I dag bringer Videnskab.dk ugens nok mest debatterede videnskabelige publicering herhjemme:
En kronik fra det arkæologisk-historiske tidsskrift SKALK, der argumenterer for, at den berømte Jyske Lov fra 1241 i virkeligheden var en lov for hele det danske rige – altså en Danske Lov.
Kronikken er skrevet af direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. Han argumenterer for, at kong Valdemar Sejr samlede rigets mest betydningsfulde mænd i Vordingborg og vedtog en fælles lov for hele det danske rige. En lov, som skulle harmonisere lovgivningen via en fælles lov for hele landet. Ellers havde de såkaldte landskabslove eksisteret for enkelte egne af riget – de to Sjællandske love og Skånske lov.
Den konklusion strider imidlertid direkte imod forskningsresultater, som i øjeblikket er på vej fra retshistoriker Helle Vogt, lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
»Jeg vil tillade mig at sige, at vi ved, loven ikke har fungeret som rigslov. Der vil jeg gerne være skråsikker. Ser vi på retspraksis fra årene efter 1241, har Jyske Lov ikke været gældende som rigslov. Måske var det intentionen, da den blev vedtaget, men det kan kilderne ikke vise os. Så det er ren spekulation,« siger Helle Vogt.
Et danmarkshistorisk spørgsmål
Der er med andre ord lagt i ovnen til en diskussion af et af de mest grundlæggende spørgsmål i Danmarks historie: Hvornår fik vi en lov, der gjaldt for hele riget?
Helle Vogts kritik deler sig i to spor:
-
Hun mener ikke, at Erland Kolding Nielsen lever op til kravene for, hvornår forskning er publiceret på en videnskabeligt set acceptabel måde.
- Hun mener ikke, at vi kan vide, om Jyske Lov i virkeligheden var en rigslov. Og ser vi på retspraksis i årene efter 1241, så henviser den til regionale landskabslove – og ikke til loven fra 1241.
1: Er det her videnskab?
Helle Vogt mener, at Erland Kolding Nielsen ikke har fremlagt beviserne for sin konklusion på en videnskabeligt set holdbar måde. De er blevet publiceret uden de fodnoter, som historikere normalt benytter sig af. Derfor er det svært for andre forskere at gå konklusionerne efter i sømmene ved at tjekke kilderne, de hviler på.
Hun mener, det er fint at publicere i SKALK. Men at tidsskriftet trods alt er et medie for videnskabsformidling, ikke et sted hvor man bringer nye videnskabelige resultater for første gang.
Da Erland Kolding Nielsen bliver præsenteret for kritikken, tager han til genmæle.
»Artiklen er publiceret uden fodnoter, men den kommer også i en længere udgave i et større internationalt videnskabeligt tidsskrift næste år. Og SKALK er jo ikke et uvidenskabeligt sted at publicere. Det er et populærvidenskabeligt tidsskrift, men det er stadig videnskabeligt, og de kyndige middelalderhistorikere kan nok gennemskue kildegrundlaget uden fodnoterne i denne omgang,« siger Erland Kolding Nielsen.
Desuden kritiserer Helle Vogt biblioteksdirektøren for at bygge sin argumentation på informationer, der endnu ikke er blevet præsenteret for det videnskabelige samfund. Informationer, som ifølge Erland Kolding Nielsen stammer fra hidtil oversete kilder.
I en særlig udgave af den gamle lov er der nemlig indsat to såkaldte diplomer – supplerende tekster – på en ledig plads i lovteksten, og de er aldrig blevet analyseret til bunds.
Diplomerne er ifølge Erland Kolding Nielsen indført på deres tilblivelsestidspunkt henholdsvis 4 og 25 år efter, at loven blev vedtaget. Derfor kaster de nyt lys over, hvad loven var, da den blev vedtaget, mener han.
Men ifølge Helle Vogt er der blot det problem, at dateringen – som professor dr.phil. Thomas Riis stadig arbejder på – endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
»Erland Kolding Nielsen bygger altså en del af argumentationen på noget, der ikke er publiceret endnu,« siger Helle Vogt.
Til det svarer Erland Kolding Nielsen:
»Jeg er meget sikker på, at vi vil se den konklusion fra Thomas Riis til næste år.«
2: Hvad afslører kilderne?
En anden del af kritikken går på, at Erland Kolding Nielsen ikke har taget højde for de kilder, der kan afsløre, om Jyske Lov efter vedtagelsen overhovedet blev brugt i andre dele af landet end Jylland.
Ifølge Helle Vogt viser en række kilder fra efter 1241, at det ikke var tilfældet. Det er dokumenter, der handler om salg, udstykning, donationer og transaktioner af jord, og de henviser ikke til den omdiskuterede love, men derimod til regionale landskabslove.
Erland Kolding Nielsen mener på sin side, at ordlyden i de ny-daterede diplomer taler et utvetydigt sprog.
»I sin argumentation ser Helle Vogt helt bort fra den politiske situation og udvikling under Valdemar Sejrs sønner og den politiske kamp imod kongemagtens svækkelse.
Bestemmelsen af lovens sigte og funktion kan ikke baseres på snævre retshistoriske afgørelser alene, men må ses i en rigspolitisk sammenhæng.«
»Udgangspunktet må i dag være at tage lovens egne udsagn om formål, udstedelse og gyldighedsområdet som en rigslov for pålydende.«
»Metodisk at slutte tilbage fra senere kilders udsagn er, hvad jeg kalder for en metodisk fejlslutning, når de så åbenlyst er i modstrid med de samtidige udsagn,« siger Erland Kolding Nielsen.
Han har derfor svært ved at acceptere kritikken af, at han tager fejl i forhold til, at Jyske Lov i virkeligheden burde kaldes Danske Lov. Men du kan selv læse hans argumentation i den velskrevne og spændende artikel ’Danske Lov 1241’.
Erland Kolding Nielsen fortæller desuden, at han planlægger at skrive en kronik som et mere gennemarbejdet modsvar på kritikken.
