Nature kårer de mest indflydelsesrige forskere i 2014
2014 har været et begivenhedsrigt år i forskningens verden. Vi landede på en komet og har stiftet nærmere bekendtskab med sygdommen ebola. Tidsskriftet Nature har kåret 10 forskere, som har gjort det særlig godt i år.

Andreas Accomazzo har fra starten været med i Rosetta-missionen. Det var hans hold, der blandt andet var med til at styre Rosetta i kredsløb om kometen. (Foto: ESA)

Andreas Accomazzo har fra starten været med i Rosetta-missionen. Det var hans hold, der blandt andet var med til at styre Rosetta i kredsløb om kometen. (Foto: ESA)

Hvert år bliver vi klogere på Jorden, rummet og universet omkring os. Ofte er det forskere fra hele verden, der arbejder med praktisk talt alt mellem himmel og jord, der sørger for at give os den nye viden.

Det videnskabelige tidsskrift Nature har derfor valgt at kåre 10 forskere, som hver især har gjort en forskel inden for deres felt i 2014.

På listen er der, ikke overraskende, en del rumforskning, men forskning i kræftbehandling og proteiners struktur er også blevet kåret.

Videnskab.dk dykker her ned i fire af forskerne, som Nature har udråbt til i år 2014 at være noget helt særligt. Du kan se en liste med resten af forskerne i bunden af artiklen.

Kometjægeren Andrea Accomazzo

Vi begynder i rummet, hvor der i 2014 har været en vældig aktivitet.

European Space Agency (ESA) formåede nemlig 12. november at lande på et objekt på størrelse med et køleskab på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Det var den italienske flydirektør Andrea Accomazzo, der stod i spidsen for det hold, der stod for at styre Rosetta til dens kredsløb om kometen i august 2014 - efter en 6,4 milliarder kilometer lang rejse fra Jorden.

Selvom Philae løb tør for strøm på kometen, nåede den at sende vigtig data, som blandt andet skal bruges til at fortælle, hvor Jordens vand stammer - eller ikke stammer - fra.

Ifølge danske forskere er ESAs bedrift kæmpestor og har givet USA baghjul i rummet.

Nuttede robotter kåres for anden gang

Vi holder os til teknologien, for en af de andre kåringer fra Nature går til Radhika Nagpal, der står bag ikke mindre end 1.024 små robotter. Og de er åbenbart et hit hos Nature; i hvert fald har de små 'kilobots', som robotterne hedder, fra Harvard University fået særlig omtale to gange af Nature.

Det er Radhika Nagpal fra Stanford University, der står bag de søde kilobots. Hun har fået inspiration til dem fra naturen, hvor mange små enheder som bier eller myrer kan organisere sig på utrolig vis. (Foto: Kilobots, Harvard University)

De scorede nemlig også en femteplads på Natures top 10 over nuttede 'dyr' i forskningsprojekter.

Robotterne er inspireret af bier, myrer og termitter, som bygger komplicerede reder og andre strukturer. Hver enkelt robot er ikke særlig stor eller i sig selv særlig intelligent, men i samarbejde med de andre robotter kan de bygge forskellige 2D former.

Lige nu arbejder Radhika Nagpal ifølge Nature på at lave endnu større robot-hære, som kan skabe strukturer i 3D.

»Ved at se på biologien får det mig til at tænke anderledes om computervidenskaben,« siger hun til Nature.

Du kan her se en video med de små robotter, der kan organisere sig til at ligne en søstjerne, et 'K' eller en svensknøgle.

Afdød ebola-forsker får hæder

2014 var også det år, hvor den rædsomme sygdom ebola brød ud i Vestafrika. Indtil videre har sygdommen ifølge Nature slået omkring 6.300 mennesker ihjel - dette inkluderer personen, som Nature har kåret til at være en af de forskere, der har gjort en kæmpe forskel i 2014.

Hæderen er gået til ebola-forskeren Sheik Humarr Khan, der sammen med andre forskere lavede den første genetiske sekventering af ebola-virussen i sit hjemland Sierra Leone. Studierne af virussen viste blandt andet, hvor hurtigt den kunne mutere og sprede sig.

Selvom han fik tilbuddet om at forlade landet, blev han, så han kunne hjælpe med at behandle de syge patienter på Sierra Leones Kenema Government Hospital. Det førte desværre til hans død 29. juli i år.

Eftersom Sheik Humarr Khan var en af de ledende forskere på området, frygtede andre forskere, at menneskerne i Kenema ville gå amok, fortæller en epidemiolog, der arbejdede med ham.

»De sagde, at hvis Khan døde, ville menneskerne i Kenema splitte hospitalet af i frustration,« siger Lina Moses til Nature. Det skete heldigvis ikke.

Fields medaljen gives for første gang til en kvinde

Maryam Mirzakhani har ikke kun gjort en forskel i Natures øjne, hun modtog også en Fields Medal som den første kvinde nogensinde. (Foto: Stanford University)

Fra ebola går vi nu over i noget knap så harmfuldt, nemlig matematik. Hvert år uddeles der inden for dette fag en pris kaldet Fields medaljen. Og i år er den gået til en kvinde.

Du tænker måske, at det ikke er spor underligt. Men det har vakt opsigt, da det er første gang, siden prisen blev uddelt første gang i 1936, at den er blevet uddelt til en kvinde.

Kvinden, der har modtaget prisen og får hæder af Nature, hedder Maryam Mirzakhani og forsker i matematik hos Stanford University i Californien.

Hun har, og hold nu fast, udgivet en 172 siders lang videnskabelig artikel, der forklarer, hvordan billardkugler bevæger sig på komplekse overflader med flere huller. Hendes vejleder havde forinden netop fundet svaret på, hvordan billardkugler bevæger sig på en overflade, der kan foldes som en doughnut med to huller.

Forsker: Hun kan inspirere andre kvinder

Maryam Mirzakhani kunne umuligt have vidst, hvilket komplekst problem hun gik ind til, men det var måske også godt nok, fortæller hun til Nature.

»Måske er det nogle gange en velsignelse ikke at vide alt, for så kaster du dig bare ud i dit arbejde,« siger hun til Nature.

Andre forskere håber, at flere kvinder vil modtage Fields medaljen med tiden, og forhåbentlig kan Maryam Mirzakhani være et godt forbillede for de kvinder, der vil give sig i kast med matematikken.

»Ingen vil tænke på Fields medaljen uden at se Maryam Mirzakhani for sig. Det er et klart signal om, at der er kvinder derude, som laver noget superfedt matematisk forskning – hvis folk ikke vidste det i forvejen,« siger Ruth Charney, der er matematiker hos Brandeis University i Waltham, Massachusetts og formand for The Association for Women in Mathematics.

Du kan læse en kort beskrivelse af de seks resterende forskere, der har gjort den største forskel i 2014, lige under artiklen her.

De seks andre forskere, der er blevet udvalgt

Kræft bekæmpes med immunforsvaret

Forsker Suzanne Topalian fra US National Cancer Institute i Maryland har sammen med forskere dannet grundlaget for et medikament, der kan optimere immunforsvaret til at slå kræfttumorer ihjel. Medikamentet har vist lovende resultater hos patienter med lunge- eller hudkræft og bruges i USA og Japan.

Forsker opdager fejl i rumforskning

Forskere var i foråret begejstret over at kunne beskrive en observation af oldgamle signaler, kaldet gravitationsbølger, fra de yderste kanter af rummet. Men rumforsker David Spergel opdagede, at signalet var blevet forvrænget af støv under sin lange rejse til Jorden.

Indien sender satellit i kredsløb om Mars

En anden stor rumbegivenhed i år var da Indien lykkes med at sende en satellit i kredsløb om Mars. Det er blandt andre Koppillil Radhakrishnan, der er direktør for Indian Space Research Organisation (ISRO), som står bag Indiens succes. Han har inden Mars-missionen arbejdet med satellitter, som har skullet styrke Indiens tsunami-advarselssystem.

Manden bag Ice-bucket challenge indsamler millioner til forskning

I sommer gik flere videoer med kendte og ukendte mennesker, der hældte iskoldt vand over dem selv, viralt. Hele det sociale medie-stunt var startet af Pete Frates, der lider af Amyotrofisk lateral sklerose, der med tiden lammer hele kroppen. Idéen med det ice-bucket challenge var at skabe opmærksomhed om sygdommen, og stuntet har ifølge Nature indsamlet 115 millioner dollars til forskning i ALS.

Stamcellebehandling testes i mennesker

Stamceller er et hot emne, som har været diskuteret meget i løbet af 2014. Især de pluripotente stamceller, der genetisk kan matche alle typer væv og spås at kunne behandle forskellige typer sygdomme. Den japanske forsker Masayo Takahashi har netop set på disse pluripotente stamceller til at behandle en kvinde med dårligt syn.

Forsker laver program til at undersøge molekyler

Molekyler og deres strukturer er ufatteligt små. Så små, at det faktisk er svært at få et ordentligt billede af, hvordan de hænger sammen. Derfor har struktur-biolog Sjors Scheres lavet et stykke software, der kan tage billeder af molekylerne, så biologer og andre forskere nemmere kan se, hvad der sker inde i det molekylære maskineri.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.