Bringes med økonomisk støtte fra Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Modparten og høj fart bag mange motorcykelulykker
Motorcykelulykker hænger ofte sammen med for høj hastighed hos motorcyklisterne og for dårlig orientering hos modparterne, viser en ny dansk undersøgelse.

Motorcykler bliver ofte overset i trafikken. Det er en af hovedårsagerne bag motorcykelulykker, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Motorcykler bliver ofte overset i trafikken. Det er en af hovedårsagerne bag motorcykelulykker, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har dybdeanalyseret 41 ulykker med motorcyklister. Baggrunden var en stigende tendens i motorcykelulykkerne. Hvor andelen af dræbte på motorcykel gennem flere år havde udgjort 5-6 procent af samtlige trafikdræbte, steg denne andel fra 2005 og var i 2007 oppe på 9 procent.

30 af de 41 dybdeanalyserede ulykker involverede andre trafikanter, og 11 var eneulykker.

14 motorcyklister blev dræbt og 9 kom alvorligt til skade. De øvrige 18 kom moderat eller let til skade.

Herudover kom 6 bagsædepassagerer til skade.

Modparterne slap meget lettere. Bortset fra en enkelt, der blev dræbt, kom de let til skade eller var helt uskadte.

Det ligger i Havarikommissionens arbejdsmetode, at man ikke skal finde en hovedårsag til ulykken, men skal afdække alle de faktorer, der har bidraget til, at ulykken skete (se faktaboks).

Fire typer ulykker

Den nærmere analyse viste, at de fleste af ulykkerne kunne opdeles i 4 typer:

Fakta

LÆS MERE

HVU's anbefalinger rettet mod motorcykler kan også ses lidt mere detaljeret i artiklen Fart, frihed og broderskab i Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning.

1. Motorcyklist forulykker i en kurve (11 ulykker)


2. Overhalende motorcyklist kolliderer med venstresvingende bilist (8 ulykker)


3. Motorcyklist kolliderer med modkørende, venstresvingende bilist (6 ulykker)


4. Ligeudkørende motorcyklist kolliderer med bilist fra sidevej (6 ulykker)

Ud over disse 4 grupper var der 10 ulykker, som var sket på forskellige andre måder, fx eneulykker eller ulykker med trailere.

I samtlige 41 ulykker var der ulykkesfaktorer knyttet til trafikanterne, mens der i 12 desuden var faktorer ved vejen eller køretøjet, der bidrog.

I de ulykker, hvor der var modparter, var faktorerne ligeligt fordelt på begge parter: I 9 tilfælde var motorcyklisten alene ulykkesbidragende, i 9 var trafikantfaktorerne knyttet alene til modparten og i 12 var der faktorer knyttet til begge parter.

Dominerende ulykkesfaktorer

Som det fremgår af de fire ulykkessituationer ovenfor, er den dominerende ulykkesfaktor hos modparterne, at motorcyklisterne i vid udstrækning blev overset.

For motorcyklisterne var for høj hastighed den fremherskende faktor. Hastigheden kan være en faktor på flere måder:

Fakta

VIDSTE DU

En ulykkesfaktor er et uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Der vil ofte være flere ulykkesfaktorer knyttet til en ulykke. Hvis blot én af disse faktorer ikke var til stede, ville ulykken ikke være sket.

Kilde: Havarikommisionen

For det første begrænser den motorcyklistens muligheder for at reagere i tide på uventede situationer.

For det andet giver den problemer i forhold til modpartens orientering: Dels skal modparten orientere sig længere væk, end det normalt er nødvendigt for at se motorcyklisten i tide. Og dels betyder denne øgede afstand, at motorcyklisten fremstår endnu mindre end ellers, og derfor lettere vil kunne overses.

Anbefalinger til motorcyklister og modparter

Nogle af Havarikommissionens væsentligste anbefalinger retter sig da også mod disse problemer:

Trafikanter med vigepligt skal være mere opmærksomme på motorcyklister, og orientere sig grundigt før krydsning og svingning.

Og motorcyklister skal sætte farten ned for at give andre trafikanter en chance for at se dem, og de skal undgå at køre til grænsen af deres formåen. Der skal altid være overskud til at takle en uventet situation.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker