Næsten hver anden ung på de danske natklubber har erfaringer med stoffer som kokain og amfetamin. Det viser en ny ph.d.-afhandling om unges brug af rekreative stoffer som kokain, speed og extacy.
Tidligere undersøgelser af danske unge generelt viste, at kun 12 procent havde erfaring med narkotika.
»Det er et meget markant tal sammenlignet med andre undersøgelser, også selv om man tager forbehold for forskelle i undersøgelserne,« siger Signe Ravn, der netop har forsvaret ph.d-afhandlingen "Intoxicated interactions: Clubbers talking about their drug use" på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.
Afhandlingen undersøger unges liv med rekreative stoffer i nattelivet. Hun har været på feltarbejde på diskoteker over hele landet, hvor hun har observeret stofkulturen blandt de unge på nærmeste hold.
I hendes spørgeskemaundersøgelse rapporterer 40 procent af godt 1.600 natklubgæster under 30 år, at de har prøvet stoffer. Undersøgelsen er en del af forskningskomplekset 'Stoffer og Natteliv', som bl.a. viste, at kun 12 procent 17-19-årige som helhed har erfaringer med stoffer.
»Det var overraskende for os, at der var så stor forskel på danske unge som helhed og natklubgæsternes villighed til at eksperimentere med stoffer. Det viser, at stoffer i høj grad er et livsstilsfænomen, hvor man er så dedikeret til festen og weekendtilværelsen, at man er villig til at eksperimentere og sætte kroppen på spil,« siger Signe Ravn.
Hver tredje på natklubber i misbrug
Men for en tredjedel af de 54 unge som Signe Ravn har interviewet til afhandlingen er det ikke længere helt så sjovt at tage stoffer. De beskriver ikke sig selv som afhængige, men deres forbrug er blevet mere omfattende, end de bryder sig om.
Weekendens kokainbaner er blevet udvidet til torsdagens lille fredags fester og måske til helt almindelige hverdagsaftener.
»En tredjedel fortæller, at stofferne fylder for meget og går ud over skole, arbejde, venner eller kæresten,« siger Signe Ravn.
Stofmisbruget starter i vennegrupper
Nogle af de ting der går igen, når stofbruget bliver til et begyndende misbrug er, at de er med i vennegrupper, der tager stoffer sammen og som begynder at lukke sig om sig selv, og at man er mere fokuseret på rusen end på stofferne som middel til at have en bedre aften.
Men selv om de er klar over, at de nærmer sig en afhængighed, taler de ikke om at stoppe misbruget, men i stedet at trappe ned.
»De er meget opmærksomme på om stofferne bliver et problem. De fortæller alle, at de prøver at skrue stofmisbruget tilbage til det niveau, det var på i begyndelsen, hvor de tog det i byen engang i mellem. De tænker ikke, at de slet ikke skal tage stofferne,« siger Signe Ravn.
Kokain mere harmløst stof
\ Fakta
Den anonyme Pelle fortæller i undersøgelsen om, hvordan stofferne kan blive det centrale for en vennegruppe. »Når vi endelig skulle sove, så satte vi os alle sammen ned og så røg vi en massefede. Og så faldt vi sådan i søvn rundt omkring og på sofaen og sådan […] Man havde ikke lyst til at være alene eller tage hjem til ens forældre. Man ville bare være sammen med de andre, som havde været igennem den samme tur som en selv […] Og det med stofferne, det var det eneste vi lavede, ikke. Vi arbejdede i ugen, men glædede os bare til, at det blev torsdag, og man kunne begynde at fyre den af igen. Og så holdt man fedt torsdag, og så tog man lige på arbejde sådan halvt fucked om fredagen, og så var man ellers bare i gang. Og når det var søndag, så glædede man sig til at se hinanden igen næste weekend..«
Signe Ravn peger på, at de unges faktuelle viden om risikoen ved stoffer er begrænset. Blandt andet viser Stoffer og Nattelivs-undersøgelsen blandt almindelige unge, der ikke har så stor erfaring med stoffer, at der er fare for at kokain får samme aura af harmløshed som hash.
»Blandt unge, der ikke har så stor erfaring med stoffer bliver kokain regnet for mindre farligt end for eksempel Ecstacy. De unge er klar over, at det potentielt er afhængighedsskabende, men samtidig er det et meget glamourøst og naturligt forekommende stof, som skuespillere og sangere, men også for eksempel kokke og ejendomsmæglere er kendt for at tage for at være mere på. Det gør det mere legitimt at eksperimentere med,« siger Signe Ravn og fortsætter:
»Generelt er der en sammenhæng mellem, hvor farligt noget bliver opfattet og villigheden til at tage det, og kokain bliver opfattet som mindre farligt.«
Ikke cool at være påvirket
Det store forbrug af stoffer i nattelivet sker på trods af, at det ikke bliver regnet for cool at være påvirket.
»Folk tager ikke stoffer åbenlyst på natklubberne. Det betyder ikke, at de ikke er til stede, men at stoffer ikke er en socialt accepteret del af nattelivet. Det foregår i det skjulte på toiletterne eller for de mere erfarne i overvågningskameraernes blinde vinkler,« siger Signe Ravn.
Alligevel svarede 11 procent af de adspurgte, at de enten allerede var på stoffer eller ville tage stoffer i løbet af en tilfældig aften.
»Men det tal kan være højere. Dels fordi det ikke bliver regnet for cool at tage stoffer, så nogle vil måske ikke indrømme det, og dels fordi meget af denne type stofbrug sker spontant i løbet af natten,« siger Signe Ravn.
Balancerer brandert med stoffer
På feltarbejdet opdagede hun, at stofferne langt fra er nær så dominerende som alkohol i nattelivet. Faktisk er det i nogen grad alkohol der leder til stofbrug.
»Mange bruger stoffer til at balancere deres brandert. Hvis de føler de er blevet for fulde tager de en bane kokain for igen at føle sig ovenpå, udadvendt og i kontrol med situationen,« siger Signe Ravn.
Generelt beskriver de unge et liv, hvor de lever for weekenden. De passer deres studie, job og hverdag, for at tage et, synes de selv, velfortjent afbræk i weekenden.
Afhandlingen består blandt andet af videnskabelige artikler, som Signe Ravn har publiceret i videnskabelige tidsskrifter som Sociology of Health & Illness, European Journal of Cultural Studies og Young - Nordic Journal of Youth Research.
