Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt
Men kan man omsætte natur og miljø til kroner og øre?
bnp miljø økonomi vækst natur miljø politik nationaløkonomi makroøkonomi

Natur og miljø skal omsættes til pengeværdier, før man kan lave et grønt BNP. (Foto: Shutterstock)

Blomster i alle farver. Summende bier. Duften af frisk luft. Blade, der rasler i vinden, og rent vand, der fosser ud af hanen.

Mangfoldig natur og et sundt miljø er afgørende for vores sundhed, mentale trivsel og overlevelse i det hele taget.

Men biodiversitet, et afbalanceret klima og rene omgivelser kan ikke umiddelbart gøres op i penge. Forurening og tab af natur indgår derfor ikke i det regnskab, der bliver brugt til at måle, hvordan det står til med velstanden i vores land.

Det vil en gruppe forskere lave om på. Et hold med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen i spidsen er i gang med at lave et grønt nationalregnskab og et bruttonationalprodukt (BNP), der tager højde for tiltag, som enten skader eller gavner miljø og natur.

»Vi ved, at den økonomiske udvikling på nogle områder påvirker miljøet negativt, men vi har ikke et overordnet billede af, hvordan det står til,« siger Peter Birch Sørensen, der er professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Ved at lave et grønt BNP kan vi overvåge, i hvor høj grad den økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet,« fortsætter han.

Du får lige lidt baggrundsviden om BNP, før vi vender tilbage til Peter Birch Sørensens projekt.

Vækst i BNP er forbundet med forurening

BNP er et estimat af den samlede værdi af et lands produktion i en periode, typisk et år, minus udgiften til råvarer i den samme periode.

Når et lands BNP vokser, er det som regel et tegn på, at der er gang i forbruget og eksporten. Den øgede økonomiske aktivitet giver penge i statskassen. Vækst i BNP skaber velfærd, har mantraet derfor lydt fra skiftende regeringer, siden BNP blev udbredt globalt som et mål for landes velstand tilbage i 1940’erne.

Men desværre er der en uheldig sammenhæng mellem vækst i BNP og forurening: Lande, der vækster mest, har traditionelt også været de lande, der udleder mest CO2 og driver mest rovdrift på naturens ressourcer.

Vækst i BNP har for eksempel været forbundet med:

  • Øget kvælstofudledning.

  • Fossil afbrænding.

  • Partikelforurening.

  • Inddragelse af naturarealer.

Forskere, især fra naturvidenskabelige discipliner, har derfor flere gange advaret om, at vores besættelse af vækst ødelægger Jorden. Det kan du læse om i artiklen 'Forskere advarer: Økonomisk vækst smadrer vores planet'. 

Loading...

Loading...

Deltag i debatten om bæredygtig økonomi i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'. Her kan du også finde gode råd og udveksle ideer. Meld dig ind i dag!

Grøn politik giver vækst i miljøkorrigeret BNP

Ved at lave et grønt nationalregnskab og et miljøkorrigeret BNP vil Peter Birch Sørensen og kollegerne give kommende regeringer et grundlag for at kunne føre økonomisk politik, der ikke skader miljøet.

»I et miljøkorrigeret BNP trækker man omkostningerne ved miljøbelastninger fra det traditionelle BNP og lægger værdien af miljøgoder oveni,« siger Peter Birch Sørensen, der også er formand for Klimarådet - et uafhængigt ekspertpanel, der rådgiver politikerne om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund kan ske på en omkostningseffektiv måde.

Hvis man vil skabe vækst i det grønne BNP, skal man føre en økonomisk politik, der ikke går ud over miljø og natur.

Danmarks grønne nationalprodukt
  • Peter Birchs projekt 'Danmarks grønne nationalprodukt' er støttet af Carlsbergfondet og KR Fonden.
  • Projektet laves i samarbejde med Danmarks Statistiks afdeling for Det Grønne Nationalregnskab samt forskere ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab, som skal undersøge de politiske, institutionelle og administrative barrierer for anvendelse af det grønne BNP i politiske beslutningsprocesser.

Hvad koster natur?

Det lyder måske meget enkelt. Men det er det overhovedet ikke. Før forskerne kan lave et grønt BNP, skal de værdisætte natur og miljø i kroner og øre.  

Og det er den store udfordring. For hvad er værdien af rent drikkevand? Hvad koster forurenet luft? Og hvad med naturarealer? Trafikstøj? Plastik i havene?

Man ved, at eksempelvis partikelforurening øger risikoen for diverse sygdomme og dermed giver udgifter til behandling, men omkostningerne ligger langt ude i fremtiden, og der er mange ubekendte faktorer i det regnestykke.  

»Der er også meget stor usikkerhed om, hvordan man skal sætte pris på CO2- udledning. Det er usikkert, hvilke skader klimaforandringerne vil medføre, hvad det vil koste at udbedre dem, og det er usikkert, hvad det koster at reducere CO2-udledningen til bestemte niveauer,« siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:  

»Vi skal også finde ud af, om vi kun skal se på, hvad det vil koste for Danmark, eller om vi skal medregne de globale udfordringer.«

Huspriser viser værdien af natur

En metode til at værdisætte natur og miljø går ud på at opgøre, hvad det vil koste for samfundet at udbedre de skader, vores økonomiske aktivitet forårsager.

Forskerne kan for eksempel lave estimater af, hvad det vil koste at rense for forurening, at fjerne CO2 fra atmosfæren eller at genoprette naturarealer (for eksempel plante skov).

På den baggrund kan de beregne værdien af politiske tiltag, som forebygger forurening og naturødelæggelse. Det kan for eksempel være investeringer i vedvarende energi eller afgifter på fossil afbrænding.

Man kan også værdisætte natur ud fra estimater af, hvad folk er villige til at betale eksempelvis for at have adgang til rekreative områder.

Et par eksempler:

  • Brugsværdien af Nationalparken Mols Bjerge på Djursland er mellem fem og otte millioner kroner, viser beregninger baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 1990'erne. Det kan man læse i rapporten 'Sæt pris på naturen' udgivet af Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Brugsværdien er det samlede beløb, danskerne er villige til at betale for at have adgang til naturområdet.

  • Huspriser afspejler, hvad folk vil betale for natur: Huse med udsigt til en sø er i gennemsnit 125.000 kroner dyrere end huse uden udsigt, og folk vil give en signifikant højere pris for huse, der ligger i nærheden af en skov end for huse, der ikke gør, fremgår det blandt andet i rapporten 'Værdi- og prissætningsmetoder' fra 2004, der er udgivet af det hedengange Institut for Miljøvurdering.

Peter Birch Sørensen og kollegerne bruger blandt andet den slags værdisætninger til at lave matematiske modeller, som kan bruges til at beregne:

  • Hvordan forskellige politiske tiltag på natur- og miljøområdet – for eksempel miljøafgifter – påvirker nationaløkonomien.

  • Hvordan politikerne med fordel kan prioritere, hvis de vil have vækst i det grønne BNP.  

Hvis alt går efter planen, er projektet færdigt om et par år.

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

Værdisætning er usikker

Men værdisætningen af natur og miljø bliver en enorm udfordring, vurderer en forsker, der ikke er involveret i projektet.

De værdier, Peter Birch Sørensen og kollegerne når frem til, vil være estimater, og mange natur- og miljøgoder vil slet ikke indgå, fordi de er umulige at sætte pris på, siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet.

»Jeg har stor respekt for Peter Birch Sørensen, og inden for hans felt er han den største kapacitet, vi har i Danmark. Jeg er helt enig med ham i, at det er et vigtigt projekt, han har gang i,« siger Jesper Jespersen til Videnskab.dk.

»Men vores vidensgrundlag er for svagt til, at vi kan komme til bunds i at værdisætte natur og miljø. Værdisætningen vil aldrig blive fuldt dækkende,« mener han.

Uddøde arter er et eksempel på tab af natur, der ikke kan omsættes til kroner og øre, nævner Jesper Jespersen, som har diskuteret fordele og ulemper ved et grønt BNP i sin bog Miljøøkonomi.

Kritiker: Natur kan ikke gøres op i penge

Inge Røpke, Danmarks eneste professor i den faglige disciplin, der kaldes økologisk økonomi, afviser fuldstændig idéen om at lave et miljøkorrigeret BNP.

Miljø og natur kan umuligt gøres op i penge, og det giver ingen mening at forsøge, mener hun.

»Inden for mainstream økonomisk teori har man udviklet forskellige metoder til at sætte en økonomisk pris på økosystemtjenester – for eksempel biernes bestøvning af afgrøder. Men det er rablende vanvid efter min mening,« siger Inge Røpke, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Planlægning, til Videnskab.dk.

Når man sætter pris på eksempelvis et økosystem, er det et håbløst forsøg på at presse naturen ned i en kasse, hvor den ikke hører hjemme.

Prissætningen er et udtryk for, at samfundet bliver styret på økonomiens præmisser, ikke naturens og miljøets, siger Inge Røpke:

»Jeg kan sagtens forstå, at man prøver at påvirke udviklingen inden for rammerne af det system, vi har i dag, og jeg er ikke i tvivl om, at Peter Birch Sørensen anser situationen (klimaforandringerne, red.) som lige så alvorlig, som jeg gør,« siger Inge Røpke.

»Men når man taler pengenes sprog for at få politikernes opmærksomhed, går man ind på de forkerte præmisser. For mig giver det slet ikke mening at tale om natur og miljø i penge-økonomiske termer.«

BNP bør afskaffes

En anden anke mod et miljøkorrigeret BNP er, at miljøproblemer – eksempelvis klimaforandringerne – i høj grad er en global udfordring, mens BNP er et mål for enkelte landes produktivitet.

Det er nærmest umuligt at korrigere BNP for den miljøbelastning eller de miljørigtige tiltag, der sker på globalt plan.

I stedet for at lave et BNP, der tager højde for natur og miljø, bør man helt afskaffe BNP som et mål for velstand, mener Inge Røpke.

»Jeg tror, det vil være rigtig smart at komme af med BNP, for jeg tror ikke, man kan modificere det på en relevant måde,« siger hun.

I stedet for at bruge BNP som et mål for, hvor godt det går, bør politikerne tage udgangspunkt i mål for naturens, miljøets og vores egen trivsel, mener Inge Røpke.

»Vi må begynde at snakke om, hvordan vi kan styre vores økonomi, så vi holder os inden for Jordens biofysiske råderum,« siger professoren og fortsætter:

»Der er en grænse for, hvor meget CO2 vi kan udlede, hvis vi skal holde os under 1,5-2 graders temperaturstigning, og hvis vi vil bevare biodiversiteten, er der en grænse for, hvor meget areal vi kan opdyrke.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Økonomien undergraver egne livsbetingelser

Som professor i økologisk økonomi opfatter Inge Røpke samfundsøkonomien som en organisme, der bruger naturens ressourcer til at holde sig i live og måske vokse. Økonomien kræver for eksempel råstoffer, energi og plads for at holde sig i gang.

Ligesom andre organismer påvirker samfundsøkonomien sine omgivelser, altså naturen og miljøet.

Jo mere økonomisk vækst der er, desto større er risikoen for, at organismen (samfundsøkonomien) undergraver sine egne livsbetingelser, og at livsnødvendige økologiske systemer ændres på måder, så kloden bliver uegnet til mennesker, mener Inge Røpke.

»Klimaudfordringen er en af de mange udfordringer, der udspringer af, at samfundsøkonomiens metaboliske organisme er blevet for stor,« skriver hun i en introduktion til Økologisk Økonomi.

Vi har stadig brug for vækst

Peter Birch Sørensen er enig i, at der er en grænse for, hvor meget vi kan vækste på den måde, vi hidtil har gjort, men han er ikke enig i, at det betyder, at vi helt bør afskaffe BNP som et mål for, hvordan det går.

Især i fattige dele af verden, hvor folk lever på eksistensminimum, er der brug for øget produktion og vækst.

»Vi kan ikke blive ved med at have vækst på den måde, vi har haft historisk, men det betyder ikke, at vi skal afskaffe BNP eller standse væksten,« siger professoren.

BNP skal laves om, så det ikke kun er et mål for et lands produktion – det skal også være et mål for, om produktionen er bæredygtig.

»Hvis vi standser væksten i BNP, fastholder vi forureningsniveauet på det nuværende niveau, men hvis vi skal forhindre klimakatastrofer, skal der ske en ændring, ikke så vi standser væksten, men så BNP også tager højde for, hvordan vi producerer og vækster,« Peter Birch Sørensen.

Selv om værdisætningen af natur og miljø er forbundet med stor usikkerhed, vil et grønt BNP og et nationalregnskab, der medregner natur og miljø, være et skridt på vejen mod mere bæredygtig vækst, mener professoren.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.