Overlevende fra Utøya taler ikke om deres problemer

»Af og til kan jeg absolut føle, at det er svært at snakke med folk om Utøya. Det er altid en afvejning, om jeg skal fortælle om det og hvordan, jeg oplever tiden efter,« siger Ali Esbati.

Han er en af dem, der overlevede terrorangrebet på Utøya den 22. juli 2011.

»Vi er på en måde en belastning for dem omkring os, fordi de både skal forholde sig til vores nære følelser omkring de svære ting og samtidig til andre folk, der har en mening om det, der skete.«

Ali Esbati er ikke den eneste, der udtaler, at det kan være vanskeligt at fortælle om.

Flere af de overlevende efter Utøya lader af og til være med at søge støtte hos venner og familie.

Det opdagede forskere ved det norske 'Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress' (NKVTS), da de et år efter tragedien på Utøya spugte overlevende om, hvordan de brugte deres netværk.

Ofrene bruger ikke deres netværk

»De overlevende, som vi interviewede, har i høj grad et netværk, men de tager det ikke altid i brug,« siger Siri Thoresen, psykolog og seniorforsker ved NKVTS.

Forskerne undersøgte, hvilke forskellige årsager der kunne være til, at man lader være med at snakke med familie og venner om sine problemer.

»De tænker blandt andet, at andre omkring dem har det svært nok selv, eller at folk ikke ønsker at høre om det,« siger Siri Thoresen.

Mange af dem, der havde haft den oplevelse, svarede dog, at det gjaldt dem i mindre grad.

Ali Estabi understreger, at det ikke har været et problem for ham at tale om Utøya. Han har søgt og fået støtte, når han har haft behov for det. Et behov, der er blevet mindre med tiden.

Den 37-årige tror, at yngre overlevende er mere sårbare og lider mere ved at holde problemerne for sig selv.

»Man vil måske ikke lade hændelsen definere en som person. Jeg tror, generelt set, at mange hellere vil være glade og stærke end triste.«

»Som tiden skrider frem, kan det være hårdt at se, hvordan andre kommer videre, hvis man ikke selv er kommet det,« siger Ali Esbati, som er daglig leder for den venstreorienterede tænketank Manifest Anlayse, men for tiden på orlov.

Manglende støtte har store psykiske konsekvenser

»Støtte fra familie og venner er vigtigt for at komme gennem en vanskelig tid. Det giver en følelse af at være en del af et fællesskab, man får respons på de tanker, som man går rundt med, og forslag til løsninger,« siger Siri Thoresen ved NKVTS.

Der kan være store omkostninger forbundet med ikke at søge støtte.

Både posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og generelle psykiske lidelser som angst og depression forekom i højere grad hos de, der undlod at dele deres følelser.

»Vi blev overraskede over, at der var en så stærk sammenhæng,« siger Siri Thoresen.

Forskerne kan dog ikke sige, om de psykiske problemer er et resultat af, at man lader være med at snakke om tingene, det kan også forholde sig sådan, at de, der har størst problemer, i højere grad afholder sig fra at søge støtte.

Utøya-overlevere oplever mangel på forståelse

Størstedelen af dem, der blev interviewet, havde ikke åbnet sig, fordi de tænkte, at andre, der ikke var tilstede på Utøya, ikke ville kunne forstå dem.

Godt seks ud af ti svarede, at det gjaldt dem i mindre grad, til dels, i høj grad eller i meget høj grad.

»De kan føle sig fremmedgjorte og tænke, at der ikke er nogen grund til at fortælle, hvis de andre ikke forstår,« siger Siri Thoresen.

Vi må omtænke betydningen af social støtte, mener Siri Thoresen. Som det er nu, måler undersøgelser stort set kun, om folk har et netværk eller ej.

Men det hjælper ikke at have et netværk, hvis man ikke bruger det, konkluderer forskerne ved NKVTS. Støtte er ikke noget, som man modtager passivt, man foretager en aktiv vurdering af konsekvenserne ved at søge den.

Kvinder er mere sårbare

Det er særligt kvinderne, der oplever, at det kan være vanskeligt at snakke om, hvordan de egentlig har det, ofte af hensyn til andre.

Cirka syv ud af ti kvinder svarede, at de havde svarede, at de havde tænkt, at deres omgivelser helst ikke ville høre om det, eller at folk havde nok i deres egne problemer.

For næsten to ud af ti gjaldt dette i høj eller i meget høj grad. Generelt angiver kvinder i højere grad end mænd, at de har psykiske problemer.

Men i denne undersøgelse forsvinder forskellen helt, når man ser på, hvem der undlader at fortælle om, hvordan de har det.

»Det, at kvinder oftere oplever hindringer for at søge støtte, kan på den måde bidrage til en forklaring på, hvorfor kvinder har dårligere mentalt helbred,« siger Siri Thoresen.

Man må søge en balance mellem egne og andres behov

Siri Thoresen og hendes kollegaer har ikke undersøgt, hvorfor kvinder er mere sårbare, og de ved ikke, om den manglende søgen efter støtte skyldes en rigtig eller fejlagtig tolkning af omgivelsernes evne til at hjælpe.

Måske udsender omgivelserne forskellige signaler til mænd og kvinder, måske er der en lavere tærskel for at kommunikere over for kvinder, at man ikke orker at høre mere om problemerne. Måske er kvinder mere følsomme over for andres signaler.

»Det kan i så fald være en uheldig sensitivitet, der er på bekostning af deres mentale helbred. Man bliver nødt til at finde en balance mellem egne og andres behov,« siger Siri Thoresen.

Man taler ikke om Utøya med hvem som helst

»Historien fra Utøya er ikke noget, som du bare lige buser ud med. Jeg har fuld forståelse for, at folk tænker, at de ikke skal belaste deres venner med en så hård historie.« siger Trond Blattmann, leder i 'Nasjonal støttegruppe etter 22. juli-hendelserne'.

Han understreger, at han kun snakker på egne vegne. Som efterladt har han fået god støtte fra både venner og hos dem, der har oplevet det samme, i netværket i støttegruppen.

Unge fra Utøya er ofre for skepsis i samfundsdebatten

Utøya-overlevende Ali Esbati tror også, at de stemninger, man opfanger fra samfundsdebatten, kan være en medvirkende årsag til, at mange undlader åbne op.

»Jeg ser, at der i sociale medier hersker en stadig stigende mistro mod det, som nogen kalder en særbehandling af Utøya-overlevende: Hvorfor skal man fremhæve dem, har de det så meget værre end andre, der har oplevet noget svært? Nogle opfatter Utøya-overlevende som klynkende.«

»Jeg tror, de unge er følsomme over for sådanne opfattelser, og det kan påvirke dem, der allerede er i en sårbar situation,« siger Ali Esbati.

»Folk må vurdere, om vennerne kan tåle at høre om det. I mit eget tilfælde tænker jeg, at man skal kende sine venner godt, før man snakker om det,« siger Trond Blattmann.

Følelse af svigt påvirker den mentale sundhed

Nogle af de overlevende i undersøgelsen følte sig svigtet af nogle, de ellers troede, ville støtte dem.

Også dette hang sammen med et dårligere mentalt helbred.

»Det, at en vender dig ryggen, kan have stor betydning, selvom du ellers har god støtte,« siger Siri Thoresen.

I tiden efter en så alvorlig hændelse er det vigtigt at hjælpe netværket til at være i stand til at kunne give den nødvendige støtte.

Familiemedlemmer eller andre nære relationer har måske selv stærke reaktioner, som de har behov for hjælp til at håndtere.

Hvis behovet for at snakke om, hvordan man har det, er større, end hvad netværket kan kapere, så kan de, der blev ramt, få afløb andre steder end i netværket.

Man risikerer at miste netværket

På sin vis kan det være en fordel for dem, der har været udsat for noget grusomt, at begrænse, hvor meget de snakker med folk om de problemer, de oplever i eftertiden.

»Det kan være et valg, der vidner om social intelligens. Måske kan netværket ikke klare belastningen, ved at man ændrer sig for meget. På den måde kan det at undlade at bruge netværket sørge for, at man ikke mister støtten fra venner og familie på sigt,« siger Siri Thoresen.

»Men omkostningerne er store, man får ikke den hjælp, som man har behov for.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle