Nye fund af 7.000 år gamle kanoer indikerer, at Middelhavet har været besejlet af mennesker tidligere end antaget.
Ved søbredden i den italienske landsby La Marmotta i Italien blev fem kanoer fundet, som alle daterer sig tilbage til 5700-5100 år f.v.t.
Kanoerne er konstrueret af udhulede træstammer og ved hjælp af avancerede byggeteknikker såsom tværgående forstærkninger i træværket.
\ Læs også
Inkluderet i fundet af én kano var tre ‘t-formede’ træobjekter med en række borede huller, der med al sandsynlighed blev brugt til at fæstne sejl eller andre nautiske elementer. Det skriver NewScientist.
Kanoernes egenskaber og konstruktion kombineret med tidligere rekonstruktionseksperimenter indikerer, at fartøjerne var sødygtige, hvilket yderligere understøttes ved fundet af stenværktøjer på nærliggende øer.
»Disse detaljer er særligt vigtige, da de er et vidnesbyrd til, hvordan stenalderfolk kunne transportere masser af varer,« siger Lasse Sørensen, seniorforsker og arkæolog på Nationalmuseet, der ikke er involveret i forskningen, til NewScientist.
Alt dette tegner et billede af, at stenalderfolk sejlede på tværs af Middelhavet tidligere end hidtil antaget. Nærmere beskrivelse og analyse af fundene er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
»De havde højst sandsynligt nok viden om træsorter og deres egenskaber til at udvælge dem og bruge dem på grundlag af deres egenskaber. Disse folk bearbejdede træ med den samme viden, som en tømrer ville i dag, bare med andre værktøjer,« siger Niccolo Mazzucco, medforfatter på studiet, til NewScientist.
mod

































