Piger er lige så gode til matematik
Ny undersøgelse fastslår, at piger er lige så gode til matematik som drenge - også på det højeste faglige niveau. Til gengæld kniber det med pigernes selvtillid.

Ny undersøgelse viser, at piger er lige så gode til matematik som drenge - til gengæld tror de mindre på deres evner. (Foto:Colourbox)

Ny undersøgelse viser, at piger er lige så gode til matematik som drenge - til gengæld tror de mindre på deres evner. (Foto:Colourbox)

 

Piger kan ikke regne. Piger klarer sig dårligere i matematik. Matematik er et typisk drengefag. Sådanne holdninger eksisterer fortsat.

En ny amerikansk undersøgelse slår imidlertid fast, at dette ikke er sandt: Piger klarer sig lige så godt i matematik som drenge.

Datagrundlaget for undersøgelsen var meget stort. Forskerne gennemgik resultaterne af syv millioner amerikanske skoleelevers prøver, og konkluderer kategorisk at forskellene er væk.

»Der er simpelthen ingen kønsforskelle i matematik længere. Så nu er det på tide at forældre og lærere ændrer deres opfattelser omkring dette,« siger psykologiprofessor Janet Hyde fra University of Wisconsin-Madison.

Hyde ledede undersøgelsen som er publiceret i Science.

 

Lige gode på alle områder

Forskerne undersøgte matematikpræstationerne hos skoleeleverne i 10 amerikanske stater. Efter at have indsamlet data fra syv millioner elever, udregnede forskerne graden af eventuelle forskelle i præstationer mellem piger og drenge.

 

Deres konklusion var entydig, prøveresultaterne var de samme for drenge og piger.

»Drenge klarede sig en anelse bedre i nogle stater, mens piger gjorde det lidt bedre i andre. Men sammenlagt er der ingen forskel,« siger Hyde i en pressemeddelelse fra University of Wisconsin-Madison.

Undersøgelsen omfatter tre forskellige forhold ved elevernes præstationer: gennemsnitlige resultater i nationale prøver, elevernes evne til at løse komplekse problemer og resultaterne af prøver fra særligt dygtige børn.

På alle tre områder klarede pigerne sig lige så godt som drengene. Enkelte har hævdet, at selv om den gennemsnitlige præstation i matematik er ens blandt skoleelever, vil kønsforskelle alligevel vise sig på de højere niveauer i matematikundervisningen.

Forskergruppen kontrollerede derfor hvor godt de noget ældre studerende klarede sig i opgaver som indebar kompleks problemløsning.

Heller ikke her fandt de nogen kønsforskelle.

 

Norske piger er også gode

Meget tyder på at ligheden i matematikpræstationer også gælder for norske forhold. TIMSS er et forskningsprojekt som blandt andet ser på matematik i skolen. En undersøgelse fra 2003 viste at der ikke var kønsforskelle i Norge når det gjaldt præstationer i matematik.

 

Ældre undersøgelser har vist at norske drenge klarer sig bedre end piger i matematik. I disse undersøgelser var forskellene imidlertid små.

Matematik-myter består

Janet Hyde mener at stereotyper om at piger slider i det med matematikken, fortsat består. Ikke blot hos forældre og lærere, men også hos forskere. Det er ikke ualmindeligt at høre at manglen på kvindelige matematikere, ingeniører og fysikere skyldes at pigerne falder fra på grund af matematikken.

Men ifølge Hyde vælger pigerne de samme matematiske fag som drengene og halvdelen af alle grader i matematik på bachelor-niveau tages af kvinder.

»Kulturelle holdninger er utroligt indflydelsesrige,« siger Hyde, som mener at det er helt afgørende at myterne udfordres:

»Fordi når din mor eller din lærer tror at du ikke dur til matematik, så får det en stor indflydelse på din selvopfattelse i matematik.«

 

Norske piger mister interessen

Flere undersøgelser har vist at piger i Norge oftere fravælger matematik end piger i andre lande. Dette gælder alle niveauer, fra grundskolen til doktorgradsniveau.

 

Forskere mener at dette kan skyldes at norske piger udvikler negative holdninger til matematik, til trods for at de altså ser ud til at være lige så dygtige som drengene. Nogle mener at pigernes manglende interesse kan skyldes at de får fortalt, at matematik ikke er noget for dem.

TIMSS-undersøgelsen fra 2003 viser at norske drenge har betydelig bedre selvopfattelse i matematik end piger.

Andre undersøgelser bekræfter dette: drengene har mere selvtillid på egne vegne i faget, de kan bedre lide det og opfatter det som mere nyttigt. Mange elever, især drenge, ser på matematik som et drengefag, og det er ikke ualmindeligt, at de tror at drenge generelt er dygtigere end piger til matematik.

 

Udfordrer holdninger med data

I Norge er det sat flere kampagner og tiltag i gang for at fremme matematikinteressen hos piger. En holdningsændring er formentlig en vigtig komponent i disse tiltag.

 

For fordommene findes fortsat derude. Som en debattør på det norske net-sted 'Undreverset' udtrykker det: »Tanken om at kvinder skal udregne brudstyrke og stabilitet i broer, som jeg skal køre på, er mildt sagt skræmmende.«

Som 'bevis' linker han til et filmklip fra 1940, der viser Tacoma Narrows broens kollaps i USA. Men denne bro styrtede ned, fordi en mandlig ingeniør havde valgt design fremfor stabilitet.

Vil så klokkeklare resultater som dem fra den amerikanske undersøgelse være med til at ændre holdningerne om piger og matematik?

Janet Hyde er ikke sikker:

»Stereotyper er uhyre vanskelige at forandre, men som forsker må jeg udfordre dem med data.«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.