne kilder til musik.
»Udvekslingen af hverdagssang ebber ud i 1950’erne. Familielivet ændrer sig på grund af industrialiseringen. Før samledes man ofte og sang, men det blev opløst, da man pludselig kunne tænde for radioen derhjemme,« forklarer Lene Halskov Hansen, der er grundforsker i folkeviser på Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek.
Lene Halskov Hansen har brugt de seneste fem år på at forske i, hvordan bønder fra 1900-tallet sang i hverdagen.
\ TV og radio i Danmark
- TV blev almindeligt for danskerne omkring 1950’erne
- Radioen kom til Danmark i 1930’erne, men blev først for alvor allemandseje med P3 i 1963.
Kilde: Danmarkshistorien.dk
»Der er et hul i vores sanghistorie«
Vi har glemt, at vi er en del af en folkelig sangtradition, mener Lene Halskov Hansen.
»Vi ved ikke lige så meget om hverdagssangen fra dengang, som vi ved om jazz, pop og rock. Den lyder så anderledes og er ikke blevet ført videre i dens originale form gennem tiden. Det er et slags hul i vores viden om vores sanghistorie,« siger hun og tilføjer:
»Det er ikke, fordi man nødvendigvis skal kunne lide den her type sang, men det er en del af vores kultur og sangtradition, og derfor fortjener den at blive synliggjort på lige fod med andre genrer.«
Den fortællende sang
Datidens sangere sang ikke, som vi gør i dag med fokus på vokaler og melodi.
»For moderne ører lyder 1900-tallets sang ikke nødvendigvis køn. De synger meget på konsonanter og bruger rytmen til at understrege historien og fortællingen,« forklarer Lene Halskov Hansen.
Hun fremhæver et eksempel fra sin bog Balladesang og Kædedans, hvor hun beskriver, hvordan den nu afdøde syerske Julie Petersen fra København synger Peter Svinedreng, som er en folkevise fra starten af 1900-tallet.
»Hun synger noget i retning af: ’Og kunne jeg dog bare den lille Kristine få’, hvor hendes rytme er hakket, og hun lægger vægt på k’erne for at understrege svinedrengens utålmodighed og iver efter at få kongens datter,« siger hun.
Den særlige rytme og vægten på konsonanter er blandt kendetegnene for folkevisernes fortællende syngemåde.
\ Videnskab.dk’s podcasts
Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.
Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk’s podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.
Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.
iTunes
SoundCloud
RSS
