Nyt væksthus efterligner klimaet i år 2075

Sommeren 2075. Solen bager ned fra en skyfri himmel for femte uge i træk. Tørken, som er en af konsekvenserne af den globale opvarmning, har fået jorden til at slå dybe revner. På markerne er afgrøderne visnede eller sygnet hen, og de er fulde af dyr og pletter. Kornlagrene er tømte. Danskerne sulter.

»Dette er ét ud af mange mulige fremtidsscenarier - men desværre kan det i yderste konsekvens godt gå hen og blive til virkelighed, for nutidens afgrøder er designet til at trives i nutidens klima, og der er ingen i verden, der ved, hvad der sker, når det begynder at ændre sig,« siger seniorforsker Teis Nørgaard Mikkelsen, Afdelingen for Biosystemer på Risø DTU.

For at komme fremtiden i forkøbet har Risø DTU derfor netop startet et projekt, der går ud på at studere, hvordan Danmarks afgrøder vil reagere, når den globale opvarmning for alvor begynder at sætte ind. Projektet foregår i et helt nyt, topmoderne væksthus RERAF, som blev færdigt i slutningen af 2007 - her simulerer (efterligner) forskerne fremtidens klima i et vækstkammer fyldt med nutidens afgrøder som byg og raps.

Sommertørke i sigte Ifølge prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil middeltemperaturen om sommeren de næste 70 år stige op til fem grader i Danmark.

I modsætning til, hvad mange tror, vil varmen ikke få det til at regne mere - tværtimod vil det gøre klimaet betydeligt mere tørt, og der vil opstå det, som forskerne kalder sommertørke, dvs. at vi ikke får nedbør i mange, mange uger.

Når nedbøren så endelig kommer, vil himlen åbne for alle sluser, så regnen fosser ned og udvasker næringssalte i jorden. Samtidigt vil luftens indhold af ozon tæt ved jordoverfladen stige, og alt i alt betyder det, at planternes levevilkår bliver betydeligt mere barske, end de er i dag.

»Nutidens afgrøder får formentlig svært ved at klare sig i fremtiden« - Teis Mikkelsen

Skybrud udvasker næringssalte

Da Teis Mikkelsen åbner døren ind til vækstkammeret, bliver vi blændet af lyset. Solen i form af 42 stærke varmelamper bager over skriggul raps og flaskegrøn byg, der duver i vinden fra to diskrete turbiner. Små dyser højt oppe under loftet sender en fin tåge ud i rummet af CO2, ozon og damp. Og nøje afmålte doser af vand pibler ned i potterne til planternes rødder gennem små tynde vandslanger. Varmelamperne er indstillet, så kammerets termometer viser 24 grader.

»Klimaet i dette vækstkammer svarer til det, som vi ifølge DMI vil opleve en almindelig sommerdag i Danmark i 2075. Luften har et dobbelt så højt indhold af CO2, som det har i dag, og der er også mere ozon i luften. Varmen gør planterne tørstige,« siger Teis Mikkelsen mens han peger på vækstkammerets fuldautomatiske vandingsanlæg, som sørger for, at alle planterne får præcis samme vandmængde.

Parametrene påvirker hinanden

I vækstkammeret med fremtidens klima forhøjer forskerne alle de faktorer, som har indflydelse på klimaet på én gang, og det kan derfor være svært at se, hvor stor en effekt hver parameter har på planterne. I nabokamrene kører de derfor nøjagtigt de samme forsøg, bortset fra at de nøjes med at variere én parameter per kammer. »Det, at vi kan variere klima-faktorerne uafhængigt af hinanden, er noget helt enestående ved dette væksthus. Det kan man kun nogle ganske få steder i verden, så faciliteterne i Risø's væksthus er i verdensklasse,« siger Teis Mikkelsen stolt. Forskerne skal holde tungen under forsøgene, for det er svært at holde styr på så mange klima-variable og gennemskue effekten af dem. Årsagen er, at de enkelte faktorer spiller sammen og påvirker hinanden. Så den effekt, som hver enkelt faktor i sig selv har på planten, ændrer sig, når andre faktorer spiller ind.

Store planter er tørstige planter

Eksempelvis viser de første resultater, at forhøjet CO2 og højere temperatur får planterne til at trives bedre - de bliver større og vokser mere. For jo varmere, det er, des hurtigere forløber alle biologiske processer, og det gør, at planterne bliver større, flottere og bedre. Men det gør også, at planterne har brug for mere vand.

»Det er ikke sådan, at der kommer mere vand i fremtiden om sommeren, hvor planterne har brug for det. Og det viser sig, at når vi holder regnmængden konstant og kun forøger CO2 og temperatur, så ser det ud til at planternes frø bliver mindre. Og det kan have en betydning for spiringsevnen, så den nye plantegeneration bliver dårligere - men der er mange forskellige ting, der spiller ind, så jeg kan endnu ikke sige det med sikkerhed,« understreger Teis Mikkelsen.