På et drengeværelse med skråvægge i en villa i Hvidovre har den 9-årige mini-forsker Gabriel Povsic taget opstilling foran et bord dækket med laboratorieglas, skåle med perler og kunstigt sne.
Der er stillet op til forsøg. Han fifler med to lyserøde balloner og et sort net af, hvad der ligner, meget tykke piberensere.
»Molekylestrukturen består af lange kæder af samme slags molekyler,« siger han og peger på det sorte net. Han skubber de to balloner ind i strukturen.
»Kæderne forbinder sig i et net, og når nettet kommer i kontakt med vand, så fanger det mange vandmolekyler,« forklarer den lyse stemme.
Opslugt og alligevel så indøvet, at hans rolighed smitter, fremfører Gabriel Povsic sit videnskabelige projekt, der går ud på at »stoppe oversvømmelser med superabsorberende polymerer«.
»Skaderne, en oversvømmelse kan lave, kan koste virkelig mange penge. Derfor vil vi gerne forebygge dem,« forklarer han, mens han krøller sine to arme ind mod brystet.
Projektet - som han fik idéen til på en kedelig decemberdag under corona-nedlukningen - har bragt ham til finalen i den årlige videnskabskonkurrence ‘Unge Forskere’, der i år afholdes for 33. gang.
Gabriel Povsic er en af de yngste finalister i talentkonkurrencens historie, og hans projekt er sammen med 49 andre udvalgt i konkurrencens juniorkategori, der tæller elever fra 0. - 10. klasse.
\ Hvad er Unge Forskere?
Unge Forskere er en årlig videnskabskonkurrence for elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
I alt 50 juniorprojekter fra grundskolen og 50 seniorprojekter fra gymnasierne har kvalificeret sig til finalen.
De 100 finalister er fundet blandt 238 indsendte projekter. Deltagerne har alle indsendt en selvvalgt problemstilling inden for naturvidenskab.
Tirsdag 27. april kåres henholdsvis en samlet junior- og seniorvinder, som herefter kan smykke sig med titlen Årets Unge Forsker og indkassere en samlet præmie på 25.000 kroner.
Vil stoppe oversvømmelser med kunstig sne
Idéen bag Gabriel Povsics projekt er simpel.
Oversvømmelser i Danmark, der, som Gabriel Povsic påpeger, »kan koste virkelig mange penge«, sker, fordi vi kun, som det ser ud nu, bekæmper stormfloder i kloakkerne under overfladen.
Det kræver »meget volumen«, og derfor kan vi ikke forhindre kloakkerne i at løbe over, når skybruddet rammer, og regnen pisker ned.
»Jeg vil forsøge at lave løsninger, der opsuger vandet over overfladen. Jeg vil vise, at det er muligt at opsuge nok vand med superabsorberende polymerer, til at kloakkerne ikke bliver tilstoppede ved skybrud,« siger Gabriel Povsic.
Superabsorberende polymerer, også kendt som SAP, er materialer, der kan absorbere ekstremt store mængder af en væske i forhold til dens egen masse. Det kan være vandperler, kunstigt sne og meget andet.
Det virker!
Gabriel Povsic har testet 4 typer SAP. I sin undersøgelse fandt han ud af, at sugeevne afhænger meget af størrelsen af polymeren - jo mindre den er, jo hurtigere og mere vand opsuger den. Så kunstig sne opsugede mest vand og var den SAP, som også var hurtigst.
Derudover påvirkede temperaturen næsten ikke sugeevnen af kunstig sne og de små vandperler, Gabriel Povsic også testede.
Konklusionen?
»Mine resultater viser at man godt kan bruge superabsorberende polymerer til bekæmpelse mod oversvømmelser, fordi de kan opsuge vandet allerede i de første 30 minutter, og de kan opsuge cirka 115 gange sin egen vægt,« forklarer Gabriel Povsic, der også har tænkt over, hvordan løsningen kan implementeres ude i virkeligheden:
»Man kan gemme superabsorberende polymerer i forskellige objekter. For eksempel en blomsterkrukke, en hoppeborg, statuer, bænke og grønne tage. På den måde bliver det en supplerende løsning til nuværende løsninger.«
Det er endda en billig, nem og genbrugelig løsning, for hvis man bygger en container, der kan tørre polymererne, når de er blevet våde, kan man genbruge superabsorberende polymerer mange gange, tilføjer Gabriel Povsic.
»Måske har vi brugt over 100 timer på det«
Nok ved Gabriel Povsic mere om polymerer og mekanismerne bag oversvømmelser end de fleste 9-årige, men der er også lagt knofedt i det.
Projektet er - med hjælp og støtte fra hans mor Martina Povsic - udviklet, udført og gennemtænkt i weekenderne og i fritiden, når Gabriel har haft fri for skole.
»Måske har vi brugt over 100 timer på det,« gætter Gabriel Povsic på. »Det har i hvert fald taget lang tid.«
Der er også blevet holdt onlinemøder på Teams med Hvidovre Kommune og en ansat i konsulentvirksomheden COWI, der arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.
Og selvom det da har været udmattende, har det mest af alt været sjovt.
»Jeg synes, at det har været det hele værd. Det har været sjovt at være med. Og jeg håber, jeg vinder. Mine klassekammerater hepper også på mig og håber også, at jeg vinder,« siger Gabriel Povsic, der går i 2. klasse på Hvidovre Privatskole.
Vil du gerne være videnskabsmand, når du bliver voksen?
»Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg synes, naturteknologi er meget sjovt. Men jeg ved ikke lige, hvad jeg vil være.«
Foruden sin nye titel som ‘ung forsker’ er Gabriel Povsic også storebror til to brødre på 7 og 5 år, som han deler drengeværelset med skråvæggene med.
Finalen i Unge Forskere afholdes søndag 25. april. Vinderne udpeges tirsdag 27. april.
\ Kilder
\ Andre geniale ideer: Signe vil omdanne støj til energi
Gabriel Povsic er en af de yngste finalister ved dette års ‘Unge Forskere’, hvor børn og unge i alderen 7-19 år dyster i at have det bedste hjemmelavede forskerprojekt.
Men han er ikke den eneste, der byder ind med et projekt og en idé, der fortjener lidt omtale.
Signe Weiss Nielsen fra Erritsø Fællesskole vil eksempelvis omdanne støj til energi:
»Støj findes alle vegne, og det kan være både distraherende og sundhedsskadeligt. Men kan støjen bruges til noget godt? Signe har undersøgt, hvordan man kan omdanne støj til energi, så larm fra for eksempel skoler, koncerter og banegårde udnyttes positivt,« står der i projektbeskrivelsen på Unge Forskeres hjemmeside.
Og Maria Egebjerg og Mia Madsen fra Venø Efterskole har en drøm om at skabe bioplast ud af tang:
»Maria og Mia vil med deres projekt rette opmærksomhed mod verdens overforbrug af plast. De har undersøgt, hvordan man skaber bioplast via tang fra Limfjorden, så de mange potentialer, som tang har for biodiversiteten i havmiljøet, kan udnyttes.«
Se alle de andre unge finalister HER.
