Den afskyelige snemand, Bigfoot, yeti eller Sasquatch. Kær sagnomspunden menneskeabe har mange navne.
Mysteriet om kæmpestore abemænd, der huserer i Nordamerikas dybe skove og i de øde Himalaya-bjerge, og som ikke er blege for at angribe og bortføre mennesker, har længe fascineret og forfærdet voksne såvel som børn.
En af dem, der er blevet grebet af spændingen, er 10 år gamle Theodor. Han går til videnskab i Videnskabsklubben og har sendt en video ind til Spørg Videnskaben for at spørge, om der faktisk har eksisteret dyr, som minder om Bigfoot. For som han siger:
»Kunne det ikke være megafedt, hvis der har gået en fire meter høj menneskelignende abe rundt på Jorden for tusindvis af år siden?!«
Det kunne helt sikkert være megafedt, synes Spørg Videnskaben, så vi griber knoglen og ringer til et par forskere, der kan gøre os klogere.
\ Hvad er Videnskabsklubben?
Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.
I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder.
Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig på klubbens hjemmeside.
Foto: Lars Svankjær
Kæmpestor forhistorisk menneskeabe kan have lignet en yeti
Først ringer vi til Lars Thomas, som er Danmarks eneste kryptozoolog. Det betyder, at han beskæftiger sig med fantastiske væsner, som, der ikke er bevis for, har eksisteret.
Han drejer hurtigt samtalen over på yetien eller den afskyelige snemand, som er den menneskeabe, der menes at leve i Himalaya. For omkring 300.000 år siden har der nemlig eksisteret en kæmpeabe, som kan have været ophav til yeti-historien.
Dens navn er Gigantopithecus.
»Alene det, at den hedder noget med ’gigant’, vidner om dens størrelse. Man har fundet kindtænder og underkæber, der er dobbelt så store som en gorillas, så man mener, at den har været halvanden til to gange så stor som en hangorilla. Vi kan dog ikke vide det, for man har ikke fundet resten af skelettet,« fortæller Lars Thomas, zoologisk konsulent i Centre for Fortean Zoology.
»Den har formentlig været beslægtet med en orangutang, så den har sikkert været rød eller rødbrun, og den kunne muligvis godt have set ud som folks beskrivelser af den afskyelige snemand,« fortsætter han.
Kindtænder blev solgt som drageknogler i Kina
De kæmpestore kindtænder fra Gigantopithecus blev for første gang fundet, da en tysk-hollandsk antropolog gik ind på et apotek i Hong Kong i 1930’erne, hvor man solgte dem som drageknogler.
Antropologen købte de såkaldte drageknogler og fandt ud af, at de i virkeligheden stammede fra en abe, fortæller Lars Thomas.
Senere har man fundet flere fossiler af Gigantopithecus, men man har ikke fundet noget i Himalaya.
»Man fristes til at sige ’desværre ikke’,« indskyder Lars Thomas, som fortæller, at størstedelen af fossilerne derimod er fundet i det sydlige Kina, hvor der ovenikøbet er fundet rigtig mange levn, så det lader til at have været en udbredt art.
Derfor kan man sagtens forestille sig, at gigant-orangutangen er ophavs-abe til yeti-historierne, og at rygterne er rejst helt til Himalaya-bjergkæden, mener han.
»Der er intet i vejen for, at den store abe i Kina har levet længe nok til, at mennesker har set den og fortalt historien videre i flere generationer som folkeeventyr og legender, men det er også det nærmeste, man kommer yetien,« siger Lars Thomas.
\ De mytiske menneskeabers navne
Yetien og den afskyelige snemand kalder man den menneskelignende abe, der menes at bo i Himalaya-bjergene. I Europa har den været kendt siden 1832, og den anses for at være en myte. Lokalbefolkningen opfatter den dog som et helt almindeligt dyr.
Bigfoot eller Sasquatch menes at bo i skovene i det vestlige USA og Canada. Navnet Bigfoot opstod i 1830’erne, men blev først brugt om meget store bjørne eller i et par tilfælde om en indianerhøvding med meget store fødder.
Navnet Bigfoot blev først brugt om det mystiske væsen fra 1958, da der blev skrevet en avisartikel om det.
Navnet Sasquatch opstod i 1930’ere hos en indiansk stamme, som hævdede at have stærke bånd til menneskeaben.
Kilde: Lars Thomas
Ingen menneskeaber i Amerikas skove
Men nu spørger Theodor jo specifikt ind til Bigfoot, som er den nordamerikanske udgave af den afskyelige snemand, så er der nogen beviser for, at den har eksisteret?
»Det er slet ikke sikkert, at fundene i Kina og historien om Bigfoot har noget med hinanden at gøre, for i Nordamerika har man ikke fundet så meget som en stump af forhistoriske aber, selvom der er utallige grupper af folk, der påstår, at Bigfoot eksisterer,« siger Lars Thomas.
»Jeg tror desværre, at det for 99 procents vedkommende er fup og indbildning,« fortsætter han.
De billeder, folk har taget, har været grynede, fodsporene kan have stammet fra andre dyr eller mennesker, og mediernes interesse i utrolige Bigfoot-historier kan have været yderligere vand på møllen.
Analyserede hår, kløer og lort fra påstået yeti
Lad os vende tilbage til den asiatiske yeti, for der er en dansk forsker, som har været med til at løse en vaskeægte yeti-gåde.
Det er Charlotte Lindqvist, som i 2017 ledte et forskningsprojekt, der analyserede DNA fra hår, kløer, tænder, knogler og endda tørret lort fundet i Himalaya-bjergene.
Fundenes ophavsmænd var overbeviste om, at efterladenskaberne stammede fra en yeti, og da et filmhold fik færden af den historie, besluttede de sig for at undersøge fundene nærmere.
Først bad man den engelske genetiker Brian Sykes om at analysere prøverne.
»Brian Sykes’ undersøgelser tydede på, at nogle af de her yeti-prøver fra Bhutan og Himalaya faktisk mest af alt genetisk set lignede en isbjørn – en 120.000 år gammel isbjørn, som jeg arbejder med, og det var dér, jeg kom ind i billedet,« fortæller Charlotte Lindqvist, evolutionsbiolog ved Department of Biological Sciences på University at Buffalo.
Kunne dyreresterne være en ukendt art?
Filmholdet syntes, det lød meget mistænkeligt, at hårtotterne skulle være fra en isbjørn, når der ikke eksisterer isbjørne i Himalaya.
Måske stammede efterladenskaberne fra en uopdaget hybridbjørn, der levede i Himalaya, og som genetisk set mindede om en isbjørn.
Det ville i hvert fald forklare, hvorfor adskillige bjergbestigere gennem årene har berettet at have set en kæmpestor, tobenet skabning deroppe.
Så de lod Charlotte Lindqvist udføre en ny analyse af flere af prøverne.
»Jeg fik dem ind i mit laboratorium og isolerede DNA. Vi fandt ud af, at prøverne stammede fra sortbjørne og brunbjørne, som, vi ved, lever i Himalaya i dag. Det var selvfølgelig skuffende for filmholdet, men for mig er det spændende, at man ud fra DNA kan sige, om det er et dyr, man kender i forvejen, eller en ny art,« siger hun.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Vi skal have bevis for, at Bigfoot eksisterer
Charlotte Lindqvist fandt altså ikke bevis for yetiens eksistens i Himalaya, men betyder det så, at den ikke eksisterer?
Ikke entydigt, mener Charlotte Lindqvist, for der bliver hele tiden opdaget nye nulevende og forhistoriske arter, som folk kan have set og troet var en yeti eller en Bigfoot.
»Det er ikke så mange år siden, at forskere opdagede en kæmpeblæksprutte i dybhavet, der kan forklare de mange historier om kraken, der overfaldt skibe,« siger Charlotte Lindqvist.
Men hun mener, at der er lang vej igen, før vi kan sige, at den afskyelige snemand eksisterer.
»Jeg håber ikke, at Theodor bliver alt for skuffet over mit svar, men jeg er jo en videnskabskvinde og mener, at vi må have håndfaste beviser, ellers tror jeg ikke på, at yetien eksisterer,« siger Charlotte Lindqvist.
Tak for dit spørgsmål
Spørg Videnskaben håber, at Theodor kan glæde sig ved tanken om, at der hele tiden bliver opdaget stribevis af nye arter, og at verden på den måde vrimler med mysterier, der bare venter på at blive løst.
Han kan også glæde sig til at modtage en eftertragtet Videnskab.dk-T-shirt for sit gode spørgsmål med en opfordring om at blive ved med at undre sig.
