For første gang har forskere formået at dokumentere familiære forhold mellem neandertalere, som blandt andet tæller en far og hans teenagedatter samt mulige nære fætre.
Det skriver The New York Times. Hvis du ikke har adgang til dette, kan du også læse om studiet på Nature.
Opdagelsen stammer fra tand- og knoglefragmenter fra flere fortidsmennesker, der blev fundet sammen med bisonknogler og stenredskaber i den sibiriske hule Chagyrskaya i Rusland.
Familien, som er en del af en gruppe på i hvert fald 11 neandertalere, der holdt til i hulen, er sandsynligvis døde af sult for mere end 50.000 år siden. Det vurderer den svenske genetiker Svante Pääbo, som i 2022 har vundet Nobelprisen fysiologi, over for The New York Times. Han er en af forskerne bag det nye studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature.
»Jeg ville ikke have troet, at vi ville være i stand til at udpege en far og en datter ud fra knoglefragmenter eller neandertaler-DNA i hulesedimenter eller noget andet af det, der nu er ved at blive næsten rutine,« siger Svante Pääbo, som er tilknyttet Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig i Tyskland, til New York Times.
Studiets forskere har analyseret de tand- og knoglefragmenterne fra neandertalerne. De genetiske fund afslører, at seks af neandertalerne har været voksne, mens de resterende fem var børn.
Samtidig kunne forskerne gennem DNA-analyser fastlægge de familiære forhold mellem hulens beboere mere præcist.
To af fossilerne, den ene fra en brækket ryghvirvel og den anden fra en tand, delte nok variationer i deres DNA til at være førstegradsslægtninge. Ved nærmere undersøgelse viser det sig at stamme fra en far og hans teenagedatter.
Ud over den vilde opdagelse har studiets forskere også fundet frem til, at faren var nært beslægtet med to andre voksne mænd i hulen. Og at en kvinde og en dreng blandt de 11 neandertalere sandsynligvis også var i familie.
