For 70 år siden blev Auschwitz, den største af nazisternes udryddelseslejre under 2. Verdenskrig, befriet.
Her blev omkring 1,1 millioner jøder, sigøjnere, homoseksuelle, handicappede og kommunister slået ihjel fra 1940-1945.
I de 70 år har historikere fra hele verden undersøgt, analyseret og genanalyseret stort set alle aspekter af det Tredje Riges systematiske folkedrab.
Hidtil har seksuelle overgreb og voldtægter både på Østfronten og i udryddelseslejrene dog været en overset del af de krigsforbrydelser, som blev begået under og efter 2. Verdenskrig, men nu er tyske historikere gået i gang med at afdække den del af holocausthistorien også.
Historiske dokumenter analyseres på ny
»Det handler om at se på de historiske dokumenter med nye øjne og med fokus på den seksuelle vold. Man skal læse mellem linjerne, og når man gør det, opdager man, at voldtægt og seksuel vold mod jødiske kvinder var udbredt især i de besatte områder på Østfronten,« fortæller forfatteren bag det nye studie, ph.d. i historie Regina Mühlhäuser fra Hamburg Institut for Social Research.
Hun har siden midten af 1990'erne studeret seksuelle overgreb under 2. Verdenskrig. Både dem, som blev begået af tyskerne og japanerne, men også de allieredes voldtægter af tyske kvinder efter indtagelsen af Berlin.
I hendes seneste historiske forskning har hun genanalyseret både vidnesbyrd og dagbøger fra holocaustoverlevere, officielle optegnelser fra nazisterne og vidneudsagn fra tyske soldater med fokus på netop voldtægt og seksuelle overgreb og altså fundet frem til, at voldtægt begået mod jødiske kvinder var mere udbredt, end man hidtil har været klar over.
Hendes resultater er udgivet i bogen Lessons and Legacies XI, som udkom i november 2014 efter den 11. Lessons and Legacies konference om holocaust i Florida i USA.
Voldtægt af jøder var forbudt - men fandt sted alligevel
Der er flere forklaringer på, at den seksuelle vold mod jødiske kvinder har været overset og dermed ikke et område, historikere har beskæftiget sig med.
For det første er voldtægt forbundet med stor skam, både for den enkelte kvinde og for et samfund eller et folk, som ikke har kunnet beskytte sig mod den form for angreb på det allermest intime.
Derfor har overlevende jødiske kvinder ikke fortalt om den del af deres lidelseshistorie.
For det andet har man tidligere troet, at de nazistiske anti-jødiske love faktisk beskyttede jødiske kvinder mod seksuelle overgreb. Og at voldtægt og seksuel vold mod jødiske kvinder derfor ikke forekom i forbindelse med holocaust.
»Ifølge det Tredje Riges anti-jødiske politik var seksuel omgang med jødiske kvinder ikke tilladt. Blandt andet derfor blev de seksuelle overgreb ikke registreret af nazisterne. Så den viden, vi nu kan få om det, er ikke mindst baseret på vidnesbyrd og erindringer fra overlevende,« fortæller historiker og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Cecilie Felicia Stokholm Banke.
Hun har ikke været med i det nye studie, men forsker til dagligt i blandt andet opgøret med holocaust og fortidens betydning for nutidens udenrigspolitik.
Sidst, men ikke mindst, har voldtægt altid været en naturlig del af krig. Når en hær indtog et territorium, så havde den adgang til at voldtage fjendens kvinder og på den måde cementere den endelige sejr.
»Man har længe set voldtægt som uundgåeligt i en krig. Og fordi man vidste, at det foregik som en kvasi-naturlig del af alle krige og var uundgåeligt, så har det virket unødvendigt at forske yderligere i det,« påpeger Regina Mühlhäuser.
Fokus på voldtæger i Rwanda og Eksjugoslavien
Først efter folkedrabene i Rwanda og Eksjugoslavien i midten af 1990'erne, hvor voldtægt blev brugt ikke bare som en belønning til de sejrende soldater, men som et led i selve folkedrabet, er der kommet fokus den del af krigen, og på at den type krigsforbrydelser også skal straffes.
Det gav anledning til, at historikere begyndte på at afdække det aspekt af holocausthistorien også.
Det arbejder Regina Mühlhäuser med lige nu. Og hendes forskning viser, at nazisterne ikke stod tilbage for folkemorderne i Rwanda og Eksjugoslavien.
»Inden for Rigets grænser ville du blive smidt for retten, hvis du som arisk mand blev taget i at have sex med en jødisk kvinde. Men blandt soldaterne, som var med på Østfronten, blev seksuel vold også mod jøder set som en legitim måde til at dehumanisere og ødelægge fjenden,« forklarer hun.
Racelov blev ignoreret udenfor Riget
Raceloven gjaldt overalt, men blev i realiteten kun håndhævet i Tyskland.
Uden for Tyskland blev soldater og SS-officerer ikke straffet for seksuel omgang med jøder, selv om det egentlig var forbudt.
Soldaterne dækkede over hinanden og den øverste ledelse undersøgte det ikke.
I de historiske vidnesbyrd, Regina Müehlhäuser har gennemgået, beskriver overlevende blandt andet, at efter tyske soldater havde erobret et område, så kom SS-soldaterne for at udrydde de overlevende jøder. Og i den forbindelse blev flere jødiske kvinder både voldtaget og massevoldtaget.
Jødiske kvinder havde sex med egne bødler
I de nazistiske koncentrationslejre og udryddelseslejre var det heller ikke ualmindeligt, at jødiske kvinder jævnligt blev udnyttet til sex af de tyske SS-soldater.
Kvinderne håbede måske på at blive skånet for henrettelse eller modtog lidt mad eller tøj til gengæld for de seksuelle ydelser.
Vidneudsagn viser dog, at kvinderne ikke blev skånet. SS-soldaterne ville måske forsøge, at få en anden afdeling i udryddelseslejren til at stå for henrettelsen af kvinderne. Men hvis det ikke var muligt blev kvinderne henrettet af de samme soldater, som havde brugt dem som sexslaver.
Denne nye viden om seksuel vold mod jødiske kvinder giver os ifølge Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker på DIIS, både nye perspektiver på holocaust og vigtig ny viden, som kan bruges i dag.
»Det giver os en bedre indsigt i nutidige forhold, og hvad der sker med civilbefolkningen og ikke mindst kvinderne under krig og konflikt,« siger hun.
