Det er nok de færreste af os, der identificerer os som abe-hvisker. Sådan en, der forstår, hvad aberne prøver at sige, når de laver lyde, gestikulerer, bruger kroppen og ændrer ansigtsudtryk.
Men vi er sandsynligvis bedre til at forstå arten menneskeaber (Hominoidea) end først antaget, og den evne kan stamme fra vores forfædre.
Det skriver den britiske avis The Guardian.
Menneskeaber er kendt for at bruge kropssprog, når de kommunikerer med hinanden, og det, de kommunikerer på den måde, har forskere fra University of St. Andrews undersøgt, om mennesker forstår.
For at finde ud af det, lod de 5.656 deltagere gennemføre et onlinespil, hvor de fik vist 20 forskellige videoer af enten chimpanser (Pan troglodytes) eller bonoboer (Pan paniscus), der lavede 10 af abernes mest almindelige bevægelser, som har en betydning, når de kommunikerer med andre fra deres art.
Nogle af deltagerne fik vist videoerne sammen med en kort beskrivelse af, hvad aberne havde gang i lige inden, såsom at sove eller spise, mens de resterende deltagere ikke fik kontekstualiseret videoerne.
Selvom flere af bevægelserne er nogle, mennesker ikke selv bruger, viser resultaterne, at mennesker til en vis grad er i stand til at forstå og skelne, hvad menneskeaberne kommunikerer gennem deres bevægelser. Også når bevægelserne kan have mere end én betydning.
Hos gruppen af deltagere der havde set videoerne med information om, hvad aberne havde foretaget sig lige inden, var succesraten 57 procent. Den anden gruppe af deltagere klarede sig næsten lige så godt med en succesrate på 52 procent.
Ifølge studiets hovedforfatter, Kirsty Graham, primatolog fra University of st. Andrews, er evnen til at kunne kode betydningen af bevægelser noget, der muligvis er nedarvet, både hos mennesker og menneskeaber.
»Vores forfædres bevægelser og vokaliseringer har sandsynligvis udviklet sig sammen med den moderne menneskelige gestikulation og det menneskelige sprog, vi har i dag,« fortæller Kirsty Graham i The Guardian.
»Undersøgelser som denne øger dog selvtilliden til at turde sige, at evnen til at gestikulere sandsynligvis er noget, som vores sidste fælles forfader (med andre menneskeaber) også har haft.«
