Mindst 50 nye fund: Usædvanligt mange fortidsminder toner frem efter rekordsommer
Den varme sommer har gjort det nemt for arkæologer at se spor fra gamle bebyggelser i de tørre marker.

Sommeren har budt på masser af sol over Danmark.

På mange marker har afgrøderne haft det hårdt i den tørre varme. Men der er andre, der har nydt godt af solen - nemlig arkæologerne.

For når kornet på marken bliver tørt og gult, kan man se, hvor der tidligere har stået gamle bebyggelser, fordi enkelte grønne pletter afslører, hvor jorden tidligere har været gravet op. Et fænomen, DR også skrev om i juli måned.

På de steder vil der nemlig være faldet mere muld ned i undergrunden ved udgravningen, og muldet kan holde på vandet, så planterne her vil tørre ud senere end andre planter.

En af dem, der har været ekstra begejstrede denne sommer er Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør og luftfotoarkæolog ved Holstebro Museum.

»Vi har fundet over 50 nye bebyggelser og en masse andet, både fra stenalder, vikingetid og middelalder,« fortæller hun.

De sidste 10 somre har hun fløjet rundt over Danmark og ledt efter spor fra fortiden, og sommeren 2018 kunne sagtens være ny rekord, fortæller hun.

»Den her sommer har vi fundet lige så meget som i løbet af de forrige 3-4 år tilsammen.«

Udvalgte luftfotos af fundene kan ses i galleriet øverst i artiklen. Hvis du klikker en ekstra gang til højre, kommer der pile på billedet.

De steder på marken, hvor der har været gravet, vil en større del af muldjorden ligge i undergrunden. Det betyder, at jorden her kan holde på vandet, og at kornet typisk også holder sig grønt i længere tid. (Illustration: Jørgen Kragelund.)

5.000 år gammel ceremoniplads fundet

Blandt opdagelserne er blandt andet en 5.000 år gammel ceremoniplads ved Limfjorden vest for Struer.

Brune og grønne spor i det gule korn viser to rækker lange, smalle grøfter, som afspærrer et lille næs.

»Her har man i stenalderen holdt forskellige ceremonier. Vi ved, at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden,« skriver Lis Helles Olesen om billedet i en mail.

Ceremonipladser som denne er sjældne fund, og Lis Helles Olesen fortæller, at hun har set en håndfuld lignende steder i løbet af de ti år, hun har fløjet.

Bebyggelser fra stenalderen er normalt vanskelige at se, fordi tiden sletter deres spor, siger hun.

»Gennem tiden bliver sporene svagere, og når vi kan se dem, så er det faktisk også et tegn på, at de er ved at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, hvad der er.

Langs ceremonipladsen har været to grøfter på to meter i dybden, hvor man blandt andet har begravet døde for senere at grave knoglerne op og lagt dem i dysser. (Foto: Lis Helles Olesen)

Flest fund fra den danske jernalder

De mange fund fra sommeren byder både på bebyggelser fra stenalder, jernalder, vikingetid og middelalder.

»Det er lettest at finde bebyggelserne fra jernalderen, da der er flest og dybest stolpehuller. Stenalderen er svær at få øje på, fordi tiden har slettet sporene, mens man i vikingetiden blev så dygtig til at bygge, at man kunne få væggene til at bære mere af vægten og kunne spare flere af stolperne væk,« fortæller Lis Helles Olesen.

Bebyggelser fra Middelalderen er igen sværere at finde bebyggelserne, da man her gik væk fra at bruge lodrette bærende stolper, men byggede på et vandret fundament.

Ud over de 50 bebyggelser er der også blevet gjort yderligere 220 fund af bopladser, gravhøje, dyrefolde og andre efterladenskaber, som ikke kan kaldes bebyggelser, da der ikke er gjort fund af hustomter.

Ikke alle arkæologer er lige lykkelige

Luftfotoarkæologi fungerer bedst i Nord- og Vestjylland, hvor jorden er mere sandet, end i resten af landet.

Det meste af Danmarks jord er nemlig lerjord, som bliver meget hårdt, når det er tørt og varmt. Og det er bestemt ikke en fordel for de mange arkæologer, der graver efter spor i jorden.

»Det har været den værste sommer i mit liv. Jorden har været stenhård, og hvert spadestik går kun én centimeter ned i jorden. Og så står man der,« siger Jens Ulriksen, der er forskningsleder og arkæolog ved Museum Sydøstdanmark. Han er blandt andet leder af projekt ‘Borgring,’ der ligger vest for Køge.

Michael Vinter Jensen, der er arkæolog ved Moesgaard Museum syd for Aarhus, fortæller at det også har været besværligt at grave i Østjylland.

»Heldigvis har vi ikke gravet meget hen over sommeren. Arkæologer kan ikke lide udtørret jord, fordi farveforskellene efter tidligere nedgravninger står klarest, når jorden er fugtig,« siger han.

»Luftfotoarkæologien har svære vilkår på lerede jorder, og vandet frigives langsommere end på sandede jorder. Derfor opstår plantestress p.g.a. vandmangel ikke så ofte her. Vi har dog lokaliseret spor af højryggede agre og affaldsgruber eller brønde flere steder i Gudenådalen og på Samsø,« siger Michael Vintjer Jensen, der også selv har fløjet i det nordlige Jylland for flere år siden.

Arkæolog: Det er bedst både at flyve og grave

Nu hvor jorden igen begynder at blive fugtig bliver det bedre tider for de gravende arkæologer.

Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark påpeger at luftfotoarkæologi er godt til at få et overblik, men at det kan være nødvendigt at grave for at blive sikker på, hvad man har fundet.

»Det kan vise sig, at det man har fundet, er noget andet, end man tror. I 1992 så vi nogle store plamager på en flyvetur, som vi troede var grubehuse fra vikingetiden. Men da vi fik tilladelse til at grave, viste det sig at være affaldsgruber fra bronzealderen,« siger han.

Grubehuse er små huse halvt nedgravet i jorden, som kendes fra jernalderen og op gennem vikingetiden.

Ved Borgring flyver de ikke selv rundt og kigger i fly, men de er begyndt at bruge droner til at kigge.

»Vi har ikke haft så meget succes med det endnu, men vi regner med, at det kan fungere som en måde at få overblik over, hvor vi skal grave henne,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.