Osmannerriget: Fem ting, du bør vide om det store imperie

I århundreder var imperier den mest udbredte form for politisk organisation.

I Vesten kender mange til de britiske, franske, tyske, spanske og portugisiske imperier. Samt ikke at forglemme det romerske og det græske.

Et imperie, der imidlertid har det med at blive glemt, bortset fra i Tyrkiet, er Osmannerriget, også kendt som Det Osmanniske Rige eller Det Ottomanske Rige.

I anledning af 100-års-jubilæet for dets ophør 1. november 1922, ser vi på fem ting, du bør vide om det.

1. Hvor stort var Osmannerriget, og hvor længe varede det?

Osmannerriget bestod i næsten 600 år, fra det tidlige 1300-tal til kølvandet af 1. Verdenskrig. Ordet osmanner henviser til Osman – navnet på dets første hersker. Imperiet begyndte ydmygt som et lille provinsfyrstedømme i Anatolien (nu en del af Tyrkiet).

Det, der fik det omskabt til en ekspansiv og betragtelig magtfaktor i verdenspolitikken, var den gradvise erhvervelse af det hendøende Byzantinske Riges landområder. Denne proces nåede et højdepunkt i 1453 med erobringen af Konstantinopel, Det Byzantinske Riges hovedstad.

Konstantinopel blev sidenhen omdøbt til Istanbul, og den blev sædet for et nyt voksende imperium. I 1400-tallet blev byen en levende center for handel og arkitektonisk nytænkning. Nu fulgte en periode med stabil ekspansion, og imperiet blev udvidet til dele af Mellemøsten langs Det Røde Hav, det nordlige Afrika, Balkan og Østeuropa og helt op til Wiens bymure.

2. Hvor meget magt havde Osmannerriget?

Imperiets magt kulminerede i 1500-tallet under Süleyman 1., der var en af dets længst regerende sultaner. Et vidnesbyrd om Osmannerrigets styrke er det faktum, at Süleyman fik tilnavnet 'Den Prægtige' i Vesten. I Osmannerriget blev han kendt som 'Lovgiveren'.

I Süleymans regeringstid fik imperiet en ny lovgivning og gennemgik en kulturel renæssance understøttet af en blanding af kristne, islamiske og arabiske elementer. Imperiet tilbød også frit lejde for sefardiske jøder, der flygtede fra forfølgelse på Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal).

I begyndelsen af 1500-tallet havde Osmannerriget et af verdens største jødiske samfund. Konstantinopel, der først officielt blev omdøbt til Istanbul i 1930, blev en kulturel smeltedigel. Under hele renæssancen var Osmannerriget Vesteuropas største handelspartner.

\ Læs mere

Den osmanniske arv løber gennem Istanbul

3. Hvad var Osmannerrigets indflydelse og forbindelse med Europa?

Wiens bymure kom til at markere kulminationen på Osmannerrigets magt og begyndelsen på dets langsomme og gradvise nedtur. Imperiet blev genstand for beundring ved de europæiske hoffer.

Dets kulturelle liv tiltrak vesteuropæiske tænkere og kunstneres opmærksomhed. Dets militære organisation og styrke tiltrak sig tilsvarende opmærksomhed fra teoretikere og politikere. Ottomanerne blev en af de vigtigste inspirationer for orientalismen, en af 1700- og 1800-tallets æstetiske og videnskabelige bevægelser.

I denne sammenhæng er det afgørende, at Osmannerriget delvist var et europæisk imperium. Dets udbredelse strakte sig over områder som Balkan og det sydøstlige Europa, der nu er faste bestanddele af Europa.

På trods af dets forringede magt i 1700- og 1800-tallet levede kristne og muslimske befolkninger på Balkan og i det østlige Middelhavsområde side om side i relativt tolerante samfund.

Det begyndte dog at ændre sig fra midten af 1800-tallet som følge af imperiets centralisering af magt og administration bort fra dets forskelligartede og fjerntliggende egne. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev imperiets europæiske provinser præget af vold og etnoreligiøse konflikter.

Vendepunktet var Balkankrigene (1912-13), der afskar imperiet fra nogle af dets mest variationsfyldte og rigeste provinser i det sydøstlige Europa.

4. Hvad var Osmannerrigets forhold til den arabiske verden?

Osmannerriget strakte sig over dele af det, der i dag kendes som den arabiske verden fra Cairo til Algier.

I en lang periode var Osmannerrigets greb om Mellemøsten minimalt. Imperiet beskæftigede sig mest med at beskytte centrale handelsforposter og islams hellige byer. Det at have fælles handelsveje og økonomier fik de forskellige regioner til leve i fredelig sameksistens som en enhed og være loyale over for Osmannerriget.

Da 1. Verdenskrig brød ud, begyndte dette imidlertid af ændre sig. Fremvæksten af arabisk nationalisme og krigspropagandaens indflydelse gav næring til bevægelser i den arabiske verden, som aktivt forsøgte at bryde med den osmanniske stat.

\ Læs mere

Et gammelt sår blev flået op, da Tyrkiet skød russisk kampfly ned

5. Hvad er Osmannerrigets indflydelse på det moderne Tyrkiet?

Den græske hærs nederlag i Anatolien i 1922 til tyrkisk-nationalistiske kræfter markerede i praksis Osmannerrigets sammenbrud og fremkomsten af den stat, der skulle afløse det, det moderne Tyrkiet.

Den græsk-tyrkiske krig blev et samlingspunkt for antikoloniale og panislamiske bevægelser over hele Mellemøsten og Indien.

Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938), Tyrkiets grundlægger og første statsleder, ønskede et radikalt brud med den osmanniske arv.

Han flyttede den nye stats hovedstad fra Konstantinopel til Ankara og igangsatte en række reformer som skift af alfabetet og afskaffelsen af kalifatet, idéen om et enevældigt monarki som styreform for hele den islamiske verden.

Trods det radikale brud med den imperiale fortid fortsatte debatten mellem tradition og modernisering med at forme udviklingen i det politiske liv i Tyrkiet.

I de seneste par årtier har Tyrkiet været vidne til en politisk og kulturel bevægelse, der går imod landets vestlige sekulære orientering og vælger at se tilbage på den osmanniske fortid som en guide for nutiden.

Erdoğan-regeringens beslutning i 2020 om igen at gøre det berømte byzantinske tempel Hagia Sophia i Istanbul til en moské, trods udbredt international fordømmelse, er et håndgribeligt eksempel på en skelen til den osmanniske fortid i det moderne Tyrkiet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.

\ Læs mere

Historiker om Kina: Tre grunde til, at imperier ikke overlever så længe som tidligere

\ Læs mere

Globaliseringen begyndte allerede i antikken