Når mennesket er udslettet, vil forstenede kyllingeben fortælle historien om os
Kilde: 
14 december 2018

Har du nogensinde leget med den her tanke:

Menneskeheden er blevet udslettet fra Jordens overflade. Langt ude i fremtiden ankommer et hold arkæologer til det, vi engang kendte som planeten Jorden, og de begynder at grave.

Hvad finder de, og hvad vil det kunne fortælle dem om de mennesker, der engang gik omkring?

Det har forskere faktisk et slags svar på nu.  

Den stærkeste kandidat til at være det fremtidsfossil, der vil fortælle mest om menneskets tid på Jorden, er kyllingebenet!

Det er geologer fra University of Leicester, der i et nyt studie peger på kyllingebenenes rolle i historien om den geologiske epoke 'Antropocæntiden'.

Det er en epoke, der er kendetegnet ved den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden, og kernen i studiet er den domesticerede kylling, der, på grund af selektiv avl, markant har ændret form.

De slagtekyllinger, som vi avler og spiser i dag, er nemlig meget forskellige fra de røde junglehøns, de stammer fra.

Udviklingen begyndte allerede for omkring 8.000 år siden, men i det 20. århundrede, hvor kyllingeavl er blevet en gradvist større forretning, er det gået rigtig hurtigt.

Og det kan ses.

  • Benknoglen hos en nutidig ung slagtekylling er tre gange så bred og dobbelt så lang som hos den oprindelige, røde junglefugl
  • En slagtekylling vejer i dag 4-5 gange mere, end den gjorde i 1957

Det vurderes desuden, at 60 milliarder fugle bliver slagtet årligt - det sker i et antal og med en hastighed, der kun er mulig på grund af menneskets indblanding i avlen.

De fleste kyllingerester ender på lossepladser, og det organiske materiale kan godt mummificere, hvis der ikke er meget ilt til stede.

Potentielt kan fossiler af de kyllingeben, du har gnavet fri for kød, blive bevaret i millioner af år.

Udover forstenede kyllingeben kan fremtidens arkæologer støde på blandt andet metaldåser, plastic, rester af gødning, fossile brændstoffer og aflejringer af radioaktive stoffer fra atomvåben.

Studiet er publiceret i Royal Society Open Science.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.