Noget af det første, der møder dem, der besøger udstillingen 'Vikinger – liv og legende' på British Museum, er norske smykker.
Vikingerne var glade for at udsmykke sig, og det gjaldt ikke kun kvinderne. Mændene udviste magt og status dekorerede sværd og økser både i fredstid, og når de skulle i krig og på plyndringstogter.
Universitetsmuseerne i Oslo, Bergen og Tromsø har udlånt en række vikingefund til udstillingen, der åbner i London i denne uge.
I udstillingen indgår blandt andet skjolde fra Gokstadskibet, årer fra Oseberskibet, en forgyldt vejrhane til toppen af skibsmasten og et massivt halssmykke i sølv.
»Det er fantastiske fund,« siger Gareth Williams, som er britisk hovedkurator for udstillingen, til forskning.no.
LÆS OGSÅ: Hvilke vikinger var mest barske - danske eller norske?
Vikinger er blevet en trend
Der forventes at være en stor tilstrømning til udstillingen hos British Museum, der sidste år havde 6,7 millioner besøgende.
»Der er en vikingetrend for tiden, og det hjælper på interessen,« siger Gareth Williams.
Populære tv-serier som 'Vikings' kan bidrage til, eller være et tegn på, fascinationen for vikingetiden. Samtidig er Skandinavien kommet i fokus på grund af blandt andet krimiserier og –bøger.
Den første store vikingeudstilling ved British Museum i over 30 år er et resultat af et årelangt samarbejde mellem museer i tre lande. Efter fem måneder ved Nationalmuseet i København sidste år er det blevet briternes tur frem til den 22. juni. Derefter tager Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin over.
British Museum laver også en film af udstilling, som vil nå ud til en endnu bredere målgruppe end museumsgæsterne. Museet har også igangsat organiseringen af en masse foredrag, kulturelle aktiviteter og produktion af souvenirs.
Verdens længste vikingeskib blev fundet i Danmark
Udstillingen indeholder arabiske mønter, sølvskatte og russiske genstande, som var umulige at få lov til at låne under Den Kolde Krig. Med bidrag fra 25 udstillinger i en række lande og kun tre rum til rådighed har museet fået plads til mange genstande, som beskedent bliver præsenteret i glasmontre.
Citaterne på væggene har ophav i alt fra islandske sagaer til jødiske kilder, og de viser, at mange kom i kontakt med vikingerne. Nogle som handelspartnere, andre som højst ufrivilligt som krigsofre.
En af forklaringerne på, hvorfor vikingerne var så dygtige til at angribe, findes i den store sal.
Der vises dele af det længste vikingeskib, der nogensinde fundet: krigsskibet Ægir fra Roskilde.
Med sine 37 meter kunne det rumme 100 mænd.
»Det må have været et frygtindgydende syn at se dette skib nærme sig,« siger kuratoren Thomas Williams til forskning.no. Han har ligesom sin kollega Gareth Williams arbejdet med udstillingen.
Mens vikingeskibene i Oslo er svære at flytte til den anden ende af byen på grund af deres skøre tilstand, har vi i Danmark pakket delene sammen og sendt dem over Nordsøen.
Der er dog kun tale om 20 procent af skibet, hvilket var alt, hvad arkæologerne formåede at redde i udgravningerne i Roskilde i 1997. Efter mange års konservering blev skibet vist for første gang på udstillingen på Nationalmuseet i 2013.
Ægirskibet var muligvis en bestilling fra Knud den Store
Ægirskibet er selve symbolet på vikingerne som søfarer. Udstillingen kredser omkring denne udrejsestrategi, møderne med nye kulturer, handel på tværs af kontinenterne og magtimperier.
Omkring år 1025 var vikingernes højtid, hvor erobringerne via søvejen havde skaffet dem rene magtimperier.
Skibet blev bygget i Oslofjorden, muligvis på ordre fra kong Knud den Store.
»Knud regerede i Danmark og England og var i færd med at overtage magten i Norge. Det at bygge et enormt krigsskib kan have været en erklæring om, at han mente det alvorligt. Men det kan også have været Olav Haraldsson, Olav den Hellige, der byggede skibet i et forsøg på at stoppe Knud den Store,« siger Thomas Williams.
Vikingerne var poetiske
Blandt de mægtige skibe og forgyldte våben er det dog en lille træpind fra Bergen, der er konservator Gareth Williams' personlige favorit.
»Der er ridset billeder af vikingeskibe ind i den, det er lidt som graffiti,« siger han til forskning.no.
Den er ikke fra vikingetiden, men fra middelalderen. Den kan dog alligevel fortælle meget om vikingerne, mener Garath Williams. Indridsningerne viser en række skibe, muligvis en leding.
Gareth Williams skrev doktorgrad om denne ordning, som gik ud på, at befolkningen stillede skibe og mandskab til rådighed for kongen.
»Tegningen hjælper os til at kunne danne et billede af flåden af krigsskibe, som Ægirskibet nok var en del af,« siger han.
Træpinden har også et runeindskrift: 'Her farer den havdristige', hvilket betyder den, som er modig på havet.
»Det minder om inskriptioner fra vikingetiden. Vikingerne var poetiske, ikke blot mordere,« siger Gareth Williams.
... men også et voldeligt folkefærd
Selvom fagfolkene bag udstillingen ønsker at give et mangfoldigt billede, er de optagede af at vise vikingernes voldelige ansigt.
»Vi kommer ikke udenom det faktum, at de angreb klostre og hærgede. Ordet viking betyder blandt andet pirat og hærgen. Det var en arbejdsbeskrivelse. På den anden side er fortællingerne om overfald ofte fortalt af ofrene, så de er derfor nok lidt skævt fremstillet,« siger Gareth Williams.
Han har set sig irriteret på, at nogle fagfolk bare dyrker de fredelige sider ved vikingesamfundet.
»Frem til 1960'erne så man udelukkende vikinger som voldelige. Så skete der et skift, og man gik måske for langt i den anden retning,« siger han.
»Her prøver vi at vise begge dele.«
Det er almindeligt blandt fagfolk i dag, mener han.
I reklamen for udstillingen har museet alligevel valgt en video af brølende vikinger, som stormer frem.
»De fleste mennesker forbinder vikinger med vold. Det er fristende for os at udnytte det,« siger Gareth Williams.
»Men hvis man udelukkende kommer af den grund, vil man blive skuffet.«
Massegrav fremvises for første gang for publikum
Nedslebne fortænder på et vikingekranie, der er fundet i England, bliver brugt som eksempel på at vise, hvor langt vikingerne gik for at skræmme fjenden. Selvom de ikke havde horn i hjelmene, som Hollywood-film ynder at fortælle.
Men vikingerne var ikke uovervindelige. Et nyt fund viser, hvor galt det kunne gå.
Massegraven fra Dorset i England er aldrig blevet vist for et publikum før, heller ikke ved udstillingen i Danmark.
Massegraven er et resultat af en henrettelse af 54 vikinger.
»De er halshuggede, og hovedet er placeret et stykke væk fra kroppen. Henrettelsen viser formentlig et vikingeangreb, som gik vældig galt,« siger Thomas Williams.
Angelsakserne, som formentlig stod bag, var tilsyneladende lige så barbariske som vikingerne.
»Der mangler tre hoveder, og det er sandsynligt, at de blev sat på stokke til skræk og advarsel for andre vikinger, der overvejede at angribe,« siger Thomas Williams.
Norsk museum forventer et stigende antal besøgende
De norske vikingefund vil blive set af mange i London. Da Edvard Munch-udstillingen 'Det moderne øje' blev vist i Paris, Frankfurt og London i 2011-2012 kom der tæt på en million mennesker, hvilket er langt mere, end Munch-museet i Oslo kunne drømme om at få på besøg.
Tilsvarende kan norske kulturskatte fra vikingetiden nu få mere opmærksomhed, og måske trække flere turister til norske vikingesamlinger.
Ingrid Landmark ved Kulturhistorisk museum i Oslo mener, at udstillingen kan få en stor betydning for museet.
»Interessen for vores museumsgenstande og udstillinger vil stige, når vi bidrager til udstillingen,« siger Ingrid Landmark, som er magasinforvalter i Arkæologisk sektion.
Museet har mærket en øget tilstrømning, men de ved ikke, om det skyldes, at udstillingen af de norske museumsgenstande blev vist i Danmark.
Ingrid Landmark understreger, at interessen for vikingetiden er stor uafhængigt af udstillinger. Men hun tror, at vikingeudstillingen vil gøre europæiske turister mere opmærksomme på norske vikingefund.
»Ved næste besøg i Norge bliver Vikingeskibsmuseet i Bygdøy nok prioriteret,« siger hun.
På trods af omfattende bidrag blev Norge ikke medarrangør
Oslomuseet har udlånt 10 genstande og et gravfund. Men selv med betydelige bidrag til udstillingen er ingen norske museer med som arrangører.
Kurator Gareth Williams forklarer, at Kulturhistorisk Museum i Oslo var i tankerne i planlægningsfasen.
»Vi diskuterede, om vi kunne få Oslo med. Med en så stor og vigtig samling havde det været flot at have dem med som arrangør. Men vi frygtede, at processen med at få udstillingen klar ville blive så lang, hvis endnu flere museer skulle med, at andre museer ville sige nej,« siger han.
Ingrid Landmark ønsker ikke at udtale sig om, hvad museet i Oslo synes om ikke at være blevet spurgt.
»Det har ikke været et diskussionsemne. Vi er i hvert fald positive over at kunne bidrage.«
I den oprindelige artikel fra forskning.no kan du høre kuratorerne fortælle om udstillingen.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
Denne video er lavet af British Museum i anledning af udstillingen 'Vikings: life and legend', som netop er åbnet.
Vikingene var også forfængelige, når de skulle på togt, viser dette øksehoved i jern og guld fra 1000-1050, fundet i Botnhamn i Troms. (Foto: Ida Kvittingen)
Skakbrikker viser, at vikingerne underholdte sig mellem slagene. Dateret til 1150-1200, Skotland. (Foto: The Trustees of the British Museum)
Sølvhalssmykket fra Tromsø fra 1000-tallet kan være røvet på togt. Smykket var et symbol på rigdom. (Foto: Ida Kvittingen)
En forgyldt vejrhane, der måske stod i toppen af masten på et vikingeskib. Sådanne dekorationer gjorde det muligt at skelne krigsskibene fra hinanden, når de nærmede sig land. Fra samlingen ved Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo. (Foto: Ida Kvittingen)
Samlingen af guldsmykker fra de baltiske øer, Hiddensee, består af 16 dele, som tilsammen vejer 600 gram. Alt blev sandsynligvis brugt samtidig. (Foto: Jutta Grudziecki, Kulturhistorisches Museum der Hansestadt Stralsund)
En nål med et dragehoved i kobber fra Tyskland fra mellem år 950 og år 1000. (Foto: Wikinger Museum Haithabu)
Denne halskæde blev fundet i en rig kvindes grav i Nordnorge. Fra år 800-1050. (Foto: Ida Kvittingen)
Dette vikingsværd fra Danmark stammer fra sent i 700-tallet eller tidligt i 800-tallet. (Foto: John Lee, Nationalmuseet i Danmark)
