Hesten er et af de mest almindelige dyr i verden, men hvor den stammer fra, og hvordan vi mennesker tæmmede det hidsige hovdyr, har længe været et mysterium.
Det er det – takket været et nyt studie med flere danske forskere på forfatterlisten – ikke længere:
Tamhesten, som den moderne hest kaldes, blev tæmmet og opdrættet i et steppeområde i det sydvestlige Rusland for omtrent 4.000 år siden. Her satte den såkaldte Yamnaja-kultur, der også er kendt for at være fader til det indoeuropæiske sprog, skik på hesten.
Derfra spredte tamhesten sig til resten af verden med forbløffende hast og udkonkurrerede alle lokale hestearter.
Det slås fast på baggrund af en genetisk kortlægning af 273 hestefossiler. Fossilerne er mellem 52.000 og 2.200 år gamle – det vil sige fra tiden mellem stenalderen og jernalderen – og de strækker sig fra den yderste europæiske vestkyst til det østlige Rusland.
Studiet, der netop er publiceret i tidsskriftet Nature, fremlægger dermed den hidtil stærkeste evidens for, hvor og hvornår tamhesten blev tam.
»Der har været forskellige teorier om, hvor hesten blev domesticeret. Den Iberiske Halvø og Anatolien (den asiatiske del af Tyrkiet, red.) har været oppe at vende. Men vores studie slår fast, at det må være sket på den russiske steppe,« siger lektor i arkæologi på Københavns Universitet, og en af de mere end 100 forfattere bag studiet, Rune Iversen, til Videnskab.dk.
Det er et »imponerende« studie og konklusionerne virker »overbevisende« siger zooarkæolog og ph.d. på Moesgaards Museum Jacob Kveiborg, der ikke har været involveret i studiet:
»Det er kulminationen på 20 års intensive studier i hestens historie med udgangspunkt i DNA. Hvor hesten kommer fra, og hvordan den har spredt sig, er noget, man har gået og ventet på at få et klart svar på i mange år efterhånden,« siger han og tilføjer:
»Faktisk er det en op imod 100 år gammel debat, så jeg synes, at det er rigtig godt, at vi endelig får det afgjort,« siger Jacob Kveiborg, der har skrevet ph.d. om hestens tidlige historie i Danmark og fortsat forsker i danske heste.
Hesten ændrede alt
Viden om, hvornår mennesket tæmmede hesten, er mere end bare sjov trivia, påpeger Rune Iversen.
»Den tamme hest var en kæmpe teknologisk landvinding i vores historie. Den ændrede alt,« fastslår han og uddyber:
»I vores dagligdag er hesten nok ikke så signifikant mere. Men det har den været i en verden, hvor den hurtigste form for bevægelse var, hvis du selv løb, og hvor al transport over land var drevet af vogne trukket af kreaturer. Pludseligt kunne vi på hesteryg bevæge os hurtigt over store afstande og føre krig på nye måder fra stridsvogne og med rytterhære.«
Den tamme hest udstyrede altså mennesket med hidtil uset fart og styrke, og det afspejles i vores dyrkelse af det muskuløse dyr gennem historien.
Afliver myten om ‘Østens Cowboys’
Men selvom den domesticerede hest er et lille højdepunkt i menneskets udviklingshistorie, er de hidsige hovdyrs betydning også blevet overfortolket.
Det viser det nye studie også.
I dag ved vi, at de moderne europæere blev til i løbet af sten- og bronzealderen, da steppefolket yamnajerne, der tæmmede hesten, drog fra de russiske græsstepper mod vest.
Siden gled Yamnaja-kulturen ind og blev en del af den lokale europæiske kultur. Med sig bragte yamnajerne det indoeuropæiske sprog, nye gravskikke, nye øksetyper og en helt ny form for keramik – den såkaldte snorekeramik.
I mange årtier har der hersket en fortælling om, at Yamnajerne indtog Europa og underlagde de lokale bønder som en slags ‘Østens Cowboys’: Ridende på hest og svingende med stridsøkser.
»Det her mytiske billede af yamnajaerne har hængt ved,« siger Rune Iversen. Men der er flere ting i den fortælling, der ikke længere går op, påpeger han.
Har ikke bragt hesten med sig
For det første deler europæiske stenaldermennesker, der levede for omkring 4.800 år siden, DNA med Yamnaja-folket.
Det vil sige, at yamnajaerne allerede var i Europa, mindst 800 år før hesten blev tæmmet for 4.000 år siden.
Derudover har forskerne ikke kunnet finde tamheste-DNA i hestefossilerne fra den tid, hvor yamnajaerne ankom til Europa. Hesteknoglerne fra den periode i Europa ser ud til at stamme fra lokale vildhesteracer, som blev jaget og spist af stenalderfolkene.
»Derfor kan yamnajaerne ikke have bragt hesten med sig, da de ankom til Europa. De er sandsynligvis kommet gående eller ankommet i vogne trukket af kvæg. Så fortællingen er lidt mindre dramatisk,« konkluderer Rune Iversen.
Myten om yamnajerne som ‘Østens Cowboys’ kan altså erklæres død, og det er »fedt«, tilføjer Jacob Kveiborg:
»Myten om hestens rolle i spredningen af Yamnaja-kulturen stammer nok fra, at man i jagten på en forklaringsmodel har kigget mod senere tiders historiske rytterfolk, som kom hurtigt og vidt omkring, var uovertrufne på hesteryg og kunne underlægge sig store områder på kort tid. Derfor er det fedt, at vi nu kan sige, at det ikke kun er sådan, at spredning af kultur er sket. Det behøver ikke kun komme fra øksesvingende horder på hesteryg,« siger han.
Men ville det ikke være sjovere, hvis vi bevarede historien om de øksesvingende yamnajaer, der underlagde Europa på hesteryg?
»Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er sjovere, at de kom ridende på hesteryg, end at de kom trækkende med deres oksekærrer. Man kan sige, at det viser bare, at man ikke kan bruge den samme forklaringsmodel til alt. Det, synes jeg, er spændende,« svarer Jacob Kveiborg.
Hesten spredte sig med lynets hast
Selvom yamnajaerne ikke tog hesten med sig, har tamhesten til gengæld spredt sig til Europa i bronzealderen med lynende hast, efter at den blev tæmmet for 4.000 år siden.
De tidligste spor, vi har fra tamhesten i Danmark, kommer fra bronzealderen og er cirka 3.600 år gamle. Det samme gør sig gældende mange andre steder i Nord- og Centraleuropa.
»Det er gået vildt stærkt, og alle tamheste kan trækkes tilbage til stepperne. Når folk har fået tamheste, så fortrænges de vilde heste meget hurtigt. I dag er der heller ikke mange vilde heste tilbage i Europa,« forklarer Rune Iversen.
Sprogforsker: Endelig har vi genetisk bevis
At tamhesten ikke rejste med yamnajaerne og det indoeuropæiske sprog til Europa, kommer ikke som en stor overraskelse for sprogforsker Guus Kroonen, der også har været involveret i det nye studie.
\ Tilfælde gjorde dansk deltagelse mulig
»Vi tænkte, at når vi har gammelt DNA fra heste, der kan analyseres – kan vi så ikke bare se på det og afgøre, om indoeuropæerne tog hesten med sig eller ej?« husker Guus Kroonen.
Rune Iversen og Guus Kroonen kontaktede derfor et laboratorium i Frankrig, hvor genforskeren Ludovic Orlando fra Centre for Anthropobiology & Genomics of Toulouse (CAGT) i årtier har forsket i hestens historie.
Tilfældet ville, at Ludovic Orlando havde gang i en kæmpe kortlægning af heste-DNA i hele Eurasien, og han stod netop og manglede hestefossiler fra Nord- og Centraleuropa.
»Så det var meget godt timing, og han var meget taknemmelig for det,« siger Guus Kroonen.
Projektet går under navnet PEGASUS og er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Sammen med Rune Iversen stod Guus Kroonen for at indsamle flere hestefossiler fra Nord- og Centraleuropa til det store studie. Læs mere om deres arbejde med at indsamle hestesfossiler i faktaboksen.
Blandt sprogforskere har det populære billede af Yamnaja-folket som ‘Østens Cowboys’ længe været falmende, siger Guus Kroonen:
»Når vi kigger på de indoeuropæiske sprog, har de et ord for ‘hest’. Så de vidste, hvad en hest var. Men intet i sproget peger på, at de var domesticerede,« forklarer Guus Kroonen, der er professor MSO i lingvistik på Københavns Universitet.
Der findes nemlig ingen ord for ‘ride’, ‘hovedtøj’ og flere andre ord, som, man kunne forestille sig, vil indgå i ordforrådet hos et folk, der har haft hesten i sin magt.
»Derfor har vi sprogforskere også i mange år været lidt skeptiske over for fortællingen om, at hesten spredte det indoeuropæiske sprog til Europa. Nu bekræftes det af genetikere,« fortæller Guus Kroonen, der tilføjer, at han personligt ikke var så begejstret for resultatet, selvom han og sprogforskerne endelig fik bekræftet deres teser:
»Det var lidt mærkeligt, for jeg var egentlig ret skuffet, da vi fik resultatet. Jeg er vokset op med idéen om, at det faktisk var heste, der bragte det indoeuropæiske sprog til Europa, og jeg forventede nok, at de spillede en eller anden rolle. Men det fik vi ikke bekræftet.«
Hvordan kom hesten så til Europa?
Hvem der så fik tamhesten til Europa i bronzealderen, er det næste store mysterium, siger Jacob Kveiborg, der tilføjer, at meget tyder på, at bronzealderens elitære stormænd kan have spillet en hovedrolle:
»Tamhesten dukker op i elitære kontekster, hvor der er flere afbildninger af stridsheste og andre spor efter en stridsvognskultur i de rige mandsgrave. Og det er kendt, at eliten brugte stridsvogne i bronzealderen,« forklarer Jacob Kveiborg.
En anden sjov detalje er, at det tyder på, at der gik flere hundrede år før Europas elite satte sig op på hestens ryg og lærte at ride på den.
»Der er ikke meget, der tyder på, at man i Europa begyndte at ride før meget sent. Faktisk skal vi helt op i jernalderen (fra 500-700 før vor tidsregning, red.), før vi for alvor ser spor efter rideheste. Indtil da har den tamme hest primært været brugt som trækdyr,« siger Jacob Kveiborg.
En stor del af hestens historie står – på trods af det nye studie – stadig hen i det uvisse. Men står det til Rune Iversen, kaster han gerne mere lys over dyrets historie:
»Vi har ikke planlagt nye studier endnu. Men det kunne være sjovt at få lavet flere analyser på de hestefossiler, vi har i Danmark,« slutter han.
