Højreekstreme grupper arbejder på tværs af grænser, og mange af medlemmerne er voksne mænd, ikke unge, påpeger ny rapport om højreekstremismens udvikling i Norden fra 1918 og frem til i dag.
Hvad ved vi om højreekstremisme i Norden, og hvad kan vi gøre for at minimere den?
De to spørgsmål har historikere og samfundsforskere - folk »med forstand på højreekstremisme« - undersøgt i en ny rapport med titlen: When neo-nazis march on Norwegian streets, you hear a lot of Swedish.
I denne første omfattende rapport, der undersøger højreekstremisme i en nordisk kontekst, kortlægger forskerne højreekstremismens udvikling i Norden fra 1918 og frem til i dag.
»Det er en ret ambitiøs rapport,« siger Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet, der har bidraget til den danske del af rapporten.
»Den giver et fantastisk godt overblik over, hvad der er skrevet om højreekstremisme i Norden - hvad ved vi, og hvad ved vi ikke - i forhold til, hvordan arbejder de her grupperinger, og i hvor høj grad er de nordiske højreekstreme grupper vinklet ind i hinanden?«
Rapporten er udarbejdet på vegne af Nordisk Ministerråd, og den dækker højreekstremismen i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Følgende 13 forskere har forfattet:
Forskerne fandt frem til, at det er kendetegnende for de højreekstreme grupper, at de er transnationale - det vil sige, at de arbejder på tværs af landegrænser.
»Vi kan se, at der findes en særlig nordisk højreekstremisme, der er forbundet med hinanden. Nazistpartier og andre grupperinger er ofte tæt knyttede; danske nazister til svenske og norske,« siger Claus Bundgård Christensen.
De mødes fysisk og understøtter hinandens aktioner - for eksempel demonstrationer.
»Deler de værdifællesskab - og er de voldsparate - bliver de bekræftet i egne holdninger. Og så behøver det ikke være i Danmark, det kan være i Stavanger eller Stockholm. De har fået lettere ved at tilgå påvirkning end før,« tilføjer han.
Forskere på tværs af Norden har undersøgt ud fra følgende undren: Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om højreekstremisme i Norden?
De har gennemgået materiale - i form af videnskabelige, journalistiske og endda højreekstremes tekster - for at skabe sig et overblik fra 1918 til i dag.
Det er vigtigt at slå fast, at »når vi taler om højreekstremisme, taler vi om nazister - og altså ikke medlemmer af DF eller Danmarksdemokraterne, for selvom de har en agenda, der er anti-indvandrer, er de højreekstreme grupper i den her rapport nogle, der er voldsparate,« understreger Claus Bundgård Christensen.
Voldsparat dækker over terroraktioner - det kan være i form af bombesprængninger, overfald og hærværk.
Der er flere ting, der tyder på, at antallet af personer, der kommer i kontakt med højreekstreme miljøer, er større end tidligere. Det er nemlig nemmere at komme til.
Det skyldes internettet, forklarer Claus Bundgård Christensen. For det er ikke længere nødvendigt at være medlem af en partiforening eller at komme i en »naziborg«.
»Vi begynder at se nye måder at bevæge sig på i de her miljøer,« siger han og tilføjer:
»Det kræver kun få klik med en mus at komme frem til det. Det er ret typisk, at flere og flere aktiviteter foregår i små grupper på internettet. Aktører handler individuelt, måske med et bagland på sociale medier, men ikke nødvendigvis organiseret i et parti, der marcherer rundt i gaderne. Der er sket et skifte, og det betyder noget i forhold til, hvordan man forholder sig til radikalisering. Det skal løbende justeres. Vi skal fokusere på noget andet end tidligere.«
Forskerne kan også se, at højreekstreme arbejder på forskellige platforme; blandt andet i gaming-communities, hvor stærke antisemitiske og racistiske holdninger er udbredte, og hvor der er kodesprog, så de kan sige ting uden at blive smidt af.
»Det er vigtigt at være opmærksom på. Det er en trussel, vi også må forholde os til - på linje med andre grupperinger, som også påpeges i undersøgelsen, for eksempel islamiske grupper,« slår Claus Bundgård Christensen fast.
Noget andet interessant i rapporten er, at forskerne finder frem til nye aktører i højreekstremismen: Mænd over 30 år. Aktører, som der ikke tidligere har været meget fokus på.
»Det er en ny tendens, som vi ikke har været opmærksomme på før,« siger Claus Bundgård Christensen.
Forskerne finder også frem til, at meget få af de forebyggende initiativer mod radikalisering, der findes i dag, fokuserer specifikt på højreekstremisme. De nuværende tiltag fokuserer primært på militant islamisme.
»Der er med god grund forskning i islamiske terrorgrupper, men der er også trussel fra den her side, grupperinger, der vil omstyrte samfundet, hvis de kunne komme til det,« siger Claus Bundgård Christensen.
»Vi er nødt til også at fokusere på den højreekstreme fløj.«
I dag forskes der meget lidt i området, men det er i tiltag mod ekstremisme blandt især unge.
Rapporten kommer med flere forslag til, hvordan højreekstremismen kan tackles i et nordisk perspektiv:
»Det er ikke nyt, at der kan ske radikalisering gennem sociale medier på internettet. Men det har været rettet mod unge mennesker,« siger Claus Bundgård Christensen, før han understreger noget vigtigt:
»Men vi kan se, at mange, der radikaliseres, ikke er unge. De er voksne.«
Den højreekstremistiske Anders Breivik, der stod bag terrorangrebet på øen Utøya i Norge i 2011, der kostede 77 mennesker livet, er netop et eksempel.
»Vi skal fokusere mere på voksne, der radikaliseres gennem højreekstreme grupper på internettet. Det er et felt, vi skal fokusere endnu mere på. Ser man på sager med højreekstrem vold i Norden, er den udøvet af voksne mennesker. Det synes jeg er én af de mest væsentlige ting, som rapporten kommer frem til,« afslutter Claus Bundgård Christensen.
Hjælp os med at bedømme podcasten, og giv input til de kommende sæsoner.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
