Ny fascinerende viden om Stonehenges oprindelse
Blot halvanden kilometer fra Stonehenge har arkæologer fundet beviser på, at området har været et helligt jagtområde for tidligere kulturer.

I århundreder har det været omdiskuteret, hvorfor det mystiske monument, Stonehenge, blev bygget for omkring 4.500 år siden 137 kilometer sydvest for London.

Monumentet består af en inder- og en ydercirkel af sten, hvor indercirklen er bygget af mindre, lokale sten. Ydercirklen er derimod bygget af tonstunge sten, megalitter, der er fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer fra Stonehenge.

Læs også: Stonehenge: De store sten kom først

Stonehenge har været genstand for meget forskning, men David Jacques, som er forskningsleder ved Open University i England, fandt en lille flække knap halvanden kilometer fra monumentet, som ikke er blevet fuldt udgravet tidligere.

Med David Jacques i spidsen af projektet begyndte han og hans hold at udgrave flækken for at finde ud af, om der kunne være spor af tidligere kulturer i området.

Ferskvandskilde har lokket dyr til området

Flækken, kendt som Vespasians Camp, viste sig ved udgravningen at huse en ferskvandskilde. En sådan kilde lokker dyr til, fordi de kan stoppe og drikke. Og fordi der kan have været dyr, antog David Jacques, at der også kan have været mennesker bosat i området. Det viste sig, at den forestilling ikke var helt forkert.

Jorden ved Vaspasians Camp bugnede af tusinder af rester fra flinteværktøjer, knogler fra uddøde urokser, og tegn på at mennesker har lavet bål. Fundene tyder på, at området har været brugt af mennesker over en periode på 3.000 år, før Stonehenge blev bygget.

Grunden til, Stonehenge blev bygget?

Fundene af de uddøde køers knogler tegner et billede af, at området har været en migrationsrute for dyrene. De mange dyr kan have tiltrukket mennesker fra forskellige kulturer i regionen til for at jage.

»Kilden må have lokket store dyr til, hvilket har gjort jagten nemmere. Det kan have ledt til den association, at området var et helligt jagtområde,« skriver David Jacques i en e-mail til LiveScience.

Blandt opdagelserne fandt man også det, der kan have været fundamentet for Stonehenge. For 8.500 til 10.000 år siden blev der rejst noget, der kan have været totempæle. De skulle ifølge David Jacques hædre et helligt jagtområde og kan være med til at forklare, hvorfor Stonehenge blev bygget.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker