Omkring år 3.000 før vor tidsregning var Skandinavien allerede i fuld gang med at overgå til en agerbrugskultur. Bondestenalderen var i gang.
Men det sydlige Skandinavien var også beboet af den lidet kendte grubekeramiske kultur, der ikke skulle nyde noget af at leve af landet: De hørte til på vandet, hvor de fiskede, gik på jagt samt handlede selv over store distancer.
Det sidste har imidlertid altid undret forskerne - hvordan kunne de dét med datidens bådteknologi?
Det har et nyt studie måske svaret på. Her argumenterer forskerne nemlig for, at vores forhistoriske egnsfæller udnyttede deres evner ud i sælfangst og lavede både ud af sælernes skind.
Det skriver netmediet Live Science.
Vi ved, at den grubekeramiske kultur var dygtige sæljægere ud fra de mange, mange sælknogler, der er fundet på deres bopladser.
Vi ved også, at inuitterne tusinder af kilometer nordpå allerede længe før benyttede sælskind til at bygge både. Og det er netop deres metoder, der har ledt forskerne på sporet af den mulige forklaring.
»Vi ved, at tætning med sælolie var en afgørende del af, hvordan inuitterne gjorde deres både vandtætte, og vi ved, at den grubekeramiske kultur havde store mængder af sælolie ud fra de potter, vi har fundet,« fortæller hovedforfatter bag det nye studie, Mikael Fauvelle, til LiveScience.
Mikael Fauvelle og hans kolleger fremhæver således tidligere prøver fra potteskår, der viser, at den grubekeramiske kultur ikke kasserede sælolien, men gemte den.
De argumenterer også for, at kanoer lavet ud af udhulede træer næppe kunne tilbagelægge de hundredevis af kilometer i Nordsøen og Østersøen, som vi ved, at den grubekeramiske kultur krydsede,
Og så peger forskerne også på noget helt andet: En række hulemalerier - hvoraf ét pryder toppen af denne artikel - som viser bådene og deres for samtiden umådelige bæreevne.
»Vi har fundet hulemalerier, der er kompatible med de etnografiske sælskinsbåde, man laver i dag, men også tegninger af rektangulære både, der er gennemsigtige, og hvor man kan se ribben eller skelettet af fartøjet,« tilføjer Mikael Fauvelle.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Maritime Archaeology.
